søndag den 12. april 2015

Så kom der gang i sagerne

De varme solskinsdage, som vi har haft den sidste uges tid har virkelig sat skub i sagerne derude, og man skal være om sig for at nå at nyde det hele.


På få dage er bedet bag haveskuret sprunget ud med blomstrende scilla, martsvioler og anemoner.


I det hvid-, gul-, grønne bed får påskeklokker og primula følgeskab af tulipa turkestanica. 

Vi har gang i flere projekter som giver den sidste finish til de steder, hvor vi er igang. Flemming har bl.a. malet og opsat brædder på tre sider af pavillonen i baghaven og det er blevet så godt. Nu er det slut med stof og gardiner dernede og vi vil altid kunne sidde i læ. Jeg glæder mig til at vise hvor godt det er, når jeg får taget billeder af det.


Her langs havestuen har jeg plantet buxbomhæk på højre side. Nu ser det også mere færdigt ud, selvom planterne er væsentlig mindre end dem på venstre side. Der går kun et par år til forskellen er udjævnet.


Da vejret blev godt i påsken, vaskede jeg drivhuset og gjorde klar til den nye sæson. Lige pt. er bedene fyldt med skærmliljer, pelargonier, kæmpeverbena og andre som har overvintret, men der er ikke forfærdelig længe til tomaterne skal plantes deri.

Her et glimt af baghavebedet, hvor jeg havde rhododendron indtil sensommeren 2014. Jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at se ud her i foråret og hen over sommeren. Lige nu står de friske skud fra prydløgene flot og i går da det nærmest var sommervejr begyndte de fire blodblommer at folde små blade og enkelte blomster ud.

Henne bag de tre fiberbetonstole i baggrunden har Flemming lavet endnu et projekt og det glæder jeg mig også til at vise jer når det er helt færdigt.

10 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth,
    Ja det er fart på væksterne i haven. Du har mange smukke løgplanter og Anemoner.
    Fint med Buxbom hæk på begge sider af bedet.
    Her er drivhuset også blevet vasket af og planter er blevet tilset. Min nye Penstemon har overlevet fint kan jeg se. God søndag til dig lidt endnu. Må vi få en god haveuge i ikke alt for meget blæst.

    SvarSlet
  2. Det lyder til at der er godt med aktivitet på jeres matrikel - herligt når sådan et dejligt vejr både kan få planterne godt igang samt motiverer til haveprojekter.

    Det ser godt ud med den lille buksbomhæk langs bedet - det giver en flot symmetri langs græsstien. Jeg vil glæde mig til at se de øvrige projekter, som I har haft igang :-)

    SvarSlet
  3. ja det er da helt tosset så hurtigt det hele gror derude - jeg syntes næsten at jeg kunne se alting gro, og haven blive mere og mere grøn, i løbet af dagen i går, hvor jeg var i haven næsten hele dagen

    SvarSlet
  4. Ja man skal være om sig, det er jo også det der er så fantastisk at alting ligefrem springer op af jorden nu, dejligt ser det ud hos jer. Har også lige vasket orangeriet og skal nu igang med at indrette det, det er hyggeligt :-), kh Margit

    SvarSlet
  5. Dejligt at følge med i jeres projekter - det er spændende ting I får lavet.

    SvarSlet
  6. Åh ja hvor er det en dejlig tid! Og det ser godt ud med buksbom hæk på begge sider af stien, og bedet bag haveskuret er noget så charmerende og kønt. Vi mangler stadig at få vasket drivhuset, men det kommer:-)

    SvarSlet
  7. Der sker noget i jeres have, det ser godt ud. Varmen sætter gang i meget, men nu er det desværre koldt og blæsende igen.

    SvarSlet
  8. Hvor dejligt når der sker forandringer.
    Det ser rigtig fint ud.

    SvarSlet
  9. hej Lisbeth.Ja !!! der er godt gang i den rundt omkring i vores haver...............og nye projekter er vi vist også mange der er i gang med.Det ser rigtig fint ud med de små buskbomhække.............og de gror jo hurtigt.
    Er selv rigtig glad for mine små hække der omkranser flere af mine bede.
    Hvad går du med dine skærmliljer................er lidt i tvivl om mine tre der har stået i potte i drivhuset.
    Skønt at Flemming har fået ordnet jeres pavillonen så i kan sidde i læ.
    God dag knus Jette

    SvarSlet
  10. Ingen tvivl om at der er kommet gang i sagerne i din have. Rengøring af drivhuset varsler altid en ny etape på haveåret.

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails