fredag den 1. marts 2013

Forår på vej

Dagens udflugt til Trädgårdsmesse i Malmø blev aflyst p.g.a. en syg hund og mens Luffe lå bedøvet til undersøgelse hos dyrlægen, satte Vilmer og jeg os ud i haven og nød varmen fra solens stråler.


Det gjorde virkelig godt at sidde på terrassen med sin kaffe og se hvordan sneen er smeltet de steder hvor solen har bagt de seneste par dage.


I det hvid-gul-grønne bed som ligger i vestsiden er der stadig en del sne, men det bekymrer ikke vintergækkerne som så fint stikker op og varsler forårets komme.



Det er på tide at pakke ud i drivhuset. Jeg nåede desværre ikke at isolere med bobleplast og alle pelargonier fik frost, men oliventræet lever og det gør mange af de andre småplanter også. Det er nu det kan blive farligt fordi de høje temperaturer i dagtimerne kan få spirerne frem og hvis det efterfølgende bliver hård nattefrost så svides de.

Tirsdag morgen opdagede jeg pludselig en kæmpestor fugleflok i naboens birk. Da jeg listede ud i haven blev jeg mødt af den dejligste sagte kvidren fra en enorm flok Silkehaler. 




Jeg tog en masse billeder det var svært at få dem skarpe og jeg var ked af den grå himmel.

OG LIGE mens jeg sidder og skriver dette indlæg kikker jeg ud og ser en mindre fugleflok stige op mod toppen fa birketræet.......


- jeg siger bare tak.

Luffehunden er hjemme igen og tilsyneladende har han en infektion som forårsager en voldsom hævelse på halsen - han er proppet med forskelligt medicin som meget gerne skal få ham rask igen. Hvis alt går vel har jeg en hundepasser imorgen og muligheden for at tage til Trädgårdsmessen i Malmø.

Rigtig god weekend til jeg alle

22 kommentarer:

  1. God bedring til Luffehunden! Og sikke fine silkehaler!

    SvarSlet
  2. God bedring med hunden. Og godt forår ikke mindst.

    SvarSlet
  3. God bedring til hunden. Flotte billeder af fuglene godt at solen kunne arte sig ;)

    Jeg har også været ude i dag har siddet i drivhuset og sået forskellige stauder. Gjort lidt rent så ikke det ser helt galt ud :)

    Dejligt at de fleste af dine planter er overlevet på trods, for der har godt nok været meget frost i vinter.

    Skøn weekend til jer.

    Haveknus
    Annette

    SvarSlet
  4. Wow for nogle fine fuglebilleder.

    SvarSlet
  5. Åh, det er godt, at Luffe er i behandling for sin infektion! Jeg håber, han hurtigt får det godt igen.
    Sikke en imponerende flok silkehaler! Her har vi kun oplevet noget lignende én gang.
    Jeg har også været ude i dag, men det var en tur på stranden med Bella og madpakker :-)

    SvarSlet
  6. Stakkels Luffe håber at han bliver hurtig rask..:-)
    Man har det ikke godt når ens dyr er syge.
    Flotte billeder af silkehalerne.. dem har vi også på besøg her, særlig i vores store fuglekirsebærtræ.:-)
    Ja solen har skinnet her i det nordjyske også, men føj hvor er det koldt og blæsende. Ikke havevejr her.;-)
    Ærgelig med dine pelargoniaer men de er meget sarte når det gælder frost.
    Har siddet og bladret i Claus Dalbys kæmpe af en bog Vis mig dit drivhus og har savlet over alle de fantastiske drivhuse folk har. Sikke en bog og billeder, han er bare fantastisk den mand..:-)

    Hav en rigtig dejlig udflugt til Malmø..:-)

    Knus fra navnesøsteren..:-)

    SvarSlet
  7. Så nydelige fuglebilder!
    Trasig med dine pellargonier, men mine 20 har heller ikke tålt kulden, det er første gangen på 20 år, så nå må jeg begynne å samle på nytt:)
    God bedring til hunden:)
    Klem Hanne

    SvarSlet
  8. En god bedring til Luffe!
    Hold op hvor flotte billeder du fik taget af silkehalerne - spændende besøg. Jeg kan se du også stadig har sne i haven...den er heller ikke forsvundet hos os. Tænker vi får lidt info fra Trädgårdsmesse i Malmø! Det lyder spændende.

    SvarSlet
  9. Tillykke med silkehalerne, så mange har vi alligevel aldrig haft.
    Jeg har også været til dyrlæge et par gange i denne uge med min ene hund. Det var dog ikke så alvorligt.
    God bedring med Luffe og god tur til Malmø.

    SvarSlet
  10. Hvilken lykke med silkehaler i træet, blå himmel og kaffe i koppen på terrassen. Det har helt sikkert været en dejlig dag i dag. Og, nu går det fremad :-)

    Rigtig god weekend
    Birgitte

    SvarSlet
  11. Rigtig god bedring til "hunni"... Det er nu sjovest når de er friske og glade... og man ikke er i tvivl om at de har det dejligt.
    Tillykke med de smukke silkehaler - bare det var mig siger jeg bare.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
  12. Deilig å se at hagen vekkes til live igjen! Ønsker deg en fin helg og God bedring til Luffe!
    Mvh Monica

    SvarSlet
  13. Hvor synd for Luffe, god bedring med ham! Og hvor synd at du ikke kom på messe, håber du indhenter det.

    Silkehaleinvasionen er da helt fantastisk!! Næste gang sådan en flok kommer baskende må du altså ringe... jeg er vildt misundelig, har aldrig set sådan en flok. Fru Høneballe kan næsten præsterer det samme, I er nogle heldige asner, er I... ;o)

    SvarSlet
  14. Kære Lisbeth,


    åh åh åh, de silkehalebilleder er da for vilde. Sikke et syn! Det ser simpelthen f-a-n-t-a-s-t-i-s-k ud. Jeg stakkels fugleglade morsingbo har aldrig set en silkehale i virkeligheden, så kan du ikke lige sende et par stykker over i vores have?

    Hvor ser Vilmer andagtsfuld ud som han sidder der og skuer ud mod det gryende forår. Hvor godt at den lille Luffe får noget medicin, så han hurtigt kan komme på poterne igen. Ønsker rigtig god bedring med ham.

    Er selv blevet hundemor for små to uger siden og sådan et glad lille væsen, er da noget af det mest livsbekræftende.

    Håber du får lejlighed til at komme en tur over broen og få dig en på opleveren. Ikke dårligt med sådan en messe.

    Et stort knus og en rigtig god weekend til dig og dine....både dem på to og dem på fire ben.

    SvarSlet
  15. Hej Lisbeth.Ærgelig med den messe,men hunden er da vigtigere.Og sikke flok silkehaler at få besøg af......heldige asen.Nu er det sidste sne ved at være væk.Og så kan vi komme rigtig i gang i vores haver.
    God aften til dig knus Jette.......glæder mig til vi skal mødes hos Berit.

    SvarSlet
  16. Hvor er det fantastiske billeder du har fået af silkehalerne. Wow! Jeg har aldrig set så mange på en gang, og så stillede de op igen med blå himmel også :-)
    Rigtig god bedring med vufferen. Det er bare ikke sjovt når de er syge. Frostie var også hos dyrlægen 3 gange i forrige uge, med et dårligt øje. De er bare så ynkelige, de små stakler. Og det er også hårdt for pengepungen :-)

    SvarSlet
  17. Er meget imponeret over billederne med silkehalerne. Det er jo helt vildt så mange der er samlet på et sted. Jeg har i øvrigt aldrig set silkehaler i virkelighedens verden, og så præsenterer du dem i hobetal :-)
    Håber din lille hund er blevet rask igen.

    SvarSlet
  18. What a lovely sight those birds are! They are like some exotic spring blossoms.
    I'm glad to read that your Mitten is on the road to recovery. It's so hard when our dear pets are ill and can't let us know what's wrong.
    Over here spring is creeping in. I spent the weekend hauling large tree limbs and branches - casualties of 90km winds on Friday night. We are now ready to have a very big bonfire!

    SvarSlet
  19. Hold da fast et imponerende indtog af de smukke silkehaler.....kan godt forstå du måtte nyde synet......lidt held i uheld at du var hjemme. Håber det går fremad med Luffe....så I sammen kan komme ud og nyde foråret ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  20. Kære Lisbeth

    Jeg ville også blæse på have, messer og alt andet, hvis min vapse var syg. Håber meget at det går den rigtige vej med ham.

    Jeg har aldrig set silkehaler. Hvorfor har jeg mon ikke det? Skønne billeder. Gad vidst hvorfor de kommer hos jer.

    Du skrev på min blog, at du godt kunne tænke dig nogle dobbelte vintergækker. Det kan muligvis nok arrangeres, når de er afblomstret. Så har du nogen til næste år. De er meget kønne med lidt grønt på spidserne af de mange indvendige danskeskørter.

    SvarSlet
  21. hej Lisbeth..
    sikke da et fantastisk syn , hvor er det flot med disse fugle.

    jeg håber vovse kommer sig , og at du kommer afsted.
    kh Diana

    SvarSlet
  22. Håber hunden bliver rask.
    Hvor er det mange silkehaler du har taget billeder af. Godt fanget.
    Jeg har aldrig set en silkehale her.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails