fredag den 23. september 2016

Hortensia

Selvom alle de hortensia jeg har i haven blomstrer over det meste af sommeren, så er det først nu slut på sæsonen at de får plads på bloggen. Måske et levn fra gamle dage at jeg tænker på dem som efterårsblomster? Måske gør de størst indtryk når andre planter begynder at falme?




Hydrangea macrophylla 'Clara' blomstrer flittigt i alle farver på samme busk. De begynder så smukt i blå farver og falmer over i det lyserøde for at ende lige så smukt i det grønne med rosa kanter. Hvert år tænker jeg på at flytte dem fra den solfyldte plads de har, men det er så ikke sket endnu og de har det godt omend de godt kan hænge med hovedet når det er hedebølge. 

Det er nogle år siden jeg købte fire Hydrangea macrophylla 'Blaumeise'. Første år havde jeg dem i krukker ved spejlbassinet, siden plantede jeg dem ud. De har haft svært ved at komme igang, men i år er der sket lidt - de er ikke blevet enorme, men hver har blomstret sparsomt. De får stadig chancen for at vise hvad de duer til.

Endnu en macrophylla-type Hydrangea macrophylla 'Eliza' startede i krukker, for nogle år siden, men blev siden udplantet. Eliza er rødblå til mørk lilla.

Sidste år købte jeg et par Hydrangea paniculata 'Little Lime' til det hvid-, gul-, grønne bed. Da jeg har erfaring for at min almindelige 'Limelight' har tendens til at blive rødlig, hvis den begynder blomstring for tidlig på året, plejer jeg at klippe den ned i det tidlige forår. Dette havde dog ikke effekt på 'Little Lime', hvilket ses på ovenstående foto.

Men se her det har god effekt på 'Limelight' som på nuværende tidspunkt ser ud som på disse billeder:


Hydrangea paniculata 'Limelight'

Hydrangea aborescens 'Annabelle' er min favorit. Jeg har syv af slagsen - flere af dem formeret ved stiklinger og jeg synes at de er så gode til at lyse op i skyggebedene. De skal støttes for de store tunge blomsterhoveder kan tynge de tynde stilke så de knækker.

Her står 'Annabelle' med nogle store blomsterhoveder som er bukket under for deres egen vægt.

Prøv at se hvordan hjertetræet har besluttet sig for tidlig løvfald i år. De røde nuancer har været fuldstændig fraværende, det er en indikator for at det er tørt.

GemGemGemGem

10 kommentarer:

  1. De er skønne - allesammen :) Selvom de begynder blomstringen langt tidligere, så er der jo også nogle af dem, der først kommer i blomst nu (her hos mig er en ny "Alma" først ved at komme i gang nu). En af mine favoritter er nu Annabelle, selvom jeg ikke har den selv. De er enormt flotte og hele 7 stk. - sikken rigdom, Lisbeth :)
    God weekend.

    SvarSlet
  2. Ja jeg synes også, at de er skønne allesammen. Mine Limelight jeg har tre, de to blev klippet ned, den ene ikke, men de er alle ikke røde men brune, sikkert på grund af tørken. Derimod står Pinky Winky fint lyserød, vi kan kun blive enige om, at hortensia er en dejlig sensommer blomst.

    SvarSlet
  3. Enig: Alle hortensier er skønne :-) Vi har netop indkøbt 32 (alting skal være så stort for at fylde noget herude på landet!) hortensia (4 forskellige slags) og er i gang med plantearbejdet der har vist sit at være hårdere end vi havde regnet med, for jorden er fuld af sten og brokker der hvor de skal stå. Men, nej, hvor jeg glæder mig til de er i jorden og kan danne fine kanter rundt om vores morgenterrasse. Dejligt at se hortensiabilleder!
    God weekend! Kh Nana

    SvarSlet
  4. Kære Lisbeth.Dejligt indlæg om de skønne hortensia.Og du har da mange forskellige.
    Vil da prøve at klippe mine to Limelight til næste forår..........for lige nu er de mest brune.Måske pga. af tørken.
    Min Annabelle har været flot i år,men er også brun nu.
    Jeg synes alle hortensia er smukke med deres skiftende farver.
    Men din Clare har da en smuk farve.Godt at vi har noget der blomstre her i september.
    God dag Knus Jette.........ses vi på søndag til plantemarked ?

    SvarSlet
  5. Det var da helt overvældende med så mange... jeg havde slet ikke opfattet at du har så stor en have - står de i surbund?

    SvarSlet
  6. Det er en flot samling hortensiaer. Tak for tipset med at klippe 'Limelight' ned om foråret. Det vil jeg prøve til næste år. Mine står lige nu med rødlige blomster, og det er jeg lidt træt af.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  7. De er så flotte alle sammen, dejlig have du har.

    SvarSlet
  8. De är så fina och blir fascinerad över hur de förändrar färg. Riktiga kameleonter.
    Ha en fin helg / Marika

    SvarSlet
  9. Skønne skønne hortensia. Jeg har også lige plantet 7 nye, og de har allerede skudt lidt.
    Min lime light har også en mere rosa nuance i år, vil skrive bag øret at det hjælper at klippe den den, tak for fif.

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails