lørdag den 29. juni 2013

Havens siddepladser

I denne weekend begynder feriesæsonen. Jeg må vente endnu 14 dage før det er min tur til at holde ferie, men når jeg har mulighed for det "leger" jeg ferie ude ved havens forskellige siddepladser. 

I forlængelse af havestuen ligger vores træterrasse og her holder vi meget af at sidde med en kop kaffe, når vi kommer hjem fra arbejde. Her kan vi nyde eftermiddagens solstråler inden de forsvinder om bag naboens tag.





På terrassen ved husets gavl sidder vi hvis vi spiser udendørs eller hvis vi har gæster. Her er også godt at sidde under parasollen på en solskinsdag - terrassen vender mod syd, så her er desværre ikke aftensol.


Det er meget sjældent at jeg solbader, jeg har ikke tålmodigheden til det. Men på en feriedag kan jeg finde på at tage en lille powernap i skyggen og disse stole er fortrinlige til formålet. Det er ikke altid udseendet der gør det.


Mit "nye" hjørne, hvor jeg er igang med at lave nyt bed har også fået en ny bænk. Her er morgensol.
Da der var ild i bålet Sct. Hans aften sad vi dog i pavillonen for bålfadet kan også ses derfra.



Efter vi fik spejlbassinet er pavillonen vores foretrukne siddeplads. Bortset fra maj måned hvor rhododendron og syrener blomstrer er dette et ret grønt rum. Her er virkelig afstressende og med det nye faste tag på pavillonen gør det ikke så meget hvis en regnbyge skulle bevæge sig ind over haven og man ved jo aldrig med det danske sommervejr.....

20 kommentarer:

  1. Hvor er det nogle skønne hvilepladser i haven, du har. Smart med kastanjehegnet rundt om terrassen. Det giver et fint udtryk.
    Jeg må også tage mig en tur med kameraet for at forevige havens siddepladser. Sådan noget glemmer jeg altid ;-)

    SvarSlet
  2. I har nogle skønne siddepladser rundt om i haven, og det er herligt at kunne flytte sig efter sol og skygge, eller bare efter hvilken vinkel man har lyst til at se haven fra. :o)

    SvarSlet
  3. Det er vel nok en god idé at I har siddepladser mange steder i haven! Vi har kun to steder, men dine bileder inspirerer til at lave flere. Dejlige billeder, Lisbeth! Rigtig god søndag.

    SvarSlet
  4. Selv om jeg ikke har en stor have Lisbeth. Så har jeg også fundet ud af hvor dejligt det er med siddepladser til forskellige formål ;-)
    Jeres pavillon er blevet rigtig flot! Jeg forstår godt I nyder den :-)
    I dag er det rosens dag og når jeg har drukket min the smutter jeg til Aldreshvile, med et par roser ;-)
    Knus Gro

    SvarSlet
  5. Det ser dejligt ud og det med en masse havepladser er selvfølgelig et "must>". Vi har også flere....pt er den overdækkede den mest benyttede, men vi må da håbe at vi får lidt mere sol de næste ugers tid, så også de andre pladser kan bruges...
    Er jeres nye havebænk fra Skovshoved møbelfabrik?

    SvarSlet
    Svar
    1. Bænken er fra IKEA og et rigtig godt alternativ til de smukke fra Skovshoved møbelfabrik.

      Slet
    2. nej hvor sjovt, nu har jeg lige været forbi Ikeas hjemmeside...og sørme, der findes den. Den er nu ganske godt lavet, meget elegant og let!Den vil jeg overveje at købe ;-)

      Slet
  6. Siddepladser kan man ikke få for mange af. Det gælder jo også om at nyde haven og lige nu er der en ro over haven, som virkelig appellerer til at sidde og kigge ud over den. I alle hjørner og kanter som hos dig.

    God søndag
    Birgitte

    SvarSlet
  7. Det ser ud til at du har hyggelige siddepladser, uanset vejret og hvilket humør man er i. Dejlige billeder.

    SvarSlet
  8. Det ser hyggeligt og indbydende ud, og hvor er det et smukt spejlbassin du har. I dag er det desværre ikke vejr til udendørs siddepladser, medmindre man tager fleecen på :) men det gode vejr kommer vel igen. God arbejdslyst, indtil det bliver din tur til at holde ferie. Jeg har ferie hver dag, og GUUUUUUD hvor jeg nyder det efter over 40 år på fuldtidsjob :)

    SvarSlet
  9. Det er hyggeligt med mange siddepladser i haven, så man ser den fra forskellige vinkler. Det ser også hyggeligt ud, også selvom man ikke altid får brugt dem alle lige meget.

    SvarSlet
  10. Hvor har I mange dejlige siddepladser i haven..:-)
    Særlig pavillonen med udsigt til spejlbassinet må være en favorit.
    Lad med det samme mærke til hvor smart jeres terrasse er med kastanje hegnet...super god ide..:-)
    Sommervejr hvad er det?
    I går stormet det voldsomt og ellers har det regnet for det meste i det sidste. Prøvet at sidde lidt ude i eftermiddag men føj hvor er det koldt.
    Og ukrudtet gror fantastisk..hihi..:-)

    God ny uge til dig fra din navnesøster i det kolde nord..:-)

    SvarSlet
  11. Hej Lisbeth.Dejlige sidde pladser du viser.Kan godt forstå at den lille pavillon er jeres ynglings plads......for den er da bare skøn.Og sikken en udsigt.God dag knus Jette

    SvarSlet
  12. I enjoyed seeing all your various seating areas. Like you, I have several places to sit and enjoy the garden views. It can't be ALL work!

    SvarSlet
  13. Kære Lisbeth

    Jeg kunne også sagtens falde i staver i jeres pavillon på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, og indtage både koldt eller varmt alle de andre steder.

    SvarSlet
  14. Så många vackra sittplatser. Jag vill sitta en stund vid ALLA!

    Ha det gott!
    /Ruben

    SvarSlet
  15. hej Lisbeth ..hvor er det dejligt med alle de sidde pladser, spejl bassinet ville også have en magnetisk tiltrækning på mig...
    gid det var mig.

    må jeg spørge hvad prisen var på jeres bassin, ved godt at det kan afhænge af smedens pris, men ca
    kh Diana

    SvarSlet
  16. Her var mange fine plassar å leike ferie på :-) No blomstrar Pileurten som eg fekk av deg - (ta ein titt innom bloggen og sjå) Tusen takk!
    Ønsker deg ein fin sommarkveld!

    SvarSlet
  17. Hvor ser det hyggeligt ud ved ALLE dine mange siddepladser, og dem får man bare slet ikke for mange af.
    Ha´ en god havedag.

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails