søndag den 11. september 2016

Arbejde pågår - omrokering i blomsterbedene

Det er et godt tidspunkt at foretage nogle omrokeringer i haven på nuværende tidspunkt. Planterne viser deres rette omfang og det er tydeligt hvad der bør flyttes og hvilke planter der eventuelt bare skal formindskes, have luft o.s.v.

I det hvide bed har jeg nogle gode kombinationer, men de hvide Phlox er efterhånden så store at de skal deles.

En af mine hvide favoritter er den hvid Hjortetrøst, den passer godt sammen med dem på det første foto hortensia 'Annabelle', purpursolhat 'White Swan' og hvid Indianermynte.

I år klippede jeg hortensia 'Limelight' ned til 15 cm over jorden så den blomstrer sent og er derfor så fin limegrøn her i september.

Et lille sidespring og et kik ind i pavillonen hvor jeg har udskiftet gyngesofaen med en mere behagelig sofa. Det er godt at sidde her og nyde staudebedet og spejlbassinet og her har jeg også funderet over hvad jeg skulle gøre med bedet til venstre for pavillonen. Det funger kun om foråret hvor tulipaner, akelejer og akelejefrøstjerne blomstrer, men jeg har efterhånden fyldt så mange stauder i som ikke har klaret skærene. Det har jeg forsøgt at ændre på idag. 

Det kan være svært at se i den stærke eftermiddagsol,  men  de fleste stauder fjernet og til venstre for blodblommen har jeg nu plantet tre buxbomkugler, fem lavendelplanter. og et par japansk græs. Til højre står stadig høstanemoner, dagliljer, lampepudsergræs og haveklinte (som er klippet i bund).


I går var jeg på osetur til Overdam Planteskole. Formålet var at se på elefantgræsser "bare for at se", men selvfølgelig røg der lidt af hvert med hjem.  Da jeg var ung gartner hadede jeg elefantgræs - den eneste type jeg kendte og som blev brugt en del var de der meget høje nogle ('Giganteus') taber lange lange visne blade som så ligger og roder når de er blæst op i et hjørne. 

Men altså tiderne ændrer sig og det er udvalget af elefantgræsser bestemt også - hold op hvor var der smukt i Overdam Planteskoles inspirationshave..

Med hjem kom to forskellige elefantgræsser, en japansk græs, en pibegræs, en Artemisia og en helt særlig yndling.

Da jeg for nylig skrev om The High Line i New York viste jeg billeder af nogle planter som jeg var blevet lun på. En af dem var Amerikansk Bjergmynte som simpelthen stod i et par flotte eksemplarer på planteskolen. At jeg lige fiskede den op bag nogle superflotte purpursolhatte overraskede også Poul Petersen, som spurgte hvorfor jeg lige ville have den. Selv mener han at den vil blive populær i  de kommende år - og så fik vi en god snak om vores allesammens guru Piet Oudolf og om The High Line.
Amerikansk Bjergmynte - nu i min have :-)

11 kommentarer:

  1. Uha du kunne have fået græsser hos mig, de gror helt fra mig, men det kan nok ikke svare sig at sende dem. Tak for at du igen skrev om at klippe hortensiaen ned, man tør jo næsten ikke vove det, men dine ser bestemt flotte ud nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er nok dyrt at sende græsserne. Limelight kan du roligt klippe ned i det tidlige forår:-)

      Slet
  2. Lidt spændende med de elefantgræsser, jeg husker kun den min svigerfar havde, og sådan ville jeg bestemt ikke ønske mig, så det er godt at de har "lavet" nogen nye sorter. Jeg flytter også lidt rundt på tingene i øjeblikket, selvom overgartneren mener at vi skal vente til de lover regn... det har jeg ikke tid til. Her er det mest Hostaer som står solitært der bliver alt for store og som må væk... jeg har kun beholdt nogen bidder. Mine blå Iris fylder også alt for meget, så de må jeg nok sige helt farvel til. Der skal være plads til nye påhit, f.eks. mine 2 nye Echinacea paradoxa, som jeg glæder mig til at se til næste sommer..... rundt og rundt og op og ned, sådan går det i haven

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er "the never-ending story" og vi elsker det jo:-)

      Slet
  3. Omflytning, indflytning og udflytning :o) sådan er det også her haven i øjeblikket. Og Heldigvis så er vejret jo med os.
    Bjegmynten den er altså ret fin, den må jeg kigge efter på min planteskole.
    Forsat god uge :o)
    PS. jeg har slet ikke fået surgt dig om du har modtaget pakken fra mig ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste LInda
      Undskyld, undskyld, jo jeg har modtaget pakken og igår indviede jeg de flotte langskaftede handsker. De skulle have været med i indlægget, men jeg glemte det.
      Jeg har haft afsindig travlt på arbejdet efter ferien og alting er bare suset afsted. Nu er jeg ved at lande igen og jeg skal nok blive bedre til at huske alting - også at sige Tusind tak til dig <3

      Slet
    2. Jeg kender alt for godt det med jobbet oven på ferien, så det er helt i orden :o) skulle bare lige høre om de var nået frem eller der stod en postarbejder med rosenhansker på og sorterede pakker :o)))))
      og velbekomme :o)

      Slet
  4. Hej Lisbeth.
    Hvor fint du viser fra Overdam jeg selv har lige set stedet og er vild begejstret og god inspiration derfra. Bjergmynten er den spiselig..
    Smuk have du har. Hilsen fra Grethe

    SvarSlet
  5. Overdam har jeg også oplevet i september, og det er virkelig en fryd for øjet, ikke kun pga græsserne, men også ledsageplanterne.

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth.Så er jeg her igen.Har været en tur til det jyske og Gittes fødselsdag og også lige en overnatning i Flensborg.
    Men dejlige billeder du viser fra din have.
    Græsser er jeg også blevet rigtig glad for.Og må da vist besøge Overdam.Der har jeg aldrig været.
    Flot sofa du har fået.Og sjovt nok har jeg lige talt med nogle fra New York der har gået på High Line en del gange.Den bjegmynte er da bare skøn.Og synes da lige du skal se at min hvide høstanemone blomstre så fint lige nu.Ved jo at den ikke vil gro hos dig.
    Knus Jette

    SvarSlet
  7. Kære Lisbeth Hvor ser der vidunderlig frodigt ud hos dig. Er vild med dine floks , jeg købte nogle hvide i 1998 og de har ikke blomstret endnu. De mangler nok et gen. :-) åh så skønt med de græsser, man bliver helt forført knus Tina

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails