søndag den 14. april 2013

Haveterapi

Endelig en dag hvor jeg kunne komme ud og indånde duften af forår, mærke solen varme og få lidt jord under neglene og jeg skal love for at det var tiltrængt. 

For 8 dage siden forvred jeg mit knæ og beskadigede ledbåndet, hvilket betyder 6 uger (nu 5) med benet i en skinne. Efter de første 5 dage i sofaen var jeg fuldstændig utidig og slet ikke til at være i stue med. Fredag og regnvejr oprandt og mine frustrationer steg sammen med skuffelsen over at jeg måtte aflyse en planlagt weekend i Rom.

Idag har jeg humpet rundt og efter bedste evne renset lidt i bedene og åhhh, hvor har jeg nydt det - jeg tror også at min familie nyder godt af, at jeg har fået en dosis haveterapi.


Jeg har desværre ikke så mange forårsløg i blomst endnu, men der er heldigvis mange på vej.



 Billederne er taget med min telefon og i direkte sollys og er derfor stærkt overbelyste, men jeg synes altså at jeg manglede et par "friske" billeder her fra haven.

Bedst som jeg stod med hovedet nedad lød der pludselig en vældig skræppen i luften over mig. En ret stor flok gæs cirklede lige en runde over haven - gad vide om de overvejede at lande ved mit spejlbassin? Ret hurtigt fløj de dog videre - desværre skulle jeg hive telefonen op af lommen og fumle før jeg fik taget billeder, og da var de godt på vej videre.


Sådan en stor flok flyvende gæs er et meget sjældent syn her - gad vide hvor de var på vej hen for mosen ligger i den modsatte retning.

22 kommentarer:

  1. Stakkels dig, 6 uger !! Det er næsten ikke til at bære på denne årstid, og en aflyst Rom tur. Jeg har virkelig ondt af dig. Kan godt forstå du bliver noget utidig !!
    Så skal jeg vist ikke klage over den forkølelse der har sat mig ud af spillet i dag.
    Dejligt at du allievel kunne hunpe lidt rundt i haven i dag :-)

    SvarSlet
  2. Aj da, hvor uheldigt :(

    Rigtig god bedring til dig.

    SvarSlet
  3. Hej Lisbeth.Hvor jeg føler med dig.Benet i skinne og en aflyst tur til Rom.
    Men håber at du snart kan nyde og arbejde i din skønne have.Kan godt forstå at du er lidt frustreret.Dejlige krokus du viser.Og jeg er sikker på at den flok gæs du så,er den samme som min mand og jeg så da vi var i haven i eftermiddags.Vi er igang med en pergola.....inspireret af din flotte pergola.
    Glæder mig til at blive færdig med den,
    Rigtig god uge og god bedring knus Jette

    SvarSlet
  4. Hej Lisbeth,
    Smukke krokus.
    Øv med knæet, men nu er havesæsonen jo
    langsomt startet så vi har ikke helt så travlt.
    Men varmen går det nok hurtigere.
    Du har dejlige gode råd til os og jeg nyder at læse din blog.
    kh Anne

    SvarSlet
  5. Det var da ærgerligt med din aflyste tur til Rom! Jeg havde da ellers håbet på fine billeder fra Italien. Men med et forvredet knæ, er Rom nok heller ikke byen at tage til.
    Og jeg kan godt fortælle dig, hvor de gæs er på vej hen Lisbeth. De lander på Sophienholm, for der er horder af vildgæs i foråret. Jeg har allerede mødt de første 20 par her i marts måned. Det er desværre et værre grisseri, for det er nogle kæmpeklatter de leverer, og græsset er ikke til at sidde på pga. dem. Men det er jo naturen!
    Tidligere var der kun ænder og svaner, men nu er gæssene rykket ind også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var rart at du kunne løse gåse-mysteriet for mig, jeg havde slet ikke tænkt at de var på vej til Sophienholm. Jeg kan godt forestille mig griseriet på græsset derovre for normalt møder jeg gæs når jeg går i moseområdet ude ved Klausdal og der ligger klatterne også tæt;)

      Slet
  6. Din stakkel. Men mon ikke det går mod lunere tider nu, så du kan sidde med benet opad ude i haven hver dag. Det må hjælpe en smule.
    God bedring.

    SvarSlet
  7. Stakkels dig Lisbeth, men du må tage revanche med både Rom og haven. Heldigvis er haven slemt "forsinket", men jeg kan godt forestille mig hvor meget du alligevel har nydt at komme ud en stund.

    Gæssene... så blev vi så kloge! Har hørt om Sophienholm, men vidste ikke at stedet tiltrækker så mange fugle.

    SvarSlet
  8. Åh, sikke noget med dit knæ, Lisbeth, og det var synd, at du måtte aflyse en weekend i Rom! Men den bedste medicin er helt sikkert en portion haveterapi som den, du fortæller om. Jeg glæder mig til at se gæssene ved Sophienholm - de får sikkert snart unger. Rigtig god bedring!

    SvarSlet
  9. Jamen Lisbeth dog! Du er da i din fulde ret til 10 min utidighed på sofaen!! Der er kun et at sige: hvor er det TRÆLS! Håber alligevel haveterapien lykkedes og humøret er steget en anelse.
    Rigtig god bedring med benet og jeg håber du har turen til Rom tilgode. :)

    SvarSlet
  10. Sikken utur - god bedring.

    SvarSlet
  11. Øv hvor uheldigt - god bedring!

    SvarSlet
  12. Kære Lisbeth

    Sikke en gyser med knæet. Både det faktum at du er sat en del ud af spil, men også årsagen til din skade. Pyh siger jeg bare.

    Dine små forårs krokus er lige til at blive i godt humør af. Vejret arter sig endelig, og jeg tog nogle frølinger med i haven for at prikle i går. Det egner jeg mig (heller) ikke til, skulle jeg hilse at sige. Sikke et arbejde. Kan du ikke sidde et eller andet sted i haven med dit skinneben( :-)) og prikle nogle af dine puslinger? Jeg tror ikke, at jeg skal så lige så meget næste år. Siger jeg bare. Jeg må komme forbi med nogle dobbelte vintergækker til dig om ikke så længe, for du er tilsyneladende ikke særlig mobil de næste 5 uger. Fortsat god bedring med knæet!

    SvarSlet
  13. Det var dog forfærdeligt med 6 ugers stuearrest ;-) men dejlig billeder fra haven

    SvarSlet
  14. For mig ser det ud til at det er et tranetræk, de kommer i disse dage i store flokke, i fin formation og den særlige sang de giver. De er på vej til Sverige, de skal til tranedans.Når jeg går i haven i Ålsgårde, ser jeg tranetræk hver dag for tiden.
    Mange Hilsner fra en medlæser.
    Ingrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ingrid. Tak for din kommentar:)
      Jeg blev faktisk i tvivl idag da jeg læste om tranerne på Havehyrdens blog. Derefter lyttede jeg til fuglestemmer for gæs og traner, men jeg blev ikke meget klogere af det.
      Jeg er tilbøjelig til at give dig ret for det er vidst ikke normalt at gæs flyver i så store flokke.

      Slet
  15. I am so very sorry to read that you have hurt your knee, and just at the time when you most wish to be in the garden. I wish you a speedy recover!
    Over here we see large flocks of Canada Geese quite often. They make a tremendous noise as they fly overhead. I always pray that a pair doesn't make our pond home for the nesting season, as they make a terrible mess of everything!

    SvarSlet
  16. Rigtig god bedring.
    Dejlig at du trods alt kan komme lidt ud i haven. Så stiger ens humør et par grader.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  17. Haveterapi er det bedste middel mod dårligt humør! Vi har både meget store flokke af gæs og traner, som flyver hen over haven i disse uger. Traner er en sjældenhed hos os, men deres sang er så anderledes - når man hører den i naturen - at vi ikke var i tvivl, da de den anden dag fløj hen over os. Til vores store begejstring :-)

    God bedring
    Birgitte

    SvarSlet
  18. Kære Lisbeth,

    Det var ikke godt for en haveelsker som dig at blive sat ud af funktion.
    Godt at du kunne komme lidt ud, haveterapi er godt..:-)
    Det var da meget uheldigt med dit knæ og ledbånd, pas nu på så du ikke overanstrenger dig så går det endnu længere tid med at blive rask.

    Rigtig god bedring fra din navnesøster i nord..:-)

    SvarSlet
  19. hej Lisbeth ...arrrgh øv øv, hvor er det ærgeligt for dig , jeg håber de 6 uger vil suse afsted for dig,imens må du fordybe dig i blog indlæg, gode film og bøger ..godt du kan humpe lidt ud i haven, og få dit havefix :)
    pøj pøj med det hele
    Kh Diana

    SvarSlet
  20. Hvor er du uheldig og så lige her midt i foråret.........skønt du kom derud på trods søde. Jeg håber at ben og hånd lader dig komme ud og nyde det gode vejr i denne week-end også, for det er da helt formidabelt....og sol på næsen og en god bog under tæppet er jo heller ikke at kimse ad når man er forhindret i at lave de store udfoldelse i bedene ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails