lørdag den 23. november 2013

Novemberhaven

I mit forrige indlæg skrev jeg at jeg havde taget en bid af græsset i baghaven og Nette (fra Nettes lille have) og muligvis også mange andre kunne ikke se hvor det var, men jeg har altså taget 40-50 cm langs bedet med rhododendron og syrener og dels fået en rund kant mod spejlbassinet samt en "port" ud fra det område. 

Jeg har flyttet en syren som stod indeklemt mellem en rhododendron og en anden syren helt op mod hækken. Den er rykket ud og er med til at danne "porten" - men jo det er svært at se på denne årstid.

I bedet har jeg plantet Høstanemoner, Sct. Hansurt, Bispehue, og Helleborus - de skal meget gerne hænge ud over græskanten engang.


Endelig fik jeg fjernet en stor bunke græstørv fra plænen - det lyse felt i græsset antyder hvor den lå.


Det er en rigtig novemberhave jeg har, den er brun og kedelig når vejret er gråt og det var bare så skønt at opleve solen i formiddags.


For min skyld må der gerne komme frost eller et lille lag sne så Buxbomkuglerne kommer til at træde mere frem og forskønne vinterhaven.


Rosmarin og timian er sat under glas, jeg har aldrig held med at overvintre rosmarin, men forsøger endnu engang.


Ved hovedtrappen har jeg plantet husløg.

I morgen skal der bindes kranse og sager. Mos er hentet i skoven og igen i år har jeg været hos Femvejens juletræsmand og købe fyr og gran - det bliver
HYGGELIGT!

14 kommentarer:

  1. Det bliver smukt, når dine høstanemoner, Sct. Hansurt, bispehue og helleborus hænger ud over græskanten. Din have ser skøn ud med solskin! Vi har haft flere dage med blygråt vejr her ved Liseleje, men et par timer med sol i formiddag. Håber du viser kransene du vil lave!

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth
    Selv om novemberhaven ikke har så meget at byde på, ser din have fantastisk ud i solskin.Det bliver spændende at se dine nye tiltag til sommer.
    Den husløg/echeveria du har plantet ved fordøren tåler ikke frost, så skynd dig at redde den, inden frosten kommer og dekorerer dine buksbum ;)

    SvarSlet
  3. Det er da en fin have du har i november måned. Det hjælper nu også når vi pludselig får solen at se! Ja jeg var også ude og tage billeder i dag. Nå jeg kan se Heidi har de samme tanker som mig ang. husløgene! Mine står i udestuen og overlever dér. Skulle de gå til, kan du jo altid komme forbi og hente flere hos mig. Pludselig opdager jeg, at du har en kæmpstor rhododendron på 3. billede. Den må være gammel? Hyggeligt med det lille minidrivhus med timian og rosmarin.
    Fin opstilling.

    SvarSlet
  4. It sounds cosy already! Over here we have had frost but I still have yellow roses, ferns and some brave geraniums. Very odd!

    SvarSlet
  5. Det er en dejlig fornemmelse at have gjort haven vinterklar, og ja så må frosten godt komme og forskønne haven.

    Jeg tager min rosmarin ind i havestuen hver vinter, for den klarer sig heller ikke ude om vinteren hos mis. Timianen burde, men hvis den står for vådt går den til.

    Jeg skal også i gang med kranse i morgen.

    SvarSlet
  6. Skønt med et nyt bed, det skal nok blive godt, det er altid godt med nye bede :) Solen kan gøre enhver vinterbrun have smuk, mon ikke også snart du får rim på græsplænen.

    SvarSlet
  7. Skønt med det runde bassin det drager virkelig øjet. Ang rosmarin, hvis du planter op ad huset og sætter fx. en lille ramme med flece omkring, så skulle du have gode chancer for overvintring, under glas og i sol risikerer du at den simpelthen fryser og tørrer ud samtidig.

    SvarSlet
  8. Hej Lisbeth.Jeg synes nu at din have ser dejlig ud......og det hjælper jo altid med lidt sol.
    Dejligt at vinterklar.....og skulle igang med lidt julerier.
    Har lige lavet dekorationer med en veninde igår.....men mangler at lave kranse.
    God søndag knus Jette

    SvarSlet
  9. Det ser flot og ordentlig ud hos dig altid.

    SvarSlet
  10. Jeg synes nu at din have er smuk som du viser den! Og i dag har vi da i øvrigt haft rim - så din have har nok været endnu smukkere her til morgen :-)

    SvarSlet
  11. Fin november have.
    Det ser godt ud med husløgene ved hovedtrappen.

    SvarSlet
  12. Hej Lisbeth. Selv i november har du en rigtig dejlig have. Og hvor er det flot med din udvidelse af bedet. Du får et fantastisk kig fra pavillonen, ud over spejlbassinet og gennem "porten". Det bliver så flot til næste år.
    Med venlig hilsen
    Søs (Vallensbæk)

    SvarSlet
  13. Din have ser da skøn ud i novembersolen. Bliver spændende med bedene til næste år.

    SvarSlet
  14. Kære Lisbeth,
    Det bliver med garanti super i din have til næste år. Det er vist noget med, at ordsproget lyder noget i retning af at `the garden will be even better next year´. Sådan har jeg det også selv.
    Jeg glæder mig til at følge med i dine julerier :-)
    Kh Mathias

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails