søndag den 5. april 2015

Et spejl på jorden

I dag er der et rigtig fint billede af vores spejlbassin i Jyllands Posten, i forbindelse med en artikel skrevet og fotograferet af Havearkitekt Nina Ewald. Billedet er taget i forbindelse med åben have i sommeren 2012. Vi lavede bassinet i efteråret 2011 og det var derfor den første sommer vi havde glæde af det.

Foto af avisen fra idag (tak til Nina for billedet)

Jeg synes at det er oplagt med en lille billedkavalkade i dagens anledning og hvis du har lyst til at se hvordan det er konstrueret, er der både link ude i højre side af bloggen og ved tryk på det nederste foto.


Selv en lille vandoverflade kan  trække himlen ned på jorden, og vi har mange forskellige vandspejl i vores have, men bagerst i haven havde vi et rum med plads til et vandspejl på 3m i diameter. 



Hver årstid har spejlbassinet sin charme, selvom spejlet ikke er særligt udtalt når vandet er frosset


August 2014


Oktober 2014


 Marts 2015

 Det er ikke kun os der nyder spejlbassinet, lige for tiden høres høje plaskelyde fra fugle i alle størrelser der bader i solskinnet, men desværre kan vi ikke nå rundt om hækken og se dem før de flyver. Nabolagets katte nyder også at kunne sippe lidt vand fra kanten uden at få våde poter og det til stor irritation for vores hunde som hader katte.

Her er det så Vilmer der nyder det frosne vand - og hvad det er der præcist foregår i en hunds hoved når den ruller sig på isen, er ikke til at gennemskue, men det er uden tvivl en stor fornøjelse for både hunden og mennesket der ser på.



Klik på billedet og se hvordan Flemming har bygget spejlbassinet.


12 kommentarer:

  1. Hvor er det skønne billeder fra alle årstider af jeres smukke spejlbassin. Helt fortjent at det fik en tur i den JYSKE avis.... ;o)

    SvarSlet
  2. Ja jeg har altid beundret jeres store flotte spejlbassin, jeg måtte nøjes med et mindre. Men vand i haven er altid flot, det er virkelig godt, at det kom med i Jyllandsposten, måske kan andre få inspiration og lave et lignende.
    Herlige billeder af Vilmer :)

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth!
    Det er et flot spejlbassin, og placeringen af det er meget sanseligt blødt og lækkert, en rigtig hyggelig oase, og til stor glæde kan jeg både se og læse, skønne hund! Utrolig spændende at se hvordan det er blevet til, og opdage at du har haft blog så længe:-)
    Jeg har også lidt vand rundt omkring, dog meget mindre, men det er fornøjeligt at se det liv det tiltrækker, hi hi katten havde så travlt den anden dag at den ikke havde set det lille bassin, og fik meget våde poter:-))

    SvarSlet
  4. Hvor er det flot. Det må være fantastisk at sidde en sommerdag og nyde spejlet fra himlen midt i græsplænen.

    SvarSlet
  5. Hvor er det bare flot! Der er altså noget særligt ved vand i haven og jeg bliver mere og mere facineret af spejlbassiner.. - hvem ved, måske en dag :0)
    Vilmer er herlig - og nej, det er ikke altid til at vide, hvad der foregår i hundes hoveder..

    SvarSlet
  6. Stadigt flot og levende.

    SvarSlet
  7. Superflot spejlbassin, og interessant at se, hvordan i har lavet den :-)

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth
    Hvor giver spejlbassinet meget liv i haven, både mht alle de dyr det tiltrækker men også alle de flotte "billeder" det gengiver og som ændrer sig hele tiden - jeg kan godt forstå du er glad for dit spejlbassin, for det er da helt fantastisk.
    Påskehilsen
    Anita

    SvarSlet
  9. Kære Lisbeth

    Hvor spændende! Og sikke en fin gennemgang af hvordan det er lavet. Hvem skulle have troet, at også Vilmer ville synes, at det var skønt med et havespejl? Jeg kan forstille mig, at det er helt hypnotisk at sidde en lun sommeraften med en kølig drink og stirre på vandspejlet.

    SvarSlet
  10. Hej Lisbeth.Sikke smukke billeder af dit flotte spejlbassin...................og flot at det er blevet vist i Jyllandsposten.
    Har jo selv set det hos dig til havefestival.
    Det ligger bare fantastisk sammen med den snoede buskbom hæk.
    Glæder mig til gensynet d. 30/5 Knus Jette

    SvarSlet
  11. Hej igen.Vil bare lige sige at det blev dig der vandt min lille give away.
    Jeg har jo din adresse................så jeg sender det i morgen
    Knus Jette

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails