torsdag den 23. juli 2015

Krukker i haven

Umiddelbart har det taget noget tid at få gang i krukkeplanterne p.g.a. det kølige og blæsende forår og forsommmer, men nu begynder de at vise størrelse.

Temaet for krukkerne på terrasserne og i pavillonen er middelhavsterrasser og består af et mix af sommerblomster og krydderurter.

Tagetes 'Creme Vanilla' er plantet sammen med æblemynte og Pletter i luften

Sukkerurt er lav og krybende og bladene smager meget sødt, her er den sammen med rød havemelde og Coleus

Bakkestjerne (min favorit igen i år) og lime Helichrysum petiolare

Edderkoppeplante og stolt kavaler passer utrolig godt sammen og her er de plantet i samme krukke.

- så godt at jeg har to krukker hvor de står sammen.

Foran drivhuset står en lille samling lyserøde, grå og grønne, alle mine pelargonier overvintrede i drivhuset og de er store og flotte. Desuden står her lyserøde margueritter, helichrysum petiolare i den grå udgave og igen bakkestjerne og pletter i luften. Desuden står her en yndig "sød kartoffel" (Ipomea batatas - jeg aner ikke om den har et dansk navn) som jeg fik af Anita (Min grønne verden) da jeg havde åben have. 


Den er så yndig, så I får et nærbillede af den

og nu vi er ved gaver fik jeg denne af Jette (mit lille gods), den passer så fint til de lyserøde blomster.

Op ad huset er der i hvertfald middelhavsstemning med figen- og kumquattræ, annanaskirsebær og dahlia

I pavillonen hersker de mørke farver, her i liljer og dahlia

Til den anden side petunia, coleus, rød havemelde, frøkenhat, lime helichrysum petiolare og tagetes - som efter beskrivelsen på frøposen skulle være helt sort, meeen jeg synes at den er mørk orange..

Her er de så igen

Ved spejlbassinet blomstrer de lyserøde dagliljer

På østsiden af huset er der skyggefuldt og ofte blæsende, her står en lille fin grøn gruppe, som jeg er meget glad for. Den smukke Hosta fik jeg også af Jette (Mit lille gods) og hun havde medbragt den lille grantræslignende Euphorbia-bandit fra en anden Jette (Fru. Friis) Så dejligt at få plantegaver :-)

Så fin og stadig sneglefri, men der ligger jævnligt nogle og kikker op til den, jeg tænker de prøver at regne ud hvordan de skal komme derop.

23 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt med et miks af sommerblomster og krydderurter. Lisbeth - det vil huske til næste år. Skønne billeder fra din dejlige have!
    Du spurgte, hvordan du kan finde Café Havehuset. Frederiksborg Slotshaves idylliske café finder du ved Barokhavens nordlige indgang på Rendelæggerbakken 2.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte, jeg håber at jeg når en tur til Hillerød og Frederiksborg slotshave i ferien:-)

      Slet
  2. Du har mange krukker, og flere af dem lidt utraditionelt tilplantet. Det er så fint! Jeg tror også at mine hosta må i krukker, for de bliver ædt der hvor de står nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må også rykke de sidste hosta i krukker Nana, for det ser sørgeligt ud med alle de huller:)

      Slet
  3. Hej Lisbeth. Sikke mange krukker du har. Det har jeg da vist ikke lagt mærke til tidligere. Altså at det var så mange. Som du ved startede jeg selv for alvor med krukkerne på grund naboernes ukrudtsmarker i skel, men det ER nu genialt at man kan flytte rundt, hvis blomstringen går i stå eller for at lave andre farvekombinationer. Hvem vander når du er på ferie? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nette, krukkerne er et must de skaber en god stemning og det er nemlig smart at kunne ændre den i løbet af sæsonen. De seneste år har mine drenge klaret vandingen når jeg har været på ferie, ellers har jeg haft gode veninder som har vandet - og jeg bliver ikke sur hvis noget går ud;-)

      Slet
  4. Så fint med alla fina kombinationer i krukorna. Den mörka Dahlian och Liljan matchar varandra fint.
    Ha en fin dag! Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Marika, de to er flotte sammen:-)

      Slet
  5. Hej Lisbeth.Hvor har du mange dejlige planter i krukker.Og skønt at se at "mine" planter trives hos dig.
    Jeg er så glad for alle de planter jeg har fået rundt omkring.................så tænker jeg på dem jeg har fået planterne fra.
    Kan godt lide alle de forskellige typer krukker du anvender.
    Mine tagetes vanilla er lidt sen på den i år. Og Lisbeth.......................jeg har lige glemt navnet på den plante Gitte og jeg fik af dig.................den med de små pink blomster.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette, I fik en dagpragtstjerne (Silene Dioca):-) Jeg er også meget glad for de plantegaver jeg har rundt omkring.

      Slet
  6. Jeg plejer at brøste mig af, at jeg ikke har anlæg for misundelse, men ..... nu er det lige før, når jeg ser, hvor fint du har det med alle krukkerne. Pga dårligt helbred er jeg i år gået over til hovedsageligt at dyrke i krukker, men det er noget af en udfordring at konkurrere med min wildlife garden's andre beboere så som rådyr, fugle og sommerfuglelarver. Derfor står mine 'Vanilla ' Tagetes og Toscana kålplanter stadig og strækker sig i Orangeriet, indtil alle kållarverne har forpuppet sig - og i går satte jeg kyllingenet med 'låg' omkring Asters og Kæmpekvan 'Vicar's Mead' og Blomsterkarsene. Det ser lidt spøjs ud, så fremover må jeg vel prøve mig frem med andre slags planter. Cosmos æder rådyrene, men 'Nigella' hvad-det-nu-er-de-hedder, som kan minde lidt om Cosmos lader de være i fred. De bliver så bare revet op af jorden af Solsortene så snart de viser sig.
    Beklager jeg mig? Ja, lidt! Men det er jo også dejligt med dyr i haven, og måske fuglene fortærer
    insekter og andet krible-krable, som ellers ville gøre skade på et eller andet???

    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jytte, jeg forstår dig fuldt ud, så lidt beklagelse er helt ok. Det lyder som om at du har fundet metoder til at skåne planterne - men det må virkelig kræve tålmodighed fra din side. Hvad gør man ikke for at opleve den glæde? Godt at du har orangeriet, hvor du kan nyde nogle af dem.
      Al den natur... så svær at styre og samtidig så vidunderlig:-)

      Slet
  7. Hvor ser det dejligt ud, Lisbeth. Jeg har også tidligere haft vanillafarvet tagetes, men har helt glemt den. Den må i haven til næste år.
    Hvor er der også fint i pavillonen. Det ser rasende godt ud med dine skodder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tal Lene, Tagetes Vanilla må du bestemt indføre igen:-) Jeg glemmer også nogle - de seneste par år har jeg bl.a. glemt voksblomst.

      Slet
  8. Kære Lisbeth. Hvor er det smukt med alle de krukker. Jeg ville så gerne, har en masse krukker, men det kommer til at se forkert ud :) men øvelse gør vel mester. Jeg må suge til mig, når I andre viser frem. Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise Lotte. Du må simpelthen bare forsætte med krukker eller møbelere om, så kommer det helt sikkert til at se rigtigt ud:-)

      Slet
  9. Sikke en masse smukke krukker....du må have travlt med vandkanden ----- det er så smart med krukker, man kan flytte rundt med dem, og sætte dem sammen i nye dejlige kombinationer - og så behøver ikke at se på bare pletter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Sussi, jeg har travlt med vandkanden og også selvom det regner. Flemming troede at det var mit udendørs vandforbrug der var skyld i at vi brugte meget vand, men da børnene flyttede faldt det vildt og er slet ikke så voldsomt. I år har jeg også masser af vand fra vandtønden:-)

      Slet
  10. Skønne krukke kombinationer du har. Bakkestjerne er en dejlig plante, som holder længe. Vanilla tagetes blev desværre ædt op af snegle her, så den skal vist også i krukke næste gang her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte. Bakkestjerne er jeg så glad for og i år finder jeg den selvsået imellem fliserne, det ser så fint ud:-) Jeg kan heller have tagetes i bedene.

      Slet
  11. Rigtig, rigtig fin krukkesammensætning du har lavet. Fortæl for Guds skyld ikke sneglene at trampolinen er opfundet... ;o)

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails