tirsdag den 18. august 2015

Rundt om bedet

Hvor kan det være svært at beslutte sin yndlingsårstid når man elsker alle blomster! Først på året synes jeg, at foråret med alt det der venter er skønnest, så midsommer fordi min have topper der og lange sommerdage stadig er foran os, og nu sensommer fordi jeg holder så utrolig meget af de blomster der har deres tid nu og på grund af det smukke forfald...

Her et lille udpluk af det der blomstrer i det runde staudebed nu. Jeg har været ude og købe lidt flere Purpursolhat 'Magnus' og Lythrum (kattehale). Jeg synes simpelthen ikke de breder sig nok, så her er suppleret og jeg håber på, at jeg kan holde lidt større grupper med dem. Men der er trængsel i det bed for det skal jo være vildt og især purpursolhat bryder sig ikke om at blive presset.

Echinacea 'Magnus' (Purpursolhat) og Seseli montanum

Lythrum (kattehale)

Phlox 'Blue paradise'

Lavatera (marmelukærmebusk)

Sommerblomsten Lavatera 'Pink Blush' og Allium sphaerocephalon

Campanula 'Pink Dwarf'. Selvom den hedder Dwarf bliver den ret høj og og den blomstrer normalt i begyndelsen af juni. Begge dele har jeg været lidt træt af, men jeg kan ikke undvære den, så i år klippede jeg den halvt ned i maj og den er dels mere passende i højden og den blomstrer senere.

Se hvor stor en enkelt Cosmosplante kan blive. Den står i forkanten af bedet og det er så måske knap så genialt når nu den er vokset så stor. Jeg sørger for at fjerne visne blomster og den leverer bare et væld af nye.

Geranium 'Rozanne' er en utrolig plante. Den kan blive enorm i omfang og her har den lagt sig hen over to silkepæoner - en meget passende erstatning her i sensommeren når pæoner og bonderoser er afblomstret. Ikke noget med nedklipning - jeg er vild med den.

Jeg har købt en storkenæb - Geranium 'Sylvia's surprise' som skulle være lidt som som Rozanne. Pudedannende, blomstre fra juni til oktober, men pink med hvid midte. Den skal i bedet bag haveskuret som ikke fungerer særlig godt i sensommeren.

Så roligt som det ser ud på billederne er her ikke i disse dage. Planterne ligger næsten vandret og på græsplænen ligner det efterår med småblade som ligger og roder. Blæsten er trættende i mit hoved og så udtørrer den krukkerne så jeg har rimelig ofte gang i vandslangen.

17 kommentarer:

  1. SUK... lækkert - hvor ser det frydefuldt ud. Men er vi ikke bare priviligerede at vi kan lide alle sommermånederne med de forskellige blomster?
    Min Blue Paradise floks er simpelthen forsvundet, nu du skriver om supplering... Det ser altså bare så dejligt ud hos dig og man kan da ikke andet end elske august også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo vi er privilligerede:-) Blue Paradise kan man ikke undvære - haha.

      Slet
  2. Smuk farve på din Cosmos. Jeg har sået purpursolhat og plantet ud i et bed - MANGE - nu er jeg spændt på hvordan de ser ud, og om de mon blomstrer til næste år, hvis de overlever vinteren - for solhatte må vi ha.
    p.s. jeg såede også sidste sommer, og passede og plejede dem vinteren og foråret igennem, indtil det gik op for mig at alle planterne var kongelys....bagefter kunne jeg ikke forstå at jeg ikke havde opdaget at bladene er helt forskellige.... men når man sår noget, og det kommer op helt tæt, tjaaeeee, så tror man vel at det er de frø man har sået (p.s. det var frø af egen avl)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sussi det har jeg også prøvet.
      Jeg såede Penstemon Raven, op kom digitalis :(

      Slet
    2. Jeg har også gået og værnet om en porcelænsærenpris, troede jeg. Den blev kæmpestor men en dag gik det op for mig at det var en eller anden ukrudtsplante som var vokset sig ret grim:-)

      Slet
  3. Det ser godt ud. Purpursolhat kan man ikke få for mange af.
    Jeg er også vild med den måde Rozanne gror på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Næ purpursolhatte er så skønne, eg ville ønske at der var flere der ville gro her, i år er Fatal Attraction væk!

      Slet
  4. For en lekker sommerhage! Ja, det er vanskelig å velge årstid. Hver av dem har sitt vakre å by på. Den lilla høstfloksen var nydelig.
    Ha en fin dag.
    Jannicke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jannicke, heldigvis har hver årstid sin charme :)

      Slet
  5. Hej Lisbeth!
    Godt at vide at solhatten ikke vil presses, den vil jeg notere mig. Kender mig i at jeg ikke kan vælge en ynglings årstid, godt vi har lidt af hvert, og lyset nu er så flot. Her vælter det hele også rundt, så fint der kan fokuseres på alt det smukke der er, og dem har du mange af, Rozanne er lækker.
    Hilsner fra Anette og dejlig dag:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Rozanne er lækker og alle pengene værd:-)

      Slet
  6. Hvor er det dog smukke billeder, Lisbeth! Jeg kan godt forstå, du har svært ved at vælge en yndlingsårstid. Purpursolhat er helt vidunderlig, og så tiltrækker den så mange sommerfugle, som det er en fornøjelse at kigge på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Madame, nogle gange kan jeg blive helt i tvivl om hvorvidt insekterne sidder fast i purpursolhattens midte:)

      Slet
  7. Hej!
    Så mycket fint som blommar hos dig. Din Lythrum har en fin färg.
    Ha det fint!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maribel, ja jeg er også virkelig glad for den Lythrum:-)

      Slet
  8. Hej Lisbeth.Skønne-skønne billeder fra dit runde bed....................som jeg forelskede mig i første gang jeg så det.
    Magnus har jeg også haft,men nu er den forsvundet.
    Men din rosa kattehale må jeg da på jagt efter.....................har den kun i blå.
    Jeg viser også andet i blåt,nemlig den smukke hibiscus der blomstre så smukt lige nu.
    Jeg har altid synes bedst om foråret.Og lige nu ligner det også efterår i min have.
    Har fyldt rigtig mange spande med visne blade fra vores store kirsebærtræ.
    Vil jo godt have styr på haven inden jeg skal til Nice i næste uge.
    God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. En blå kattehale, det må jeg slå op. Du må vidst have dig en ny Magnus, Jette:-)
      Knus Lisbeth

      Slet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails