DEN NYE HAVE #2 - DE FØRSTE TILTAG

Sig nærmer tiden, hvor vi kan se afslutningen af byggeriet og for os begyndelsen på et liv i vores nye hus og vi har derfor holdt møde med en anlægsgartner som skal lægge belægningen i vores indkørsel og plante færdighæk ud mod vejene.
Fra min side har det helt fra vi begyndte at tale om flytte-byggeprojektet, været en forudsætning at udendørsarealet skulle med i det samlede budget, for jeg kan ikke vente år med at få en have.
Langt hen ad vejen skal vi selv anlægge haven, men to ting skal være på plads hurtigt efter overtagelsen.
I indkørslen/carporten/op langs nordfacaden skal der lægges et mix af grå betonfliser 60x60, 30x60 og 30x30, en type der hedder Microfas som har mere skarpe kanter end almindelige fliser.
Flisemønster.
Måske husker du et billede af grunden fra sidste år inden byggeriet gik igang? Mælkebøtter og Tidsler stod i kø og kæmpede om pladsen og det har jeg tænkt meget over..
Lige pt. efter al det regn der er faldet, står der rigtig meget vand især på nordsiden af huset - det er så heldigvis dér hvor fliserne skal lægges, så de vil jo med korrekt fald, lede vandet væk fra huset.
Men ude på hjørnet mod sydøst, har der været en trafik af store køretøjer og containere og dér står vand i mindre pytter, hvilket betyder at her er der traktose.
Traktose er en betegnelse for jord der er så komprimeret efter tung kørsel at der ikke kan gro planter og derfor skal grunden bearbejdes inden vi tilfører muldjord. Grubning skal anlægsgartneren også stå for.
Derudover skal han stå for plantning af 60m hæk ud mod vejene. Hækken bliver Bøg og færdighæk 150-175 cm. i højden.
Som I måske allerede har bemærket bor vi på en hjørnegrund og der skal dækkes for indkik med en færdighæk. Ind mod naboerne er der allerede plantet liguster som ikke er færdighække, men det er ok med ind og udkik fra og til dem.
Måske tænker du at huset ser færdigt ud - og JA det er tæt på, og det skriver jeg om lige om lidt på Countrylivshus.

Kommentarer

  1. Hvor ER det bare blevet et flot hus, Lisbeth :) I må være ved at gå til af utålmodighed efter at flytte ind og komme i gang.
    Traktose eller ej - det er under alle omstændigheder en rigtig god ide at få hele haven grundigt grubet.
    Færdig bøgehæk - oh la la, det bliver godt - men jeg kan sagtens forstå at I med det samme skal have skærmet af på de to sider og i gang med det egentlige havearbejde.
    Kan se at soklen til orangeriet er lavet? Jeg har ikke helt fået læst op på dine byggeri-indlæg, men vil gøre det nu.
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Tak Ulla :-) Vi synes selv at det er så flot og vi glæder os til at føje hygge til. Jeg glæder mig til at få lavet det grundlæggende havearbejde så hurtigt at vi selv kan forsætte i vores tempo.
      Sokkelen til orangeriet og stabilgrus har været med i byggeentreprisen og nu kommer VICA (tidligere Pavillon Danmark) og sætter glasdelen op. Flemming lægger selv murstensbelægningen, som han gjorde i det gamle drivhus. (Ihhhhh :o)))))

      Slet
  2. Hvor er det spændende at læse, Lisbeth, og rigtig dejligt at I har bestemt jer for at få en færdighæk af bøg i 150-175 centimeters højde. Fliserne er også rigtig flotte.
    Det, du fortæller, giver ideer til, hvad vi kan gøre her, hvor det meste er en smule kaotisk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er hyggeligt med en kaotisk have, men engang imellem skal der lidt styr på det. Den nye have hos os bliver nok lidt for pæn i begyndelsen, men med tiden kommer der forhåbentlig også lidt kaos ind :-)

      Slet
  3. Ja der skal mange penge til at lave en helt ny have, godt den er med i budgettet. Det skal nok blive godt. Nu kan I snart flytte ind, det bliver spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der går mange penge til og det vidste vi. Heldigvis gav det pote på vores hussalg at haven var som den var så vi kunne fra start lægge den nye have ind i budgettet :-)
      Det er meget spændende og vi glæder os.

      Slet
  4. Jeg kan godt lide husets facader. Symmetrien giver en dejlig ro.
    Fliserne er kønne. Giver de skarpe kanter mindre grobund for ukrudt imellem fugerne?
    Der forestår et stort stykke arbejde, inden jeres drømmehave er anlagt, men hvor må det være spændende at gå i gang med.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elna, de skarpe kanter på fliserne gør at de kan lægges tættere, vi vil dog alligevel også have ukrudtsdug under.
      Ja, der er lang vej og det er i og for sig ok, bare det overordnede er på plads, så kan jeg hygge mig med det andet :-)

      Slet
  5. Hvor er det spændende som det nærmer sig at I kan flytte ind :-) Jeg kan godt forstå færdighækken. Og jeg glæder mig til at følge dit haveprojekt som jeg venter mig meget af :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu kan vi næsten heller ikke vente længere :-) Færdighæk er dyr, men nødvendig for os.

      Slet
  6. Hvor er det dejligt at du for alvor kan begynde at tænke på have allerede nu i foråret, selv om der mangler en del af det hårde arbejde først. Det var klogt at indtænke det i budgettet. Jeg var til foredrag med Lalila Sølager forleden, og hun er gået over til at anbefale avnbøg i stedet for bøg, da avnbøgs blade er små og formulder, når de blæser af, hvorimod bøgeblade bliver liggende og tørrer.
    Jeg følger spændt udviklingen af hele jeres projekt :-)
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er så dejligt :-) Selvom jeg er indstillet på at haven ikke kommer på benene lige på en studs, så er det godt at få de overordnede linjer på plads.
      Tak for input. Jeg har vurderet avnbøg (som jeg bedst kan lide) imod alm. bøg, men avnbøg taber bladene om vinteren og det er netop bladene der skal skygge for indkik hos os om vinteren.
      Min Flemming er allerede træt ved tanken om alle bladene som vil lægge sig i hjørnet af carporten i maj...
      Mht formuldning, så gjorde jeg det i min gamle have at jeg smed dem ind under buske, gravede dem ned eller fyldte poser, vandede og prikkede hul i dem hvorefter jeg gemte dem til de var mere møre.

      Slet
    2. Jeg vil prøve det med poserne og vand. Magnoliablade opfører sig nemlig lige som bøg. Tak. Og god weekend.

      Slet
  7. Hei Lisbeth.
    Så spennende.
    Skal bli moro å følge deg fremover.
    God søndag.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne-Lise, det er så spændende at vi snart ikke kan vente mere - men det skal vi jo heller ikke :-)

      Slet
  8. Hold nu op nu er det snart......
    Der er mange beslutninger at tage. Var med under en kammerats byggeri.
    Hold nu op der var meget at tænke på.
    Men kom altså til at grine af det fine ord Traktose :)))))
    Selv om det slet ikke er sjov. Troede først det var et ord du havde fundet på og jeg syntes det var helt genialt.........

    God vind med de mange beslutninger
    Klem

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja traktose lyde selvopfundet, men det er dog ikke mig der har opfundet det :o)))
      Der er virkelig meget man skal tænke på i forbindelse med nybyggeri, men det har været sjovt at prøve.
      Tak og klem tilbage :-)

      Slet
  9. Hvor er det altså blevet flot jeres nye hus. Det kommer til at se super godt ud med den nye belægning :o)) det er vel nok spændende med det alt sammen og jeg glæder mig til du viser billeder fra når Orangeriet kommer op.
    Haven er jo et helt kapitel for sig selv, godt at der kommer nogen og hjælper med det. Det vil simpelthen være alt for hårdt jer selv at skulle gå igang med.

    Det bliver så skønt for jer at se alle jeres ting igen og få pakket ud .

    Stort Knus fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Linda, vi synes også selv at det er blevet så flot! Jeg glæder mig meget til at kunne vise orangeriet og jeg er meget spændt på hvordan det bliver :-)
      Jeg kan slet ikke overskue at skulle lægge fliser selv, jeg er jo slet ikke så sej som du - men jeg er vel også lidt ældre hahaha.
      Knus fra Lisbeth

      Slet
  10. Hej Lisbeth

    Alletiders med sådan et projekt!
    Der er intet så godt som at starte med et rent og nyt udgangpunkt:)

    Ha en dejlig solskinsdag

    SvarSlet

Send en kommentar

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)