tirsdag den 11. oktober 2016

Efterårsoprydning

I fredags skinnede solen og der var stadig strejf af sensommer. Jeg nåede at klippe græsplænen og nyde solen fra bænken i pavillonen. Men vejrudsigten varslede omslag og jeg besluttede at slutte tomatsæsonen i drivhuset.

Tomaterne blev høstet, planterne klippet ned og derefter gravet ned i jorden, hvor der igen til næste år skal plantes tomater. 

Herligt, så blev der plads til at rykke krukkerne med krydderurter og dahlia indendørs, så nu har jeg vel en månedstid, hvor jeg kan nyde blomsterfloret og duftene i ly for regn og blæst. Når solen er fremme bliver der stadig varmt i drivhuset og jeg håber på nogle gode dage i den kommende måned.

Dahlia - det er for tidligt at slutte deres sæson, synes jeg.

Det ser fint ud med blomsterne i drivhuset. Her som det ser ud når man kommer ind ad indkørslen.

Kik indefra og udefra

På terrasserne er der kun få krukker tilbage og jeg mangler lige den sidste oprydning, men det er en god fornemmelse at være på forkant med tømte krukker, men helt tomt er der ikke.


Inde i havestuen er der blevet helt sommerligt med det hvide havebord og Dronning Ingrid pelargonierne, de får lov at hygge her indtil der skal jules og det er der heldigvis stadig noget tid til.


11 kommentarer:

  1. Ja det er godt at få det overstået med krukkerne, blomsterne pynter flot i drivhuset, godt I har fået det. Også godt at der stadig er lidt til jul :)

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth!
    Hvor må det være rart at være på forkant med det hele, det ser så godt ud hos dig.
    Vores tomater og pebre får lov at blive lidt endnu, men blomsterne fra drivhuset er kommet ind, så hele overetagen er fyldt med blomstrende pelargonier. De dahliaer der skal op af jorden er kommet op for nogle dage siden, resten skal blive i håb om de vil overvintre i det fri.
    Ha en god dag
    Hilsner Anette

    SvarSlet
  3. Ih, du har det så pænt, Lisbeth! Dit drivhus ser totalt hyggeligt ud, og jeg sidder om fantaserer om at få sådan-ét en dag :-)

    SvarSlet
  4. Kære Lisbeth.Hvor ser der bare godt ud i dit drivhus.Og dejligt at du nu har fået ryddet op derinde og fået alle dine krydderurter derind.Og stadig et dejligt sted at nyde det når solen er fremme.
    Her halter jeg lidt bagefter da manden er syg.Men alle mine smukke dahlia blomstre stadig helt enormt.
    Men må vist snart tage dem op af jorden d jeg skal have lagt en del løg.Synes det er genialt med at grave det grønne fra tomaterne ned.
    Rigtig god dag Knus Jette

    SvarSlet
  5. Den slags opgaver er det rart at få overstået, og resultatet er både hyggeligt og smukt. Det var ellers en imponerende mængde lækre, røde tomater.

    SvarSlet
  6. Hej. Det ser virkelig pænt og romantisk ud. Det er dejligt at være lidt på forkant. Jeg er vist lidt bagud men forhåbentlig når jeg at blive klar inden frosten. Jeg fik også tømt drivhuset for tomater i går. Dér skal der stå krukker med tulipanløg hele vinteren og nu har jeg fået gjort klar til at lægge løgene i krukkerne. Dine dahlier er stadig meget flotte og farverige. Det ser godt ud det hele.

    SvarSlet
  7. Smukt og ryddeligt... og uh ja, mon ikke vi har masser af solrige dage tilbage her i efteråret, det satser jeg da på :-)

    SvarSlet
  8. Skønt at få ryddet op og tømt krukkerne, der ser så fint ud inde i dit drivhus og der bliver helt sikkert mange dejlige solskindstimer endnu hvor man kan sidde og nyde efteråret i vores glashuse :o))

    SvarSlet
  9. Der ser altså så hyggeligt og dejligt ud i dit drivhus og jeg kan mægtigt godt lide den detalje, at man kan se lidt ind i dit drivhus fra indkørslen.
    Her er der også påbegyndt oprydning i drivhuset, vi tager møblerne ind om vinteren og det er sket i dag.
    Men tiden flyver jo, så vi skal da snart have dem ud igen. ::))

    SvarSlet
  10. You are well ahead of the weather with your empty pots and flower-filled greenhouse. The view from the driveway is very pretty.

    SvarSlet
  11. Du er sandelig på forkant og det er altid en god fornemmelse. Dit drivhus er altså bare så smukt. :o)

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails