mandag den 25. maj 2015

Generalprøve på åben have - jeg er klar!

Igår, hvor solen skinnede så smukt fra en skyfri himmel, havde jeg hyggeligt havebesøg fra Jylland - af Vivi og hendes veninde. Det kunne ikke være mere belejligt, for nu fik jeg mulighed for at holde generalprøve og ikke mindst blev vi klar med oprydning, så vi har kunne holde fri resten af pinsen.

Her får I et glimt fra nogle af de havehjørner som jeg sjældent viser her på bloggen

I det lille bed i forhaven har jeg plantet fire Hydrangea aborescens 'Anabelle'. Den er perfekt til et skyggefuldt og mørkt sted, hvor den vil lyse op med sine kæmpestore cremehvide boldformede blomster.

Her på østsiden af huset er der ofte jævnt kedeligt med blæst og flyvende blade og sager. Det er sin sag at holde det hyggeligt, men det har hjulpet gevaldigt at man nu kan kikke ind i baghaven via drivhuset og nu også en lille lav havelåge.


Kik gennem drivhuset fra nordgavlen

Denne vinkel er ikke ukendt her på bloggen, men jeg elsker stemningen på terrasserne og ved drivhuset. 

For mig er grøn frodighed med solstråler et drømmescenarie..

Lige nu står narcisser og tulipaner på deres sidste, men heldigvis er der en del stauder på vej til blomstring. Roser står i knop og måske når 'Alkymist* at springe ud til på lørdag. Flere buske står også på spring så hvis der kommer lidt sol og varme så tror jeg der vil være farve på dem også.

Duftsnebollen Viburnum carlesii blomstrer og dufter lige nu.


Dejlige Montana Rubens


Syrenen med det skønne navn Syringa 'Andänken an Ludwig Späth'


Som en anden lille Grog sidder Vilmer og nyder skyggen fra æbletræet.

Det var så hyggeligt at have besøg til havevandring, snak og udveksling af erfaringer. Heldigvis havde de tid til en kop kaffe i drivhuset inden de tog videre. Jeg synes at det var en rigtig god generalprøve på åben have og håber at vejret bliver lige så godt lørdag d. 30. maj.


 Vivi havde også en dejlig kasse med til mig og de skal plantes idag, hvor vejret er plantevejr.

Hvis du har lyst til at se haven d. 30. maj, finder du adressen i højre side øverst.



15 kommentarer:

  1. Så dejlige billeder, Lisbeth - og hvor var det heldigt, at vejret var så fint til generalprøven i går. Kiggene gennem drivhuset er fortryllende. Jeg satser stærkt på at kigge forbi på lørdag :-)

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth.Hvor ser der bare dejligt ud i din have........................og glæder mig til d.30/5
    Og hyggeligt med besøg af Vivi.
    Krydser også fingre for godt vejr til din åbne have.
    Knus Jette

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth
    Du er virkelig klar kan jeg se:-) Jeg glæder mig til at komme og se haven i weekenden, jeg håber også at rosen er sprunget ud.
    I har fået gjort så meget i haven de sidste par år og forhaven glæder jeg mig meget til, at se. Sidst jeg var der var der helt anderledes :-)
    Knus Gro

    SvarSlet
  4. Kære Lisbeth. Jeg ville SÅ gerne besøge din smukke have og så lige netop den dag, skal vi fejre mandens runde fødselsdag. Må man godt ærge sig en lille smule. Jeg må "nøjedes" med dine flotte billeder. Kh Lise Lotte

    SvarSlet
  5. Den er skarp, din have, og samtidige meget hyggelige. God fornøjelse.

    SvarSlet
  6. Det er lige meget hvilket hjørne, din have er skøn! I år har jeg desværre ikke mulighed for at kigge forbi, men jeg håber, at mange andre vil gribe muligheden for at blive inspireret. Tosset at snyde sig selv for det, siger jeg bare ;-).

    Som svar på din kommentar på landliggebloggen kan jeg berolige dig med, at jeg stopper ikke med at blogge. Lige nu er det bare ikke så intenst, da meget energi og kreativitet går til min kommende bog. Der bliver bagt mange kager og dækket mange borde, men haven har den samme store plads i mit hjerte som altid. Ligesom havebloggen.

    /Birgitte

    SvarSlet
  7. :-)) siger jeg bare. Ses!

    SvarSlet
  8. Ja det ser ud til, at du er helt klar til åben have, og der er noget at kigge på, selvom du var lidt bekymret. Fint med en generalprøve.
    Min duftsnebolle er næsten afblomstret, mon ikke din klarer den til næste weekend.
    God fornøjelse, der kommer garanteret rigtig mange - du har jo mange bloggere i nærheden.

    SvarSlet
  9. Hvor ser det fint ud, og selvom jeg ikke kommer til din åben have dag, så har jeg nu fået en lille ide om hvor dejligt der er. Held og lykke og god fornøjelse når dagen kommer

    SvarSlet
  10. Det vil jeg frygtelig gerne, men familietam-tam kræver min opmærksomhed. ;o)
    Ønsker dig en rigtig hyggelig dag, med søde gæster. Du kan ihvertfald byde velkommen med den dejligste have.
    Haveknus og tanker fra fru friis :o)

    SvarSlet
  11. Mange tak for, at du ville åbne din skønne have for os, og tak for kaffe og kage :-) Haven er virkelig et besøg værd, og det er meget tydeligt, at du bevidst arbejder med dine plantesammensætninger :-) Jeg kan varmt anbefale, andre at besøge din have, når du åbner havelågen :-)

    SvarSlet
  12. Dejligt at se din have fra andre vinkler, den ser helt fantastisk frodig og top turnet ud, dit store staudebed ser spændende ud. Jeg komme ikke selv, men vil ønske dig en rigtig god havedag, og det lyder til at du får mange besøgende, så herligt:-)

    SvarSlet
  13. Hej Lisbeth
    Jeg er også SÅ klar til at besøge dig på lørdag, og jeg glæder mig til at se dit fantastiske paradis.
    Vi ses.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anita.Benytter lige bloggen til at spørge dig om ca. hvornår du besøger Lisbeth?
      Knus Jette

      Slet
  14. Jeg har vildt lyst....men det bliver desværre ikke denne gang søde Lisbeth. Jeg håber dog at andre benytter sig af tilbudet og rykker ud i røjserne og nyder synet af din skønne, skønne have. God havedag. Knus

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails