søndag den 17. juni 2018

Blogtræf i Casa Rosen

Både flaget og stemningen var i top til blogtræffet hos Linda i Casa Rosen. Jeg tror at Linda har ligget vandret for der var simpelthen så fint allevegne ude og inde og sket ikke skyggen af den byggeplads som hun viste i et blogindlæg først på ugen.

Her et kik ind i den "gamle" have

Ja, haven og bloggen hedder jo ikke Casa Rosen for ingenting. Selvom jeg ikke har fanget så mange rosenbilleder, så bugner haven altså af roser og de så ud til at nyde godt af det skønne varme sommervejr vi har i år - alle roserne så flotte.

Stauderne står også superflot - her fra den nye have som Linda overtog for lidt over et år siden - en stor og flot Astrantia i forgrunden.

 Rose Chapeau de Napoleon - noget særpræget i knopperne.


Jeg tror at det i forgrunden er rosen Burgundy Ice, farven ligner i hvertfald - prøv lige at se hvor godt den passer med den klematis som den står sammen med.

Der er så mange hyggelige "Views" på langs og tværs i haven, som består af to kolonihavegrunde. Linda har på lidt over et år formået at skabe en smuk sammenhæng imellem sin gamle have (som jo ikke er så forfærdelig gammel endda) og nabogrunden som hun købte i vinteren 2016/17 - jeg husker ikke helt hvornår. 

Hele Casa Rosen historien kan læses på bloggen Casa Rosen

I mine øjne er Casa Rosen designet som nogle af de landbohaver, jeg husker fra min barndom. Rosenbede omkranset af lave hække i lavendel og buxbom og gangstier imellem så man kan betragte bedene fra alle sider og dermed rigtig spotte de mange specielle planter, som er valgt specifikt til at kunne være i en mindre have.

Jeg har desværre ikke taget billeder af de fine huse, drivhuse, pergolaer og terrasser som forbinder og skaber forskellige rum i haven. Linda har en særlig evne til at finde gamle vinduer, skabe, borde og småsager og bruge det i sine ombygninger - alt det må I se hos nogle af de andre bloggere som har skrevet om blogtræffet igår.

Baljen fyldt med roser og boblende vand er simpelthen så fin, og jeg undskylder at min finger absolut skulle ødelægge billedet :-)

Tak fordi du samlede os i din dejlige have Linda - knus til dig og Alma herfra.

18 kommentarer:

  1. Sikke en skøn have, du har besøgt! Så spændende at læse, at der er drivhuse, pergolaer og terrasser, som forbinder og skaber forskellige rum i haven. Nu vil jeg kigge over til Casa Rosen, som jeg slet ikke kender.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror du vil synes om alle Lindas gøremål, hun er en sej kvinde og finder på så mange hyggelige ting i hendes have :-)

      Slet
  2. Hvor ER det sjovt at se haven gennem din linse. At besøge samme have på samme dag betyder jo ikke, at man går hjem med samme billeder - men tilsyneladende samme indtryk. En rigtig hyggelig have med alt det der hører sig til i en kolonihave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har ret det er helt forskellige billeder vi har fået med hjem, men samme indtryk af alt det hyggelige i haven :-)

      Slet
  3. Hei.
    Hvor det var frodig og flott i denne hagen du besøkte. Helt utrolig å kunne få til dette på så kort tid. Fin kveld til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Linda har virkelig arbejdet i sin have for at få det flotte resultat på så kort tid :-)

      Slet
  4. Linda har et par skønne haver, som hun mesterligt har samlet til en stor kolonihave og jeg tror at alle der læser med hos hende beundrer det store arbejde hun har lavet.
    Det var en hyggeligt dag og dejlig stemning - tak for sidst 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak for sidst det var hyggeligt at mødes i Lindas skønne have :-)

      Slet
  5. Åh så glad jeg er for dine billeder.
    Jeg kunne jo ikke selv komme dag jeg skulle løbe Aalborg halvmarathon i dag.
    Så jeg stornyder at se dine billeder.
    Giver dig ret i alt du skriver.
    Lindas have er skønnnnnnn.

    Knus og skøn aften
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ærgerligt at du ikke kunne komme, men måske mødes vi en anden gang? Jeg håber at dit halvmaraton gik godt?
      Knus

      Slet
  6. Jeg er også glad for billederne, da jeg jo desværre heller ikke kunne været med, til gengæld har jeg nydt børnebørnene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var ærgerligt at du ikke kunne, men du og børnebørnene har garanteret nydt hinanden :-)

      Slet
  7. Kære Lisbeth
    Hvor beskriver du min have smukt og du har da fået nogle fantastiske billeder.
    Den nye have er fra februar 2017 :o) så det er det første år hvor bedene blomstre for alvor.
    Det var en helt fantastisk dag som jeg kan leve på længe og det glæder mig i har hygget jer og fået snakket på kryds og tværs.
    Tak for du kom og gjorde dagen endnu bedre :o))
    Knus

    Ps, jeg kan se dine fine sandaler på det ene billede..Dem er jeg virkelig vild med :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda, selv tak :-) Det er godt nok gået stærkt med din nye have. Jeg havde sket ikke set at min sandal var kommet med på billedet :o)
      Knus

      Slet
  8. Tak for sidst:) Det var hyggeligt at møde dig i virkeligheden. Skønne billeder:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde Susanne:-) Engang vil jeg gerne se jeres have, men d. 1 juli er jeg på vej hjem fra ferie i England, så I må have en dejlig dag.

      Slet
  9. Dejligt at gense haven gennem dine billeder. Og hyggeligt at hilse på dig og alle de andre bloggere, inkl. naturligvis Linda, der havde lavet det hele så fint.
    Mange hilsener Lisbeth (fra Ebeltoft)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var hyggeligt at mødes, vi har jo fulgt hinanden et stykke tid i den virtuelle verden og så er det morsomt at møde mennesket bag:-)
      Mange hilsner fra Lisbeth

      Slet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails