tirsdag den 16. oktober 2012

Carlsberg Byen og forbi J.C. Jacobsens have

Fra Sønder Boulevard forsatte vores tur gennem Carlsberg Byen som det gamle Carlsberg i Valby nu kaldes. Allerede før den sidste brygning i november 2008 begyndte projektet med at omdanne det store industriområde til en ny dynamisk bydel.  

Humle - selvfølgelig





På denne stille fredag skærer de asfalterede pladser bl.a. beregnet til parkour, skating og lignende i øjnene fordi der er mennesketomt. Jeg formoder, at det pulserende liv indfandt sig i løbet af aftenen, da det var kulturnat. En decideret rædsel er Klatreskoven - det var så grimt at se brædder, snore og et bilkarosseri boltet fast i og imellem træstammerne. Det er uden tvivl sjovt at være barn og ung eller bare legebarn og balancere rundt fra træ til træ, men det burde kunne skabes mere nænsomt.

Inde i midten af området ligger den gamle brygger J.C. Jacobsens have og det var et lille åndehul mellem de asfalterede områder. Haven blev tegnet efter jacobsens egne ideer og inspireret af engelske landhaver. På sine mange rejser i udlandet blev bryggeren inspireret og haven rummer mange sjældne træer. 

En kæmpestor Kaukasisk vingevalnød er ved at segne og støttes af pæle

Haven er først åbnet for offentligheden for nylig og jeg synes at den trænger til en kærlig og nænsom udtynding i busketterne. Jeg var ikke rundt i hele haven, men jeg vil gerne se den i sommerdragten og mere ud i krogene.



Udstillingen Visit Carlsberg i det originale Carlsberg Bryghus var højdepunktet for mig. Jeg elsker  historie af den slags og at gå i de gamle lokaler og opleve lyset og lydene fra dengang, hvor arbejderne knoklede fra morgen til aften og fik tildelt 4 liter øl om dagen. 

Inden vi forsatte mod Frederiksberg Have spiste vi 3 håndmadder til de 2 små fadøl der var med i billetprisen på en café som ligger i udstillingsområdet. Her havde vi udsigt til 3 flotte kobberkedler og et kik ned til det lille tappeområde der stadig bruges og vi kunne ikke undgå at tale om de mange mennesker der dagligt havde deres færden på Carlsberg og det triste i at man lukkede så stor en arbejdsplads.

Her kan du læse om projekterne Carlsberg Stationsby og forskerboligerne der skal udføres i Carlberg Byen i de kommende år. 

11 kommentarer:

  1. We visited many years ago, and I well remember the huge elephants!

    SvarSlet
  2. Utroligt dejlige billeder, Lisbeth, og jeg får lyst til at tage en tur til København og gå samme rute fra Sønder Boulevard og gennem Carlsberg Byen, som du gjorde. Udstillingen Visit Carlsberg lyder også spændende.

    SvarSlet
  3. Vinget valnød er stor hold da op. Jeg har et lille træ i mit regnvandsbed, men det bliver nok ikke så stort i min tid :)
    Tak for turen

    SvarSlet
  4. Tak for rundturen i København, dejligt når man nu bor i Jylland og ikke komme så tit.Flot haveplan du har lavet, jeg er ved at tegne min have præcis op det er godt nok et kæmpe arbejde og er ihvertfald ikke endt på min rette hylde, det har altid mest foregået med små tegninger over hvert enkelt bed og hvor planterne ca skulle være og så i løbet af sæsonen bliver tilført impuls køb. Men skal på haveplans kursus i nov og dec og rart at det store arbejde er gjort inden, så jeg kan fordybe mig om ændringer og lign. mange hilsner fra Helle

    SvarSlet
  5. Spændende sted Carlsberg som jeg også besøgte i sommers. Jeg synes også haven trængte til en kærlig hånd og var egentlig lidt skuffet, da jeg dårligt nok så en plante med blomst. Men selv området er helt fantastisk med de flotte bygninger, reliefer og udskæringer på vægge. Da jeg var der, kunne man ikke komme i nærheden af hans villa pga. hegn, ærgerligt, da det havde været interessant at komme tæt på og kigge sig omkring.
    Ihvertfald dejlige stemninger og billeder du fik med hjem :-)

    SvarSlet
  6. Hej Lisbeth,
    At være på tur i København åbner ens øjne for både skønheder og "skævheder".
    I vores verden måske betegnet som øjenbæ.
    Det gamle område ved Carlsberg håber jeg selv at kunne besøge en dag.
    Tak for et interessant indlæg med have og kultur.

    SvarSlet
  7. Godaften Lisbeth.Dejligt indlæg fra et spændende sted.Har været der nogle gange bla.til nogle markeder og noget rundvisning.
    Men kunne da godt tænke mig sådan en rundtur til foråret.
    Mange smukke gamle bygninger på området.Og så de flotte elefanter.
    God aften til dig knus Jette

    SvarSlet
  8. Sikke et træ den kaukasiske valnød. Smukt. Der er altså noget med så gamle træer og det, at de får lov bare at vokse!
    Lidt ærgerligt at haven ikke levede op til det forventede, og det kan man jo ikke helt forstå, når man tænker på de store pengesummer firmaet indtjener.
    Der var jeg da anderledes forbavset over mit besøg i Botanisk Have, som var blevet betænkt af Mærsk og frues fond med - tror det var 18 mill. og det kunne ses!!

    SvarSlet
  9. Kære Lisbeth. Tak for et par gode indlæg. Der er helt sikkert vakt en interesse her. Det må jeg huske, når jeg en dag er i Kbh. Måske jeg evt. kan lokke datteren med. Det ser og lyder spændende. Men du har helt ret, hvor er det synd at de ikke passer mere på det i den gamle have.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
  10. Tak for den smukke tur.
    Gode billeder.
    Ha` en dejlig dag.

    SvarSlet
  11. Spændende. Vender tilbage imorgen, når jeg er lidt mere udhvilet, så jeg rigtig kan nyde ;)

    Hjerteligst

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails