lørdag den 28. februar 2015

Forårsforberedelser

Nu hvor der er kommet hornvioler i butikkerne er jeg begyndt på forårsforberedelserne ved at tilplante krukker. Jeg har indrettet en lille plads i drivhuset, hvor der er læ og til tider dejlig varmt når solen kikker frem fra en sky. Her får de fleste krukker lov til at stå og komme igang inden de bliver sat ud. Jeg får ikke sådan lavet stilleben udenfor før det er lidt mere forårsagtigt i vejret. 







Men jeg kan nyde dem inde i drivhuset, når jeg er der


Der er stadig nogle stykker der skal plantes op.


Og nu til noget helt andet, for mens jeg planter og passer de små chilispirer indendøre, tænker jeg på den kommende sæson på terrasserne.


Det er snart to år siden jeg skabte lidt middelhavsstemning på vores lille træterrasse som vi træder ud på fra havestuen. Og for et år siden blev stemningen ekstraordinær middelhavsagtig på vores fliseterrasse som ligger ved sydfacaden af huset, da mit elskede drivhus helt uplanlagt dumpede ned i min turban i foråret 2014.


Her er frodigheden og duftene fra krydderurtene overvældende.

I år er turen så kommet til pavillonen bagerst i haven, hvor der selvfølgelig også skal føles lidt middelhavsagtigt. Idag var jeg heldig at få fat i nogle høje skodder (til en god pris) som skal stå bag siddepladsen, for i år er det slut med stofvægge.  Så selvom det var koldt sidst på eftermiddagen, synes jeg at det var til at fornemme hvordan det vil blive at sidde og nyde spejlbassinet i den kommende sæson.

Bare rolig der kommer ingen fugl i buret som jeg har købt på loppemarked for en halvtredser


Det er tanken at  der skal træbeklædning på de tre af pavillonens seks sider og skodderne, som sidder sammen med beslag skal stå ud for den midterste del.




15 kommentarer:

  1. Det er så dejligt med stedmoder og hornvioler, man kan næsten ikke få valgt hvilken farve der er smukkest. Fede skodder du har fået fat i og også det lille bur..man fornemmer næsten stemningen :o)
    Forsat god weekend
    Linda

    SvarSlet
  2. Flot stemning du har fået lavet. Det er skønt, at det nu igen er til at få hornvioler.
    Dejligt med dit nye drivhus, når solen skinner, er det noget lunere end i vores pavillion, i dag var der kun 14 grader, men trods alt lunere end udenfor :)

    SvarSlet
  3. It all looks so beautiful. The shutters will be a nice addition to your outdoor sitting room. I look forward to seeing it. What are the wreaths that look like they are made from grape vine? Are they hanging from a post in a planter? I am curious!
    Thank you for your very kind comments on my last post. I was very touched.

    SvarSlet
  4. Hvor er det smukt med de høje skodder! Du har nogle skønne siddepladser og en smuk middelhavsagtig stemning på fliseterrassen. Dejligt også at se de mange forårsblomster!

    SvarSlet
  5. I kan holde middelhavsferie i haven :-) Jeg gad altså godt have sådan et drivhus! Det må være så skønt at kunne stå der og arbejde på denne årstid ...

    SvarSlet
  6. Skønt at være rigtig i gang igen. De små hornvioler er mine yndlings, jeg har også allerede indkøbt flere bakker, de står i drivhuset og venter på jeg får dem plantet ud i potter og krukker.
    Flotte skodder du har fundet, det kan kun blive godt.
    God søndag.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  7. Hej Lisbeth.Det er bare så dejligt at kunne stå i drivhuset og potte de skønne hoenvioler.
    Gjorde faktisk det samme selv i går da solen skinnede.
    De skodder er også bare lige mig.................og er sikker på at din pavillion bliver
    helt fantastisk.
    Og sikke et røverkøb du gjorde med det fine fuglebur.
    Glæder mig så meget til at gense din have til maj.
    Rigtig god søndag knus Jette



    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth
    Det er da en virkelig god ide med skodder og træbeklædning i din pavillon. Skodderne er meget smukke og dekorative! - Når du viser billeder af Hornvioler så bliver det meget forårsagtig :-) - det er jo også den 1 marts idag men vejret passer ikke helt dertil!
    K.Gro

    SvarSlet
  9. ih altså, jeg kan ikke rigtig fornemme pavillonen med skodderne (oh hvor har skodderne en skøn farve) - vil du ikke godt vise flere billeder af det .... be om ? ;-)
    Jeg har også investeret i en bakke Hornvioler (lyseblå) ..... og fortryder at jeg ikke også købte en bakke hvide.... jeg må afsted på min sikkel i morgen :-) :-)

    SvarSlet
  10. ih altså, jeg kan ikke rigtig fornemme pavillonen med skodderne (oh hvor har skodderne en skøn farve) - vil du ikke godt vise flere billeder af det .... be om ? ;-)
    Jeg har også investeret i en bakke Hornvioler (lyseblå) ..... og fortryder at jeg ikke også købte en bakke hvide.... jeg må afsted på min sikkel i morgen :-) :-)

    SvarSlet
  11. Hej Lisbeth,
    Hvor ser dit drivhus godt ud. Jeg lod mig lokke af dine skønne billeder af hornvioler. Jo her til aften hjemvendt fra det jyske købte jeg Hornvioler i Rema 1000. de skal plantes i morgen og kommer til at stå i mit drivhus til en start. Der er virkeligt frodigt hos dig.

    SvarSlet
  12. Jamen Lisbeth, Det hele ser herligt ud. Jeg opdagede også et zinkmonstrum på hjul i baggrunden, og ville da godt vide, hvad det er for noget? Og skodderne! Piew, hvor ser de dejlige ud. God idé at sætte dem ned i pavillonen. Hååårnvioler hører sig afgjort til i ydersæsonerne. De er ikke til at undvære.

    SvarSlet
  13. Hvor ser det godt ud.
    Jeg er endnu ikke begyndt at tænke på at få pyntet med hornvioler eller andet. Jeg synes ikke vejret indbyder til det endnu.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  14. Meget smuk have du har, alt ser så indbydende ud.
    Mange hilsner

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails