søndag den 27. november 2016

Pynt ved hoveddøren og adventskrans.

Selvom løse blade fløjtede om ørerne lykkedes det mig at rydde op, omrokere og pynte med lys ved vores indkørsel og hoveddør. Nu kan jeg glæde mig til en lysende velkomst når jeg kommer fra arbejdet i vintermørket.

Der er plads til meget grønt langs med trappen på trallebænken og her er dækket op med gran og potter.

De to spøgelsestræer (Corokia cotoneaster) tåler let frost. Jeg har isoleret potterne i krukken som de står i med tørre blade og dækket toppen med mos. Det er vigtigt at der er drænhuller i krukken så vand og tøsne kan løbe ud.


Inspireret af et foto på Pinterest har jeg bundet moskranse og hængt dem op i sisaltov. De er blevet så fine i al deres enkelthed. Kransene er lavet af plademos bundet på halmbøjler.

På hoveddøren

 På cykelskyret

Indendøre kom der lys i adventskransen. Igen i år er det kransen i metal med lysholdere og med fyld i midten. Jeg er blevet virkelig glad for trækugler af forskellig slags og så synes jeg at der er kommet så mange smukke kugler af farvet glas på markedet - herunder et par bordeuxfarvede som kommer på juletræet når adventen er ovre.

Inspiration til juledekorationer og kranse finder jeg som nævnt på Pinterest, Instagram og i f.eks. Margit Engens bog Julefryd og englelyd, hvis du har lyst til at følge mig på Instagram eller Pinterest er der link via iconerne øverst i baren til højre, men du kan også trykke på navnene her.


8 kommentarer:

  1. Smukt ser det ud og klæder huset så fint. Jeg er ret vild med enkelheden i din moskrans. :o)

    SvarSlet
  2. Dejligt at blive budt velkommen af lys her i den mørke tid, vi har også fået lyskæde op nu.
    Det hele ser fint ud ikke mindst spøgelsestræerne.

    SvarSlet
  3. Med årene er jeg blevet mere og mere glad for det udendørs lys i den mørke tid. Fint at du finder inspiration på nettet. Så energisk er jeg desværre ikke, det må jeg blankt erkende.

    SvarSlet
  4. Kære Lisbeth
    Hvor er der smukt i din indkørsel :)

    SvarSlet
  5. Det er så smukt, Lisbeth! Sådan en moskrans har bare en lækreste grønne farve :-)
    Kh Nana

    SvarSlet
  6. Jeg er også vild med din moskrans, smuk og enkel.
    Udendørs belysning er næsten et Must her i den mørke tid.

    SvarSlet
  7. Hej Lisbeth.Hvor ser der hyggeligt ud i din have.Så fint du har pyntet derude.
    Er vild med din lange bænk.Og moskransen må jeg da lige se at få lavet.
    Godaften Knus Jette

    SvarSlet
  8. Jeg nyder at se din stil, den er enkel, smuk og med sikker hånd. Det er så dejligt med lysene uden for husene. Vi har også sat lidt ekstra op i år, det er ren nydelse, også for dem der køre forbi på den mørke landevej.
    Ha en skøn ny dag
    Knus Anette(som sidder med benene oppe på stolen netop nu, fordi katten har slæbt en halvt levende mus med ind;)

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails