FARMOR OG FORÅRSBLOMSTER

Jeg vil jo rigtig gerne blogge noget oftere, men altså - flere ting driller.
Lige for tiden er min computer til reparation, så jeg har ikke adgang til mit billedredigeringsprogram.

Siden mit forrige indlæg er der sket noget MEGET stort i vores familie. Min ældste søn og hans kæreste er blevet forældre og jeg er blevet FARMOR til den allerkæreste lille dreng!
Her ligger han - vores lille Elias ved siden af sin far kun få uger gammel. Han er allerede over en måned gammel og trives i bedste velgående - og jeg trives i min farmortitel.
Som farmor har jeg fået vækket min lyst til at sy og symaskinen har været igang med flere ting til den lille purk. Sy-lysten sendte mig en tur til Vesterbrogade igår på den dejlige solskinslørdag og jeg fik en meget lang gåtur for at se på en lille butik, som jeg følger på Instagram. Så lille en butik, at man bare skriver en seddel på døren, når man holder lukket i åbningstiden.... Så på den lige så lange  tilbagetur gav jeg mig selv et par små potter martsvioler som stod ude for en  blomsterbutik og var så søde.
Disse to skal være moderplanter for violerne i min nye have - og så ikke et ord om at jeg havde virkelig mange blå martsvioler der hvor jeg boede før.
På Vesterbrogade ligger også en Føtex og fristede med påskeklokker så dejlige. Endnu engang fik jeg den tanke at de også var eminente at starte min nye påskeklokkesamling med. 69 kr. pr. potte - ja det er billigt i min verden her i Københavns omegn.


Som I ved er der rivende gang i byggeriet i Gørløse og det skriver jeg om på min anden blog - https://countrylivshus.blogspot.com
Rigtig god søndag til jer alle!


Kommentarer

  1. Hei Lisbeth.
    Gratulerer med barnebarnet. Stas tenker jeg.
    Nydelige violer.
    God søndag.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne-Lise
      Tusind tak, det er så dejligt :-)

      Slet
  2. En dejlig titel du der har fået, og du er sikkert tættere på dit lille barnebarn, så du tit kan nyde ham. Hjertelig tillykke med både barnebarn og titel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, du kan også tro jeg er stolt af min nye titel og glæder mig til at kunne praktisere når han er knap så afhængig af sin mor :-)

      Slet
  3. Tillykke med den lille nye gut, åhh hvor er han kær. Fik du så ikke noget stof ?
    Lækre planter de fik, jeg har hvide violer hvis det har interesse ? og graver gerne em klump op når de kommer.
    Det er da en ok pris for påskeklokken.
    Knus fra Mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Linda. Jo jeg gik i Stof og Stil - og hvor har de meget lækkert man kan lave.
      Jeg er meget interesseret i en klump af dine hvide violer :-)
      Knus

      Slet
  4. Hjertelig tillykke med den lille ny! Det er så utrolig dejligt at blive farmor :-)
    Man kan blive meget fristet, når man går rundt i København, og det var dejlige planter, du fandt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, du ved jo hvor mange glæder farmorrollen giver og jeg glæder mig til de oplevelser.
      Ja der er mange sjove butikker i København og byen er skøn i solskin :-)

      Slet
  5. Stort tillykke med barnebarn - og den nye påskeklokke :-)

    SvarSlet
  6. Stort tillykke med den ny titel og den lille skønne dreng.
    Det må være helt fantastisk at opleve.
    Tror også jeg ville finde symaskinen frem hvis det var mig.
    Men jeg har fået at vide der vil gå mange år endnu :)))))

    Smuk dag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Charlotte det er helt fantastisk at opleve og du kan glæde dig til den tid. Det er ok at de unge venter til de er klar til at børn, synes jeg :-)

      Slet
  7. Stort tillykke med lille Elias, hvor er han fin og sød - og så i farmorstrik, I presume :)
    Det er en ny æra og man "vågner påny" - inden længe er du også i gang med Duplo klodser og togbaner (som vi er så heldige at være nu).
    Martsvioler er så fine - tænk at de kan blive til et helt tæppe i din nye have. Og påskeklokken er mega-fin - ja, der er heldigvis dejlige fristelser overalt - så føler man da at man lever :)
    Husbyggeriet følger jeg også med i - skal lige ind og læse de sidste opdateringer en af dagene.
    Kram til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla, han er nemlig som fin og sød - men det er vidst mormorstrik han er iført - til gengæld ligger han på et farmorsyet tæppe, hahaha :-) Der bliver lagt meget kærlighed i de håndarbejder og jeg ser frem til at lege med Dublo igen.
      Jeg kan næsten ikke vente længere med at komme igang og plante i haven, men der skal vidst lige bearbejdes noget jord efter en våd vinter :-)

      Slet
  8. Congratulations to you ! I too love being Grandma ....make sure to take photographs and put into a real album to treasure :) x

    SvarSlet

Send en kommentar

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)