Så er byggeriet igang

Endelig, onsdag i sidste uge, var det tid til første spadestik på vores grund i Gørløse og sikke en forløsning. Efter måneders teoretisk snak, tegning og skriveri frem og tilbage imellem typehusfirmaet og os kunne vi mødes til opstartsmøde på grunden og "vi" er igang. Målet for al vores halløj, med hussalg, flytning o.s.v. blinker forude - vi skal bo i et lækkert nyt hus fra påske 2019.
Vi var meget spændte da vi kørte afsted og da vi ankom, var gravearbejdet til vores store begejstring allerede begyndt.

Med til mødet var direktøren, byggelederen, entreprenøren og bygherren (os) og alt imens det stod på, var der gang i gravemaskinen og det gik stærkt med at grave af. Fundamentshøjden blev vedtaget og vi aftalte, hvor vi ønsker stabilgrus lagt til flisebelægning.
Efter kun tre dage er husets fundament sat og vi kan nu se husets størrelse og ikke mindst fornemme havens størrelse. Selvom jeg har tegnet og placeret huset på grunden 3D mæssigt, har jeg alligevel haft tanken, at haven var en del mindre end jeg troede. Nu synes jeg at den passer lige som dimensionerne på tegningerne,
Blå himmel og fundament på plads.
Flemming står og kikker mod øst, hvor vores carport og skur skal være.
Der er lagt kørerplader ud langs husfacaden mod syd og jeg håber, at de kommer til at slå alle de tidsler og andet ukrudt der er på grunden ihjel, men det er nok for meget at ønske.
Hvis du har lyst til at se mine 3D tegninger over huset placeret på grunden, kan du klikke HER

Forsættelse følger......

Kommentarer

  1. Tillykke med byggestarten, hvor er det en stor oplevelse - noget, de allerfleste kun gør én gang i deres liv. Jeg mindes vores byggestart i november 1998... Det bliver spændende at følge og hvor dejligt for jer at I nu er i gang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla, det er virkelig spændende og det går hurtigt fremad skal jeg hilse at sige :-) Du ved lige hvordan jeg har det.

      Slet
  2. Hvor dejligt at der endelig sker noget, og det ser ud til at gå rimeligt stærkt.
    Gad vide hvor lang tid der går, inden I kan flytte ind?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er sådan en god fornemmelse nu. Vi får nøglerne d. 11 april 2019 - det bliver spændende

      Slet
  3. Tillykke med byggestart. Det ser godt ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nina, nu kan jeg rigtig begynde at drømme om haven, men det er også spændende at drømme om huset :-)

      Slet
  4. Jeg kan næsten mærke forventningsglæde på jeres vegne. Hvor er det spændende :o) og hvor går det altså stærkt. Tænk at i allerede til påske kan flytte ind :o)
    Jeg håber for dig at kørepladerne slår tidslerne ihjel :o)
    Tillykke med at i er kommet i gang, hvor er det stort altså :o)
    Kæmpe Knus fra Mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Du mærker fuldstændig rigtigt. Jeg frygter for de tidsler, men jeg må jo bare tage de tykke handsker på og så igang :-)
      Tak Linda, ja det er stort! Knus tilbage fra mig.

      Slet
  5. Tillykke :-) Hvor må det være en spændende proces, I endelig er kommet i gang med. Det bliver spændende at følge jer. Pludselig skal du flytte ind......!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Lisbeth, det er meget spændende. Det er sjovt at kunne se størrelserne på både hus, orangeri og grund :-) Bare det snart bliver påske.

      Slet
  6. Hvor er det spændende at se det hele tage form! Et stort tillykke. Jeg glæder mig meget til at følge det hele her på din blog. Jeg mindes vores egen tilbygning blive opført i 1998, når jeg ser dine billeder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er det virkelig og tak Madame :-)

      Slet
  7. Spændende ! Jeg får næsten kuldegysninger ved tanken om alle de beslutninger I skal træffe .

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop! Vi har heldigvis allerede taget mange store beslutninger og nu rumsterer haveplanerne i mit hovede. Jeg er meget spændt på hvordan jordens beskaffenhed er når huset er færdigt og maskiner har forladt matriklen.

      Slet
  8. Hei Lisbeth.
    Så er dere i gang. Spennende. Ikke lenge før dere kan flytte inn skal du se. Gleder meg til å følge deg videre.
    Fin dag til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig som et barn til juleaften, det er underligt at forestille sig at flytte ind i et helt nyt hus. God uge Hanne-Lise fra Lisbeth :-)

      Slet
  9. Sikke det går stærkt kan godt forstå at i glæder jer.
    Syntes lige du har vist en bar grund....... og nu er der så meget at se allerede.

    Smuk dag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Endelig sker der noget og det er så dejligt at se huset tage form - for en gangs skyld er det en fornøjelse at se bar jord :-)

      Slet
  10. Hvor er det spændende! Én ting er at se huset på papiret; det bliver så sjovt at se det i virkeligheden. Vi prøvede engang at bygge et (svensk) sommerhus, og jeg elskede det færdige resultat. Man bliver helt fristet til at prøve igen... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en virkelig spændende process, og selvom jeg har visualiseret det i 3D, så er det alligevel noget andet at se det rejse sig :-)
      Et svensk sommerhus lyder fantastisk - måske skal du prøve det igen, Mia ;-)

      Slet

Send en kommentar

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)