mandag den 25. marts 2013

Nu er det vidst på tide at så.

Kasser til såning, jord og hyldestativ er båret ind i havestuen og jeg fik sået en del søndag aften. Jeg ved, at mange af jer har været igang med såning og småplanter længe, men jeg orker ikke at have det hele stående indendøre i alt for lang tid og begynder altid sent. 


Jeg sår primært 1- og 2-årige sommerblomster - min succesrate med stauder er ikke værd at tale om - alligevel kan jeg se at der har sneget sig nogle staudefrø ind i beholdningen.


I år har jeg virkelig mange insektplanter, disse er blot et lille udpluk:


Papaver somniferum , Matthiola incana , Orlaya grandiflora, Valeriana Pyrenaica, 
Silene Compacta, Phaccelia tanacetifolia, Phuopsis stylosa, Ammi majus,
Cuphea lanceolata 'Purple Passion', Reseda odorata 'alba', Lavatea trimestris, Salvia victoria.

Jeg har en svaghed for hvide skærme og det afspejler årets indkøb - det er ikke bevidst - det skete bare..

Havestuen er opvarmet og et perfekt sted til forspiring når der skal varme til, men jeg har også sået en del ude i drivhuset, hvor der er varmt når solen står på, men meget koldt om natten i denne tid, hvor haven er dækket af sne og temperaturerne ligger og roder under nulpunktet.

Det er en kold tid udenfor....

Jeg har plantet en del hornvioler i krukker i drivhuset og herinde fejler forårshumøret ikke noget


Det er en stor fordel at have en væg af mursten i drivhuset, den opsamler varmen fra solens stråler,


men jeg giver alligevel de nysåede en dyne af bobleplast hen over sig så længe det fryser så hårdt om natten


Gad vide hvornår krukkerne kan komme ud i haven?

24 kommentarer:

  1. Hør hov!! Kan jeg ikke lige få at vide hvad du har sået i drivhuset...? Jeg går nemlig også og venter og venter og ve...... Gaaab... Har nemlig heller ikke plads indendøre. Vil det sige at du nøjes med at dække med fiberdug, men ikke tænder for varme? Og hvad så når de små spirer kommer frem... stadig ingen natteopvarmnng??

    Og så hører jeg lige at der loves sne på fredag, kan ikke finde ud af om jeg skal grine eller græde, begge dele bliver ihvertfald med hysteriske undertoner... Godnat og sov godt! c",)

    SvarSlet
    Svar
    1. På Pyrenæisk baldrian, kongekommen, og blomstrekørvel (Orlaya) stod at de skulle sås i koldt drivhus/bænk og så tog jeg selv beslutningen for texassalvie, rosenskovmærke, judaspenge, honningurt. Det er et sats, men jeg mener at det er nogle som let sår sig selv i naturen, hvilket betyder at de kan ligge i kold jord. Måske lod jeg rive med af forårsstemningen inde i drivhuset....
      Jeg må se tiden an m.h.t. varmen derude for hvis solen ikke kommer frem og varmer drivhuset om dagen når de er spiret må jeg tage dem ind.
      Nu vil jeg jo ikke hænges op på noget, men indtil andet er bevist har svært ved at tro at vinterkulden forsætter langt ind i maj så jeg HÅBER at det bliver dejligt forår om 3-4 uger og så tror jeg det vil passe med at mine frø er blevet prikleklare (hvis de altså spirer).

      Slet
    2. Tak Lisbeth, det giver lidt mening og jeg venter vist bare en uges tid endnu... Suuuk..
      Man forstår pludselig hvad udtrykket "is i maven" dækker over... ;)

      Slet
  2. Undskyld jeg havde så travlt med at brokke mig, at jeg slet ikke fik rost de smukke sommerblomster der står i venteposition, det kan da kun blive smukt til sommer... hvis vi altså får en sommer... (Så nu begynder jeg igen, må vist hellere stoppe her!)
    Knus herfra ;)

    SvarSlet
  3. Kære Lisbeth

    Ligesom fru Fniis sidder jeg også her og spekulerer på, hvad du dog har i de blå plastikkasser??? Jeg er så småt startet op i vindueskarmene i køkkenet, men er allerede ved at få pip af rodet. I forgårs da jeg gik ned i Kagehuset var der 18 plus grader! Men der bliver jo hamrende koldt, så snart solen går væk, hvilket jeg fandt ud af, da jeg lige lagde mig på sengen for at kigge lidt ud på pipfuglene, og .....zzzzzzzzz vågnede mere end 1 time senere komplet forvirret og kold om næsen, som stak ud over vattæppet. Min plan var at starte mit så-cirkus op i vindueskarmene, for så at flytte dem ned i drivbænken midt-slut april. Meeeeen. Jeg har også konstateret på DMI, at der kommer sne i påsken, og det er ikke svært at finde en grimasse, der kan passe. Det er UMULIGT.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nette
      Du har ret det bliver hurtigt piv-koldt når solen er væk, men det når ikke at fryse i drivhuset om natten - det kan jeg se på de planter som jeg har gravet frem fra vinterdybet derude - små stauder begynder at vise grønt efter bare et par dages vanding og lys.
      Som du kan se på mit svar til Fru Fniis har jeg kun sået nogle som jeg mener er selvsående i det fri.
      Inde i varmen har jeg Zinnia, Lavatera, Nikotiana, Levkøj o.l. og ja det er til at får fnidder af at have det rod - jeg har dog mere plads end dig og så håber jeg som sagt at foråret komme med 120 km i timen når (og ikke hvis) det kommer:O)

      Slet
  4. PS: Jeg glemte at rose din dejlige pokal med hornviolerne :-)

    SvarSlet
  5. PPS: og mums nogle dejlige planter du er i gang med at så. Jeg har dasket mig selv over klik-fingeren i dag, da jeg var ved at bestille kongekommen. For hvor skal jeg gøre af den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg får nok et par planter for meget og det tror jeg godt du kan skrue ned;))

      Slet
  6. Godaften Lisbeth.Ja! det er det samme cirkus hvert år.Men godt at vi har både drivhus-udestue og vindueskarme til alle vores frøkasser.
    Smukke blomster du har valgt,og din krukke med hornvioler.
    Jeg synes også at det kan være svært at finde ud af om det skal stå koldt eller varmt.Såede Vanilla tagetes forleden og de spirede efter 3 dage.....de står i vinduet i mit arbejdsværelse.
    Held og lykke med alle dine såninger,og rigtig god påske til dig knus Jette

    SvarSlet
  7. Jeg såede artiskokker og kæmpeverbena for et stykke tid siden, men eller er det først idag, at jeg har sået sommerblomster. Jeg bor et sted med sen nattefrost, så jeg skal helst ikke være for tidligt ude. frilandstomaterne bliver først sået om 14 dage.
    Altså hører jeg også til de sene ;-)

    SvarSlet
  8. Spændende planter du har gang i. Det bliver herligt at være insekter i haven hos dig :) Jeg købte frø af Orlaya grandiflora på Chelsea sidste år og såede dem udendørs i efteråret. Måske skulle jeg tage dem ind i drivhuset.

    SvarSlet
  9. Hvor er det spændende at læse, Lisbeth - jeg glæder mig til at følge dine planter. Du er heldig at have et drivhus og en udestue! Mine poser med såjord er nærmest dybfrosne, men i dag vil tage dem ind i entreen og få sået noget mere.

    SvarSlet
  10. .....det er bestemt gode tegn og sikke skønne skærmplanter du fremviser. Ja vejret det er ualmindeligt hårdt for vores forårsløg og planter i år så drivhuset er GULD at have og hvor ser det bare hyggeligt og foretagsomt ud hos dig Lisbeth.

    Knus og god påske

    SvarSlet
  11. Det bliver i hvert fald skønt i din have, når du får alt det plantet. Det er skønne sommerblomster, du har valgt at så. Sne i påsken det gider vi godt nok ikke. Lad os håbe, at de tager fejl.
    Held og lykke med såningen
    og god påske.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
  12. øj, hvor er du flittig - og mon ikke du er sikker på belønning for det store arbejde når det alt sammen begynder at blomstre. Vi må nyde det gode vejr i drivhuset..... der kan man ihvertfald godt holde varmen om dagen når solen er fremme :)

    SvarSlet
  13. Wow - you are way ahead of me!......and our weather is much better, this spring, than yours. All that industry will ensure you of lots of beautiful flowers when the snow melts and the sun shines. I hope you have a sunny Easter!

    SvarSlet
  14. Hold op nu er foråret da skudt .... Ja ja du bor i Bagsværd, ik? ....undskyld dårlig vits ...jeg ville sige kommet i gang hos dig. Din fine opsats med hornvioler er bare SÅ fin hold den endelig inde, jeg skal til at starte forfra i mine krukker, de kan ikke lide frost om natten..nej nej.
    Vi har en fælles passion med de hvide skærmblomster, de er bare så dejlige. I år har jeg sået vild gulerod....vi får se, om de vil bo her i haven?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også sået den lyserøde vilde gulerod i år (endnu en skærm) - sidste år gik det ikke godt, men nu har jeg sået dem inde i drivhuset.
      Det er ærgerligt med dine krukker, men det har virkelig været en hård nyser denne vinter, forhåbentlig går det snart mod rigtigt forår.
      Jo der skydes i Bagsværd, men det blev der også i nærheden af dig - det er bare for meget at vi skal finde os i det!

      Slet
  15. Kære Lisbeth.

    Som du ved, elsker jeg collager, og sikke een du har kreeret....wow!:o) Skærmblomster er bare noget af det ypperste og nej, dem kan vi ikke få nok af.
    Jeg var ved at vælte ned af stolen, da jeg så, at du har sået pyrenæisk baldrian. Den har jeg sukket og higet efter i flere år. Hvor har du købt frø henne? Har kun den almindelige lægebaldrian.

    Her er der også endelig så småt ved at gå gang i så-vanviddet. Jeg har det svært med alle de hæslige plastikrædsler i vindueskarmene, men vi MÅ jo lide for haveskønheden.

    Ønsker dig og dine en rigtig dejlig påske.

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tante Grøn
      Jeg håber at der bliver en svirren og et leben af insekter i alle de skønne skærme;))
      Jeg har købt frø til pyrenæisk baldrian hos Secret Seeds, Jeg håber at de vil spire og så skal du helt sikkert have et par stykker;)))
      Jeg har det også svært med alle plastbakkerne indendøre, men altså ja det er noget vi skal igennem hvert år, men det er et helvede - og bliver endnu værre når der skal prikles! Heldigvis ved vi at det bliver godt til sidst - jeg satser på en sommer uden sne.
      Knus og glædelig påske til dig og dine også.

      Slet
  16. Søde Lisbeth,

    dejligt du ser optimistisk på fremtiden, og tror på en sommer uden sne:o) :o)

    Åååååååh, hvor er du dog sød. Jeg ville elske at få et par overskudsplanter af den pyrenæiske skønhed:o) Det ville give mig hjerter i øjnene. Jeg får helt sikkert også et par overskudsplanter eller 60, så hvis der er noget, du eftersøger, kan det være jeg har et lille overskudslager af det:o) Det er nu så hyggeligt at bytte, hvilket vi jo før har gjort.

    Din kongekommen bliver du glad for. Havde den i store mængder sidste år, og den er fantastisk graciøs. Hvis din lavatera trimestris hedder "Pink Blush", hvad jeg tror den gør, bliver du med garanti også helt forelsket i den. Jeg har også haft den i haven de sidste mange år. Den har den lækreste babylyserøde farve. Resedaen ser spændende ud. Insektliv er virkelig ren bonusmateriale i en have.

    Min skrivearm er lidt træls for tiden.........det samme er fingrene. Men du kender jo også til det gigthalløj.

    Endnu engang rigtig god påske, søde

    Knus og tanker

    SvarSlet
  17. Når våren er så sein som i år - veks draumen om eit drivhus seg berre større og større hos meg. Mine stemorsblomster og primulaer fra hagesenteret må pent holde seg innendørs enn så lenge... Mye fint på sålisten din- gledar meg til å begynne i hagen- for no kjenner eg at det begynner å kleie i fingrane!
    God Påske!
    Mvh Monica

    SvarSlet
  18. Jeg ser først dit indlæg her nu, men sig til, hvis noget går forkert med rosenskovmærkenes frø. Vi har den en del steder og, misforstå mig ikke, vi holder meget af den, der er også et par steder, hvor den breder sig liiiiige lovligt meget efter vores mening. Så kunne det overskydende jo ligeså godt flytte til Bagsværd, hvis der var plads ;)

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails