fredag den 12. juni 2015

Farver, form og lidt om gardin i drivhuset

At lime/gult løv og blå passer godt sammen er vidst ikke nogen hemmelighed og især i aftentimerne eller på grå dage er de limefarvede kilde til beundring her i haven.

Jeg nyder at se planterne i deres sammenhæng. Der må meget gerne være nogle specielle eller sjove som jeg kan dykke ned og beundre helt for sig selv, men det er det store billede eller sammenplantningen jeg går mest op i.

 Gul blærespirea, Camassia, Geranium Phaeum og Brunnera 'Jack Frost'

Sorte Hornvioler og petunia sammen med Coleus - gul med røde nervestrenge, Helicrysum Petiolare 'Limelight', Levkøj (Matthiola incana) og i baggrunden Geum 'Flames of Passion' i en vidunderlig skarlagen orange, hvis der er en farve der hedder det


Nepeta med limefarvet løv og lilla blomst, Heuchera 'Herbstzauber', Bergenia og en lille selvsået Helleborus

Løv som er blåligt er også utrolig smukt sammen med almindelig grønt løv. Her nedenunder er det bl.a. Sct. Hansurt (Sedum 'Matrona') sammen med nogle bregner og lodden løvefod.


- og der er stadig nye blomster i påskeklokken th.

I weekenden tog jeg mig sammen og klippede nogle buketter til stuen.


De førset pæoner, storkenæb, porcelænsblomst og lodden løvefod


Geum 'Album', Spirea, Blærespirea og hvid sporebaldrian. 

For et par indlæg siden spurgte Linda (Casa Asti) om jeg ville vise, hvordan gardinerne i drivhuset var sat op. Selvfølgelig vil jeg det.

Jeg har kun gardiner til den ene side i mit drivhus. 
To sæt hvide gardiner, to gardinstænger af metal og kroge til ophæng er købt i IKEA. 
Gardinernes længde er målt ud og jeg har syet en løbegang for neden. Hver gardinstang består af to metalrør hvor den ene kan skubbes ind i den anden og hvert rør passede i længden til at strække over en halv drivhuslængde - de er stukket igennem løbegangene på gardinerne for oven og for neden.

Krogene som gardinstængerne hænger i er sat op med et stykke metalbånd med huller der er bukket og sat på drivhussprossen i toppen og for neden.


10 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth, 1000 tak for de gode billeder og beskrivelsen af hvordan du har sat stængerne fast :o) det må jeg lige so jeg kan efterligne.
    Når du viser billeder fra haven, suger jeg til mig det er så flotte farver du har sat sammen og jeg elsker den cottage stilen.
    Sommerhilsner fra Linda :o)

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth.Dejlige billeder fra din have.Du er bare god til at sætte planter sammen.
    Og buketter er jeg heller ikke så god til at tage ind fra min have..............nyder i stedet blomsterne på min morgenvandring.
    Er også glad for at sætte de limefarvede sammen med de mørke planter.
    Jeg studerede også dine gardiner da jeg besøgte dig...................men her er det til min udestue.Og der er Ikea gardinerne ikke lange nok.Måske kan jeg sy dem sammen eller købe stof i metermål...............................tak for information.
    Og en rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
  3. Det er en rigtig fin løsning på gardinophænget i dit drivhus - jeg har et glastag, der burde have et gardin til varme sommerdage. Og hvor er det smukke billeder fra din have og af buketterne.

    SvarSlet
  4. Det ser bare så godt ud og det er jo næsten en lille opskrift på hvordan man laver lime/blå bede. Ja, gardiner må der vist til, du er jo ferm til det også :)

    SvarSlet
  5. Smart ide med de gardiner, og enkelt. Nyder at se også blade i forskellige former og farver, og dine bregner er for lækre:-) jeg har også en gulbladet spriea, og er faktisk noget overrasket over hvor meget den brillere i haven.Jeg har det som dig i forhold det er det samlede billede/oplevelse jeg går efter.
    Lækre billeder og buketter!

    SvarSlet
  6. Ja - så fin en løsning med gardinerne. Giver både skygge, tilføjer lethed og er garanteret også godt for akustikken i huset. Tak for kigget Lisbeth.

    Kh. Lone

    SvarSlet
  7. Du er vældig god til at sammesætte planter og farver, så de går op i en højere enhed. Nogle af dem er allerede afblomstret her.

    SvarSlet
  8. Jeg har ellers ikke været til gulbladede buske og stauder, men din gulbladede spirea kan da noget meget fint sammen med de blålilla camassia.
    Det farve tema opdagede jeg også her hos mig hvor jeg sidste år tilfældigt havde sat lidt af min gamle mørk blålilla iris sib. lige ved siden af den syriske roses gulgrønne blade.
    I øvrigt troede jeg at mine syriske roser havde dårlig trivsel fordi de havde gulgrønne blade og med lidt hvide kanter - jeg har forkælet dem med ekstra gødet pottejord og vanding uden resultat på bladfarven.
    Nu så jeg så i Kongens Have at de syriske roser der i de store staudebede også så sådan ud.
    Har du erfaring med det ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt når man pludselig opdager et nyt farvetema :-)
      Nej jeg har ingen erfaring i det. Jeg kunne mistænke de syriske roser for at have spindemider. Jeg synes at der er virkelig mange spindemider i år og har selv en sommerfuglebusk der i år har hvidspættede blade. Mine Astrantia får brune blade og det ligner også spindemider som har været igang.

      Slet
  9. Lisbeth, det gule / limefarvede løv og de lilla nuancer, har jeg også dyrket siden sidste år. Det er mærkeligt, som man kan ændre smag, for det er kun få år siden, at jeg syntes, at det gule løv så sygt ud. Jeg var lidt lang tid om at kommer dertil. Faktisk var jeg lidt længe om at hitte ud af, hvor vigtigt løv er. Nu er jeg meget begejstret for gult løv. Og det limegrønne. Men det mørke løv har jeg endnu til gode at synes om ;-) Dine billeder viser nogle fine kombinationer. Men undskyld jeg siger det. De viser ikke helt, hvor dejlige dine bede virkeligt er. Og det er jo lige det, det hele handler om i haven: Alle former for detaljer som tilsammen udgør en smuk helhed og skaber stemninger.

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails