torsdag den 13. december 2012

Mit grønne julepynt

På nogle punkter er jeg min egen værste fjende og dette gælder for eksempel mine regler for hvornår jeg kan stille julepynten frem. Her SKAL (i følge mig) være gjort rent overalt, vasket gulve og visse af de pyntegenstande som står fremme resten af året skal være gemt bort i skabet! 

Så kommer julekassen frem og engle, nisser, hjerter, tæpper m.m. bliver sat frem. I år har jeg meget lidt af den slags - mange af vores nisser har været fremme for børnenes skyld, og børnene er blevet voksne.

Når det er gjort, slæbes gran, blød ene, kogler, mos og pinde - og hvad jeg ellers har samlet og købt og jeg begynder at binde kranse og lave kalenderlys. Alle sagerne sviner selvsagt nogle af de rengjorte flader til igen....

Julestjernen er elsket og hadet - jeg holder af den i december og så er det ud.

Kalenderlyset kom lidt sent fra start, men med mange gode fridage lige før juleaften skal vi nok nå at brænde den 24. 

Kransen er bundet af blød ene, ellekogler og spansk mos. I kalenderdekorationen er stukket kviste af vindheks, agern på kviste dyppet i voks samt husløg. Hyachinterne trænger til udskiftning



Blomster og grene skal her være og jeg har fordelt en buket roser ud enkeltvis i glas og potter med mos fra skoven. De kan stå hele december - jeg sætter dem i oasis og lidt varmt vand og lader dem drikke alt vandet, derefter lader jeg dem tørre og de plejer at tørre flot. Ikke for meget vand for så rådner de i stedet.


Adventskransen er simpel og bundet med ellekogler og som altid ligger den i min brede vindueskarm med 4 bloklys af de gode (Diederich) i midten. Jeg har min egen tradition der går ud på, at jeg tænder et  adventslys om ugen og det bliver så også tændt hver aften, derfor er lysene for 1.- og 2. søndag større end dem for 3.- og 4. søndag.

På pilegrenene hænger fugle af elfenben

Det var nogle af de grønne islæt i julepynten, hvis du har lyst til at se noget af det andet pynt jeg har 

45 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Hvor er det nogle FINE FINE kranse, dekorationer o.s.v. du har fremtryllet.
    Jeg forstår godt hvorfor du skrev til mig, at min adventskrans faldt i din smag, for jeg kan se, at din smag stemmer meget godt overens med min. Hvor jeg i øvrigt kender det der med at rengøre hele huset hvor efter gran, kogler, kviste, mos og lignende slæbes ind ;0)
    God aften.
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt at høre, at det ikke kun er mig der kan finde på at rode lige efter rengøringen;)

      Slet
  2. Hej Lisbeth,
    Hvor har du fået pyntet fint op. Jeg er vild med din stil - den ligner nemlig min tihi :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lene - og i lige måde, hahaha;)

      Slet
  3. Smukke stilfulde fotos. Rigtig lækkert og julet på en naturlig måde som falder i min julesmag.

    Kender alt til selvskabte regler. Har haft et utal af dem netop i julen, men siden børnene er kommet til slækker jeg lidt på unødvendige regler - og glemmer andre. Havde eksempelvis i mange år (har haft eget juletræ fra jeg var 4 år) præcise regler for i hvilken rækkefølge julestads skulle på træet, men dem har jeg misset nu. Nu er der mere fokus på at få det hele med uden stress. Julen skal være hyggelig og ikke anstrængt:0)

    Mange julede hilsner fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt at du har fået flyttet fokus efter du har fået børn, for det kan blive urimelige krav man stiller til sig selv;)
      Jeg har også lært at tage tingene mere afslappet siden jeg fik børn og hunde.

      Slet
  4. Dejlige billeder. God idé at lade roserne tørre. Det vil jeg prøve at gøre dig efter. Og sikke en vindueskarm. Den gad jeg godt eje :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den vindueskarm er jeg også glad for, det er skønt at der er plads til større ting dér.

      Slet
  5. Det er spændende at læse om dine juletraditioner, Lisbeth, og sikke nogle smukke billeder - jeg er vild med dine dekorationer! Vi skal holde jul her for familien, og jeg vil bruge nogle af dine fine ideer, når jeg skal pynte op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder dejligt at I skal holde jul for familien, jeg glæder mig til at se pynten.

      Slet
  6. hvor er det super flot:) Anne Gine

    SvarSlet
  7. Det ser godt ud, men mest faldt jeg dog for roserne, de skønne roser. Jeg sad og ledte efter teksten om roserne, heldigvis kom den. Det er godt at vide, at man kan få dem til at holde hele december på den måde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret de roser er fantastiske, Jeg tror at det er Equador roser og jeg synes at jeg har fået meget ud af de 10 stk. for 38 kr.

      Slet
  8. Smukke billeder og masser af stemning. Glædelig jul siger jeg bare.
    Mange julehilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Susan og rigtig glædelig jul til dig og familien også:-)

      Slet
  9. Ved du hvad; jeg har det præcis på samme måde. Huset skal være pænt og rent og ryddeligt, før jeg roder det hele til med al det dejlige julepynt... ;-)

    På søndag er udset til projekt rengøring-julepynte-dag, og det glæder jeg mig til. Men jeg tror ikke, at jeg får det helt så fint som du, og jeg får næppe lavet dekorationer - jeg må hellere koncentrere mig om dukkehusstuen... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu må du have en god rengørings-julepynte-søndag i morgen. Jeg forstår jodt at du koncenterer dig om dukkehus julestuen som du er så dygtig til - jeg håber at jeg pludselig føler den evne ramme mig, for jeg vil jo så gerne;))

      Slet
  10. Præcis som her også ... derfor er der blevet pyntet lidt i flere omgange - et rum af gangen i år desværre men har vist haft for mange jern i ilden ;0)
    God jul til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ønsker også god jul til dig, Merete og håber at du rigtig får slappet af (haha måske med et lille kreaprojekt, hvis jeg kender dig ret?)

      Slet
  11. Godaften Lisbeth.Måtte lige skrive til begge dine blog.Smukke ting du laver her til jul.Og sikke du kan pynte din brede vindueskarm op.
    Jeg svinede også hele min stue op,da jeg lavede dekorationer.
    Men jeg ventede med at gøre rent efterhånden som jeg satte juletingene på plads.Rigtig god aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu fornuftigt at du ventede med rengøringen - jeg ved ikke hvorfor jeg absolut skal gøre det omvendt;)

      Slet
  12. Ih.... hvor er det flot, Lisbeth - jeg kan virkelig godt lide din stil. Har du selv samlet alle de ellekogler? fin tradition med at tænde adventslysene hver aften i stedet for kun om søndagen. De når jo aldrig at blive brændt ned hos mig... Roserne er smukke indslag og tak for rådet om hvordan de klarer hele december.

    Ja-ja regler, dem har jeg også, men jeg er blevet bedre til at slække på dem :)

    kh Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må arbejde med mig selv og mine regler;) Ja jeg har samlet ellekoglerne i smørmosen her i nærheden.

      Slet
    2. Hvor er du heldig at have sådan en smørmose i nærheden med dejlige ellekogler :)

      Slet
  13. Hvor ser det fint ud. Ja det hedder sig jo at julerengøringen skal være i orden først..... men der trænger jo nok mere efter jul :)

    SvarSlet
  14. I love your use of all things natural. It is all so very beautiful.

    SvarSlet
  15. Hei Lisbeth!
    Helt nydelige bilder hos deg! Inspirerende og sukkertøy for øyet!!!

    Ha ei fin adventshelg.

    Klem Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. tak, jeg ønsker også dig en fin adventsweekend.

      Slet
  16. Elsker din grønne jul Lisbeth....der er så smukt pyntet hos dig....og HYGGELIGT ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Dorthe - jeg synes også selv at det er hyggeligt:)

      Slet
  17. smukke smukke billeder fra dit julepyntet hjem, stilrent og klassiskt ;-)

    SvarSlet
  18. Nej hvor er det hyggeligt. Egentlig ville jeg vente med rengøringen til alt svineriet var overstået, men vi er jo så forskellige alle sammen :)

    Vidste du forøvrigt at julestjerne er meget giftig for vores husdyr??

    SvarSlet
    Svar
    1. Jer er fuldstændig enig i at rengøringen skulle vente til efter svineriet, men jeg er vidst uforbederlig på dette punkt. Jeg har ikke tænkt over at julestjerner er giftige for vores husdyr, men når jeg tænker nærmere kan jeg godt huske at de er giftige da det er en Euphorbia.

      Slet
  19. Hej Lisbeth ..hvor ser det dejligt ud ..jeg har det som dig , der skal gøres rent i alle kroge inden pynten skal op..

    Elsker dine lyse farver....jeg pynter selv lidt lyst , men så får træet til gengælg gas med alle farver, ..jeg har trods alt børn i huset som elsker nisser og andet pynt i alle farver

    Diana

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også først nu hvor her ikke er børn at jeg holder mig til den lyse stil - det bliver nok anderledes når der igen kommer børn i familien:)

      Slet
  20. Din blog er meget inspirende sikken billeder du tager.
    Som ny på blogland kan jeg se jeg har meget at lære men din blog vil jeg gerne læse i ny og næ.
    god jul.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe og velkommen her - jeg kikker også over til dig:)
      Og rigtig god jul til dig også.

      Slet
  21. Kære Lisbeth

    Jeg sidder her i et nyrengjort hjem og nyyyyyder det i fulde drag. Træet er i hus - men ikke pyntet endnu. Alle gaver - på nær mandelgaven - er også klaret - så nu skal der råhygges. Jeg har fået to dejlige invitationer fra venner til lillejuleaften, men har sagt nej tak for at blive hjemme og hygge. Der bliver nok renderi i juledagene.

    Du ønskes en smuk og hyggelig jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Nette
      Hvor lyder det skønt at du er klar og parat til at lade julefreden sænke sig over dig i dit hyggelige hjem.
      Det lyder hyggeligt med invitationerne, men jeg kan godt forstå at du har lyst til at hygge dig hjemme.
      Rigtig glædelig jul og tak for skønne oplevelser i 2012.
      Knus

      Slet
  22. Det er altså en fin udstilling, du har lavet i år også. Men jeg savne dine lyserøde julegrise. Er de ikke pakket ud i år?
    Jeg har endnu ikke fået dem strikket, men har gemt opskriften i en mappe, hvis......
    Potten med de 3 roser, er så enkel og fin, at den idé tror jeg, at jeg vil kopiere til frokostbordet 2. Juledag.
    De må helst ikke blive for store, de dekorationer, for der skal altså være plads til maden også.
    Jeg bruger de slanke lys, belært af års erfaring, at lysene netop ikke bliver brændt ned. Men det er en fin idé med at tænde et lys hver dag.

    SvarSlet
  23. Sikke mange fine grønne indslag. Tricket med roserne er virkeligt godt. Det vil jeg prøve at huske til næste år.

    Rigtig glædelig jul til dig og dine, jeg håber I får en rigtig, rigtig dejlig jul.

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails