torsdag den 3. januar 2013

Tanker om min have og projekterne i 2013

Med et nyt år forude og lysets tilbagevenden slipper jeg tankerne om hvad der skal ske i haven i 2013 løs. Planer og ideer rumsterer konstant i mit hovede, men jeg er nødt til at tøjle dem og det føler jeg at  jeg gør ved at delagtiggøre jer. Det er lidt lige som et nytårsløfte - når først det er sagt - fanger bordet.

Jeg deltager IKKE i haveselskabets havefestival i år.

Jeg har så mange små og store opgaver som jeg gerne vil have færdiggjort og så åbner jeg haven igen fra 2014. Jeg synes at "Åbne haver" gennem haveselskabet er så genialt og jeg håber at flere af jer vil få mod og deltage. Eva (Evigglade) skrev i sin kommentar i forrige indlæg at hun var bange for at folk blev skuffede. Men jeg synes at vi sammen skal neddæmpe vores trang til at alt skal være perfekt før vi tør vise vores haver frem, for egentlig handler det om at give hinanden muligheden for at kikke ind bag lågen. Jeg oplevede kun én mand som måske blev lidt skuffet fordi han kom fra en åben have hvor der var lange plantelister og tegninger over haven. 
Vel er der rig mulighed for at sidde i sofaen og blive inspireret i havebloglandet, men det er ude i hinandens haver vi kan se hvordan ting fungerer og dermed be- eller afkræfte om man er på rette vej selv.

Min forhave blev anlagt med stier og pergola i 2012. Roserne 'Awakening' og Arvensis 'splendens' er vokset flot op i højden. Her mangler dog stadig nogle ting:


Pergolaen skal have flere overliggere og her skal plantes blåregn som skal danne tag med sine smukke blade.


Midt i det store græsfelt mellem huset pg pergolaen skal plantes et træ som fuglene skal have glæde af og jeg har hele tiden tænkt Malus  (måske Magdeburgensis), men er kommet i tvivl for jeg har ALTID ønsket mig et 'Reine Claude' blommetræ og hvis den drøm skal opfyldes er det vidst på tide. 
For og imod eller andre forslag fra jer er meget velkomne.


I forhaven, langs med vest hækken er der et aflangt bed som var så infilterret i skvalderkål at det var umuligt at tilplante. Jeg drømmer om nogle formklippede stedsegrønne - kugler og søjler med flad top. Men i 2013 bliver der midlertidigt plantet Lodden løvefod og Geranium Rozanne i hele bedet.



På den anden side af lågen, langs havestuen har jeg et langt bed med hortensia langs huset og et bed med pæoner og geranium langs naboens garage. 
Disse bede skal forbedres, men jeg ved ikke helt hvordan. Blande pæoner og hortensia på begge sider? 

Jeg vil ikke blande for mange andre planter ind her, men måske en enkelt som passer godt til de andre?

Jeg vil kante begge bede med lave buxbom som ved forrige bed og måske fører jeg stenmelsstien videre langs de to bede.


I baghavens syd/vest hjørne står endnu mine smertensbørn. Jeg har virkelig forsøgt, at forlige mig med de røde rhododendron, men nu har jeg fundet en kollega som gerne vil adoptere dem og jeg håber at de bliver gravet op og flyttet til deres nye hjem i det tidlige forår.

Og jeg håber at kunne påbegynde dette projekt i 2013, men det bliver nok ikke helt færdigt med alle træer og buske i år.


De lysegule farver fra det hvid-gul-grønne bed skal forsætte i form af buske og blandes med blå samt lidt planter med mørkt løv. Her står mit Hjertetræ og her skal plantes bl.a. Cornus Mas og gul druehyld. 

I hjørnet forestiller jeg mig en hjemmebygget bænk i trappeform som  hos Anne Just, hvor man kan komme op i højden og beskue haven (dette har jeg ikke fortalt Flemming endnu). 3 træer af en slags kan danne tag for bænken.



Herover kan du se det samme hjørne.  Engang vil jeg lukke for dette udsyn, ved at føre buxbomslangen videre så den danner en grøn buet bagvæg for spejlbassinet.


I år skal der nyt tag på pavillonen. Det er desværre ikke muligt at købe "tag" til den mere da leverandøren skal købe en containerfuld ad gangen. Planen er et fast tag belagt med tagpap så mine roser 'Bleu magenta' og Violette samt de planlagte blåregn kan komme op og dække hele herligheden.

Jeg har længe ønsket mig en ny og mere åben låge til baghaven og jeg håber at det bliver en realitet i år. 
Her i arbejds/rodehjørnet skal det sidste træværk males sort og jeg håber at den klatrehortensia som jeg har plantet op ad brændeskuret bag pilehegnet vil vokse sig stor og med tiden dække taget på brændeskuret. En ny og pænere vandtønde bør stå på ønskesedlen, den grønne kommer altid i vejen for mit "følsomme" øje når jeg fotograferer - men okay den opfylder sin mission:-)





Hold da op! Da jeg havde projekterne listet i mit hovede, synes jeg ikke det var så overvældende med opgaver og med tanker om hvor store byggeprojekter Flemming har udført i hus og have og de anlæg jeg har selv har skabt i haven gennem tiderne, er disse opgaver måske også i småtingsafdelingen.

Det er dog sådan, at alt det jeg ønsker mig udført af håndværksarbejde skal udføres af Flemming og ham skal jeg tage mere hensyn til, frem for mine ønsker om alverdens materielle ting. Jeg har ikke selv fysikken til hårdt arbejde mere. Det blev for alvor tydeligt i 2012. Jeg kan godt leve med smerter, men jeg skal også tænke på at jeg skal holde en del år på arbejdsmarkedet endnu. Og derfor er der også almindelige, men tunge haveopgaver som jeg skal have hjælp til nu.


I 2012 blev det dog også tydeligt at jeg langt hen ad vejen har lykkedes med at skabe en have som kræver minimalt vedligeholdelse i løbet af sæsonen. Selvfølgelig er det betinget af mine egne krav, som igen styres af min fysiske formåen. Men jeg har ikke ambitioner om en totalt ukrudtsfri have og jeg har jo heller ikke nogle ønsker om en have uden græsplæne, så når jeg ser bort fra de to store omgange i hhv. tidlig forår og lige efter sommerferien, ser haven flot ud når bare græsset er klippet og de værste kanter er stukket.

27 kommentarer:

  1. Hold da op, siger jeg bare... wow der er noget at gå i gang med :o)
    Men det er skønne projekter allesammen, og 2013 er jo først lige begyndt :o)
    Jeg er ikke go til at få udført alle de projekter/drømme jeg går med i hovedet, måske jeg sku prøve det samme som dig - nej det tør jeg ikke :o)
    Er helt vild med dit sidste billede... det er i hvert fald lykkedes :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
  2. Det er ikke så få projekter, du har på beddingen. Heldigvis er nogle af dem ikke så omfattende endda, og heldigvis vil nogle af dem vise synlige resultater med det samme. Langsigtede projekter kan godt være ret så tunge at få søsat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, det ser mere voldsomt ud end det er.

      Slet
  3. man kan godt blive lidt forpustet af alle dine planer, men hvis du bare tager dem lidt efter lidt - så bliver det vel til at overkomme - og det lyder som gode planer. God arbejdslyst til dig og din Flemming.

    SvarSlet
  4. Heldigvis er det jo godt i forvejen og så må du tage det lidt efter lidt, efterhånden som du får Flemming med på idéerne. Godt vi har vores stærke mænd til at hjælpe os.
    Med hensyn til projekt blommetræ, vil jeg blot sige, at blommetræer efter min erfaring er længe om at bære, så det skal nok enten være nu eller slet ikke.
    Held og lykke med projekterne.

    SvarSlet
  5. Der er absolut ingen grund til at gå rundt og kede sig, det er du da et levende bevis på! Men hvor lyder det som nogle fantatiske projekter og alene det at få dem sat på "papir" og synliggjort er bestemt en del af seancen. For mig er kunsten også at få gjort en ting færdig af gangen, så der ikke bliver for meget rod hverken i haven eller i mit hoved.

    Det er også en erkendelse at komme frem til at du ikke længere formår det samme fysiske arbejde i haven. Så meget desto bedre er det jo, at de hidtidige projekter har gjort haven nem at passe på den lange bane.

    Jeg er sikker på du nok skal få udført dine spændende planer og bliver det ikke i år så til næste år, - der er altid noget at glæde sig til. Trappebænken er forøvrigt en genial idé.

    SvarSlet
  6. Du har jo allerede fået en masse projekter søsat. Her er jeg fuld af beundring! Men jeg kender godt det der med, at man lige skal have overtalt gemalen, til næste spændende projekt i haven.
    Min svage side er, at jeg ikke er håndværker, så der må jeg kaste håndklædet i ringen.
    Allerede nu har I jo fået en have, der er meget nemmere at gå til, ser det ud til.
    Jeg er sikker på, at du nok skal komme videre med de mange spændende projekter, du har på tegnebrættet, om ikke alle i år, men så er der jo heldigvis flere år at tage af!
    Mht. til din grønne vandtønde, så har jeg en veninde, der har dækket sin totalt med efeu, så kun vandhanen titter frem, det ser altså godt ud. Man kan jo også bruge andet end efeu...benved f.eks.
    Trappebænken kender jeg ikke, så den vil jeg glæde mig til at se udført!

    SvarSlet
  7. Sikke et spændende 2013 du får. Held og lykke med alle de spændende projekter.
    VH Nina

    SvarSlet
  8. Det lyder som nogle gode projekter, du har i tankerne :-)
    Du har en dejlig have, men ingen tvivl om, at de nye tiltag kun vil gøre den endnu flottere. Samtlige ideer lyder rigtig gode, sad hele tiden og tænkte fin ide efterhånden som jeg kom frem i teksten :-)
    Du må se hvor langt du når i år, selvom du har sat ideerne på tryg, kan nogle af dem jo godt vente til senere, hvis energien ikke er til det hele i år.
    Jeg prøver at sætte mine årlige mål for haven på et plan, hvor jeg er ret sikker på at nå dem. Jeg har det nemlig rigtig godt med at nå mine mål og helst lidt mere end planlagt ;-)

    SvarSlet
  9. Det er spændende at høre om dine drømme og planer for haven i den kommende sæson. Og hvor lyder det dejligt, at du kan lokke Flemming med på haveprojekter, så I sammen kan udføre dem og gøre jeres have endnu mere tilfredsstillende for jer. For det er jo i virkeligheden det det handler om - hvordan vi selv oplever haven og hvor glade vi selv er for den. Vi går i vores egen haven hver dag, hvorimod andre kun kommer der en enkelt eller ganske få gange. Det er skønt at andre synes om haven og kan få inspiration derfra, men i bund og grund er det os selv, som skal være tilfredse.
    Jeg vil spændt følge med i dine projekter, som jeg håber du vil vise her på bloggen. God arbejdslyst :-)

    SvarSlet
  10. Det er meget inspirerende at læse om dine haveplaner, Lisbeth, og jeg glæder mig til at se din have i 2014, når du er med i de åbne have igen. Hvor lyder det spændende (blandt meget andet) med dine planer om blåregn, som skal danne tag over din pergola med deres smukke blade. Min vandtønde er en gammel trætønde, og efter 10 år ser den herrens ud.

    SvarSlet
  11. Hej Lisbeth.Dejlig gensyn med din skønne have.Det er da mange planer du har,men de lyder godt allesammen.Jeg er vild med din pergola,og vil da gerne se den med blåregn der blander sig med roserne...det bliver da et helt fantastisk syn.Har selv planer om en pergola i baghaven med clematis og roser
    Dejligt at føre nye planer ud i livet,men man skal jo også både have tiden-pengene og kræfterne til det.Men held og lykke med det hele Knus Jette

    SvarSlet
  12. Jeg har en blåregn, og den rigtige type, men den blomster ikke og mit Reine Claude blommetræ giver ikke mange blommer, lidt sjovt for det gjorde det de første par år. Jeg giver det en chance på et par år mere. Men der er meget andet som lykkes godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lea
      Har du prøvet at beskære din blåregn både sommer og vinter?
      Jeg tager det du skriver om Reine Claude blommetræet til mig så det bliver nok et andet træ, jeg elsker bare de grønne blommer.......

      Slet
  13. Hej Lisbeth

    Du gode kommode. Jeg bliver da helt rundtosset. Har faktisk nogle kommentarer, men tror jeg fatter telefonen og ringer til dig i stedet :0) For ellers bliver det en roman.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nette
      Tusind tak for snakken, det er skønt med benspænd og konstruktive forslag, det sætter jeg pris på:-)
      Du har ret i at jeg skal passe på med Blåregn på pergolaen sammen med roserne. Jeg må finde nogle kraftige Clematis som kan skabe flimmerlys fra oven. Tror du at jeg også kunne sætte Akebia? Dén er jeg så betaget af.
      Dit forslag om Dog Wood har jeg undersøgt og jeg tror at jeg skal have en Kinesisk - eller Korea kornel i det nye hjørne i baghaven - så bliver det nok en Malus i forhaven.
      Vi tales ved:o)

      Slet
  14. Sikke en have plan! Jeg kan godt lide at du tænker på det uperfekte... En hver have er i en proces, det er bare med at nyde vejen til målet. Jeg håber at du passer på dig selv. Du har lavet en dejlig have, husk at nyde den. FLOT spejlbassin, jeg beundrer din have!

    SvarSlet
  15. Uha for et dejligt indlæg! Har nu et meget bedre og mere tydeligt billede af din have og skøøøn er den altså! Og ja nu er jeg altså pænt nysgerrig på den;0)
    Og dejlige og forståelige planer, men ja husk kroppen og lyt til den...

    Mange aftenhilsner fra
    Katinka

    SvarSlet
  16. At drømme og lægge planer er en vigtig del af have-glæden. Held og lykke med dine projekter. Jeg glæder mig til at læse om, hvordan det skrider frem.

    SvarSlet
  17. Sikke en masse gode planer du har får haveåret, og jeg sidder også og tænker at du allerede har fået lavet så meget godt sidste år med spejlbassin (eller var det året før...), pergola mv. Jeg har tænkt lidt over det, du skriver med at blande hortensia og pæoner i bedene på begge sider. Det vil give området karakter af en lille "allé" som sikkert vil se fint ud og pæonerne er jo afblomstret inden hortensia begynder at skyde, men alligevel tror jeg at de vil "forstyrre" hinanden lidt. Er spændt på hvad du vælger.

    Blommetræet skal helt sikkert være nu eller aldrig - de er SÅ længe om at bære frugt.

    God arbejdslyst til dig og gemalen - jeg glæder mig til at følge din have i kommende år.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Det er de samme tanker jeg har og pæoner og hortensia hører også til i hver sine jordbundsforhold og derfor tænker jeg som en gal på en fælles plante som kunne binde de to bede sammen, selvom de er på hver sin side af stien - men HVILKEN????
      Jeg kan godt lide når man har mange af samme slags i et bed som jeg har mulighed for i disse bede, men måske skal jeg gore kort process og flytte alle hortensiaer ned i baghaven ved spejlbassinet i mit lilla Rhododendronbed?
      Du har ret mht blommetræ og som Lea skriver kan det være ustabilt i leveringerne;)

      Slet
  18. Jeg synes, at du har en skøn have, og jeg blev i hvert fald ikke spor skuffet. Tværtimod vil jeg hellere se haver, man kan forestille sig som sin egen. Det er meget godt med kæmpestore arbejdskrævende haver, hvor der skal en hær af gartnere til, men i de mere overkommelige haver kan man i langt højere grad få ideer, man rent faktisk kan bruge selv. Det er nok en god ide at holde et års pause ind i mellem, så man får ro til at føre nogle af planerne ud i livet - og så vise de nye tiltag frem året efter. Jeg glæder mig til at se, hvordan det bliver... :-)

    SvarSlet
  19. Skønt når drømmen får vinger og begynder at flyve rundt i hovedet.....det er det der er så skønt som haveejer der kan altid forandres forbedres og tilføres nyt og drømmene kan føres ud i livet efterhånden....og bliver det ikke i dag så i morgen eller ikke i dette haveår så næste haveår....sådan skal det være. Det er nogle dejlige drømme for din have du har Lisbeth og jeg glæder mig bestemt til at følge med....og du ved - jeg er stadig misundelig over dit fantastisk vandspejl SUK.

    Knus og knald hamrende godt have år til dig og også Flemming ;0)

    SvarSlet
  20. Before I write anything I must say that it is all beautiful.
    You certainly have lots of projects! Each one is, itself do-able, but all together they certainly make a long list and a busy summer.
    I don't know what I will do with the garden this year, apart from maintenance. In deciding to stay at Pondside I had to consider scaling back and letting some places go back to nature, as it is too much for me, and the sort of help that would keep it all going would be way too expensive! The main thing is to love what one does and not work past the point of pleasure in the garden. Good luck!

    SvarSlet
  21. Skøn rundtur i din dejlige have. Og sikke da mange dejlige projekter, det bliver da bare så godt. Jeg er helt ening med dig i åbne have, folk skal ikke være så bange for at vise det frem de elsker at pusle om. Det er så givende og inspirende at åbne sin have, man får så mange spændende indput fra de besøgende. Der er jo hverken rigtige eller forkerte haver, alle haver er jo rigtige for dem som bor der. Og andre kan finde inspiration i det som er en selvfølge hos en selv. Glæder mig til at følge dine projekter.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
  22. Hej Lisbeth. Godt nytår. 2013 ser ud til at blive et travlt haveår for dig (og din mand) med de mange, spændende planer, du har. Jeg glæder mig til at følge med her på bloggen.
    Det var en stor fornøjelse og meget lærerigt for mig at besøge forskellige haver ved Havefestivalen sidste år, og jeg husker ikke, at der var nogen have, der skuffede - bestemt heller ikke din. Tværtimod får man inspiration og ideer med sig ved hvert besøg.
    Held og lykke med projekterne.

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails