fredag den 3. marts 2017

Første havedag i 2017

For at starte med vejret så var det hverken voldsomt eller farligt som ellers er de nye beskrivelser på avisforsiderne når der er vejrskifte. Her var dog skiftevis sol og regn, men da jeg først var kommet ud mens solen skinnede - ja så blev jeg ude i regnen.

Jeg har slet ikke savnet det, men pludselig kan jeg mærke at det er tid og at jeg skal igang i haven. Sådan er det som regel for mig. Jeg går ikke og sukker om vinteren - og det er måske fordi jeg har arbejdet ude i mange vintre før i tiden. 

Dengang var jeg så misundelig på folk som arbejdede indendøre. At man ikke skulle gå ude og fryse og være våd fra morgen til aften - det måtte være lykken, synes jeg.
Og da jeg sidenhen fik indendørsarbejde glædede jeg mig ekstra i mørke kolde vintermorgener over ,at jeg ikke skulle ud og stå på en stige.

Jeg begyndte med nedklipning af pæoner og storkenæb i bedet langs havestuen samt stikning af græskanter og hvor er det dejligt at komme igang igen.

De visne hortensiatoppe er lige til at fjerne med hånden og nu ligger de ikke og blæser rundt i bedene.

Ja, så kan jeg ikke gøre så meget mere her foreløbig - og dog, jeg vil rigtig gerne lægge noget topdressing i form af champost oven på det hele inden forårsløgene i bedene bliver højere.

I det hvid-gul-grønne bed begyndte jeg også at klippe ned og nu kom den store lækre hæksaks i brug for modsat pæontoppene som lå hen ad jorden, står staudetoppene i disse bede oprejst. Efterhånden som toppene bliver fjernet bliver bunden mere og mere synlig med sine hvide og gule plamager af vintergæk og erantis.

Jeg er altså godt på vej og håber at vejret vil blive nogenlunde ok så jeg kan tage et par timer mere i løbet af denne weekend.

I ugens løb har jeg sået lidt mere.

De skønne farverige potter har jeg fået af en kollega. Jeg har sået Lunaria, strandkål og spinatranke i dem og lige nu står de ude i kulden på terrassen, men de kommer ind igen om et par dage.

21 kommentarer:

  1. Hei. Deilig å komme i gang i hagen. Det er så mye som skal gjøres nå om våren. Jeg har også begynt, men til helgen har de meldt 30 cm snø. Håper den ikke blir liggende lenge. Nå vil vi ha vår. Ønsker deg en fin kveld.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er dejligt! 30 cm sne er alligevel en sjat, heldigvis er vi på den rigtige side af vinteren :-)

      Slet
  2. Ah ! Thankyou for reminding me to buy Lunaria seeds. It is all looking good :)

    SvarSlet
  3. Så flott det ble etter at du fikk ryddet opp! Å stikke plenkantene gir raskt et vakkert inntrykk, så langt har ikke jeg kommet ennå. Men så har jeg valgt å prioritere å få bort skvallerkål. Ha en fin lørdag! Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det pynter på kanterne. Din prioritering er klog, det er godt at være på forkant med skvalderkål - det er jeg ikke for god til.

      Slet
  4. Det ser allerede så fint ud, Lisbeth! Jeg arbejdede faktisk en del i min køkkenhave i december, og jeg nød det, men det var jo også kun en time ad gangen, og jeg kunne bare gå ind når jeg ikke gad mere. Jeg kan godt forstå at du stadig hygger dig ved tanken om ikke at skulle arbejde ude hver dag hele vinteren. Og nu er det heldigvis forår :-)
    God weekend!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana :-) Det er godt at være lidt tidlig på den og bare tage en time elller to ad gangen.

      Slet
  5. Det er rart her om vinteren, at der ingenting er, som haster. Alligevel så bliver man en dag træt af at se på alle de visne toppe. De små forårsløg er ulige meget smukkere at kigge på.de stukne græskanter gør en verden til forskel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rart når man ikke føler at alting skal gøres lige nu og her. Ja helt enig i at forårsløgene er smukkere end halvrådne plantetoppe.

      Slet
  6. Ser godt ud. Er også så små gået i gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lea - god arbejdslyst, jeg håber at vejret er ok i dit område? :-)

      Slet
  7. ja, det er dejligt at komme ud og pusle lidt - jeg har også været ude og klippe staudetoppe både i går og i dag, ligefremt varmt var det ikke, men det var DEJLIGT...og kroppen har kunnet mærke det...av av :) manden siger altid, hold nu op inden du får ondt... men kan man det.. næhhh. Men det pynter at få klippet lidt ned, og det kan man også se på dine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Næ, når først man er igang og det føles godt udenfor så er det svært at stoppe - jeg var også ret øm i musklerne dagen efter :-)

      Slet
  8. Det ser super godt ud Lisbeth, nu må jeg vist også se at komme igang. Ikke fordi jeg ikke et ude, der er bare en del andet at se til :o) det er jo så skønt når det er gjort og smukt som man ser hos dig.
    Vejret har jeg bedt om at opfører sig ordenligt og det er da gået meget godt indtil nu :o)
    Forsat god weekend fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er ingen tvivl om at du er igang Linda, jeg er helt forpustet når jeg læser din blog, men det er selvfølgelig med nedrivning og ikke nedklipning:-)
      Vejrguderne hørte ikke efter din bøn, det er bestemt ikke havevejr idag!

      Slet
  9. Det er altså godt at læse om din måde og dit forhold til haven i vintermånederne. Jeg nikker genkendende til det hele. Vel lidt som at "vågne op af hi".
    Det ser godt ud det du har lavet, ny klippede kanter pynter altid forbavsende hurtigt.
    Jeg har også både arbejdet ude og inde, også om vinteren. Og jeg opdagede også, at den viking jeg troede jeg var, ikke helt holdt;-) Nu kan jeg heldigvis være ude og inde som jeg vil.
    Ha en god søndag:-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine altid søde ord Anette. Det er helt sikkert bedst når man selv kan vælge om man vil være ude eller inde, det er jeg fuldkommen enig i:-)

      Slet
  10. Du har været flittig, det ser rigtig godt ud og nyordnede græskanter er bare så flotte :-).Det er skønt at komme i gang i haven igen, og ja man skal ikke kimse af havefitness :-). Jeg nyder også en stille periode i haven om vinteren, det gør ligesom at ens batterier ift havearbejde lades op til den nye sæson. God søndag til dig. Mange hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - og havefitness er faktisk rigtig godt! God søndag til dig også:-)

      Slet
  11. Hold da op du er igang. Jeg selv venter lidt med haven, men bruger al min tid på kontoret - hvor alle mine mini drivhuse og så bakker står. Det er nærmest magisk!

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails