søndag den 23. november 2014

Kom vinter

Ahhh, sikke en lang og dejlig weekend, hvor jeg fik sat punktum for dette års havearbejde. Det er en enorm lettelse, at jeg nu har fået planter og krukker i hus og ikke mindst ryddet op derude. 

I fredags havde jeg fri og var så heldig at opleve solen bryde igennem skyerne. Linda fra Casa Asti kommenterede mit forrige indlæg, hvor jeg skrev at alt var gråt og brunt i haven - og hun har ret i at jeg dog har noget der er i blomst.


Rose Odyssey, Hydrangea macrofylla 'Clara', Helleborus Foetidus,
Eupatorium 'Chocolate', Viburnum bodnantense, Viburnum rhytidophyllum,
Geranium 'Rose Clair', Rose The Pilgrim, Geranium 'Rozanne.

Græsplænen blev klippet for sidste gang i år. Jeg synes at det er svært tilfredsstillende at klippe græs - på knap en time kan min have forvandle sig fra pjusket rodethed til ordentlig - så kan det godt være at der er skvalderkål i bedene - det ser alligevel godt ud når man tager de lange kik.




Så mangler jeg bare at fiske blade op af mit spejlbassin


I forhaven blev stenmelsstierne skuffet og revet.


De tømte krukker er kommet ind i haveskuret, jeg tror aldrig det har været så organiseret der før.

Idag lod jeg mig ikke stoppe af mørket som faldt kl 16:30 - Flemming har en stor projektør som jeg "fyrede" op under og så forsatte oprydningen - jeg ville bare være færdig.


Ved siden af mit bobleplastskab står det grønne bord og jeg har hængt en lysende magnoliagren op




Lidt mørkebilleder fra drivhuset

Jubiii, jeg kan slet ikke få de trætte arme ned af bare begejstring og selvom jeg lige pt. går med krumbøjet ryg efter dagens slæberi, så er jeg bare så glad og hilser både jul og vinter velkommen - nu skal der hygges.

12 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at kunne melde udsolgt i havearbejde for i år! Også ret sejt at fortsætte derude i mørket, måske du ønsker dig en pandelampe til jul... ;o)
    Hyggeligt med dine stemnings-mørke-billeder fra drivhuset. Kan godt forstå du er tilfreds med weekendens resultat. :o)

    SvarSlet
  2. Hvor ser det altså godt ud alt sammen..<3
    Skulle ønske vi havde fået ryddet op der ude..men vi har slet ikke haft overskud til haven denne sommer.
    Så meget der skal gøres.
    Har heller ikke lagt forårs løg i år..men vi overlever nok alligevel..:-)
    Må håbe at næste år bringer lidt bedre helse da vi alle 3 har dårligdomme..som gerne skulle blive bedre.

    Forstår din glæde over vel overstået arbejde..elsker selv når det er orden på tingene..:-)

    God ny uge til dig kære navnesøster..

    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  3. Hvor ser det lækkert ud nu. Så er der rigtigt klart til den helt store gang jule hygge. Jeg fik et år en pandelampe i morsdags gave - den bedste gave nogensinde, den bliver flittigt brugt på alle årstider da jeg er inkarneret B menneske og især får noget fra hånden når alle unger er puttet :-D
    Det må være en dejlig følelse du kunne gå i seng med i nat.
    Kh Susanne

    SvarSlet
  4. Wow så fint du har det. Underbart collage.
    Ha en fin dag
    Kram Maria

    SvarSlet
  5. Hvor dejligt at være færdig nu, det bliver jeg aldrig, ikke før frosten sætter en stopper for det hele. Det ser fint ud med en nyslået plæne, og ja Linda har da ret, du har da stadig fine blomster. Somme tider har vi svært ved at få øje på det, måske især fordi det er gråt og mørkt.
    Tillykke med at du er færdig.

    SvarSlet
  6. Dejligt at du er så langt og nu kan bruge de mørke måneder på andre ting som fx julen :-)

    SvarSlet
  7. Det hele ser så fint ud, og jeg genkender den smerte i ryggen, når man har knoklet en hel dag. Forhåbentligt går den hurtigt væk. De blomstrende islæt er blevet til en fin collage.

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth.Kan da godt forstå at du ikke kan få armene ned....................for du har jo knoklet for at få haven og drivhuset gjort vinterklart.
    Jeg elsker også når græsset er nyklippet.................det gør lige det sidste i haven.
    Og superdejligt at få orden i skuret.
    Dejlige stemningsbilleder fra dit drivhus.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet
  9. Gid jeg kunne sige det samme. Det er bare godt gået :-).

    SvarSlet
  10. Sådan, Lisbeth :) Det er et stort "Tjek" du kan sætte nu og så skal der nydes december hygge. Dejligt :)

    SvarSlet
  11. Godt gået :-) Det ser godt ud, og hvor må det være skønt at haven er klar til både jul og vinter.
    Her halter jeg noget bagefter, men sådan må det så være i år. Håber på at få de sidste krukker og havemøbler ind i weekenden ;-)

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails