søndag den 30. september 2012

Så bliver man glad

I denne uge var jeg så heldig at vinde Eva Evigglades fantastisk flotte Giveaway. Eva rundede 100.000 sidevisninger på hendes smukke blog. Bloggen er superdelikat med meget smukke fotos fra både Evas have og de steder i naturen hun og familien begiver sig ud i og oplever.

Inde i Margit Engens dejlige og meget inspirerende bog fandt jeg både forfatterens signatur og en rigtig sød hilsen fra Eva. 

Tidligere på sommeren vandt jeg i en anden giveaway som den super kreative Merete (Morskaber) havde udloddet - disse 3 hjerter på pinde. De er så fine og har smykket mit bed samtidig med at de har gjort stor gavn. De står i staudebedet og beskytter en af mine nye små geranium mod hunde der bare tramper rundt i mine bede.

Merete laver mange kreative og inspirerende ting og det er en fornøjelse at følge med i hendes blog.

Weekenden har budt på forskellige gode oplevelser - i dag var jeg bl.a. på plantemarked i Lyngby arrangeret af Haveselskabets Københavnsafdeling her fik jeg fingrene i nogle længe ønskede planter og mødte en del blogvenner, det var simpelthen så hyggeligt.

Anne Mette (Cuginak) havde været så sød og reserveret 2 stk. stinkende nyserod til mig og med i posen fik jeg den længe ønskede Læge kvæsurt. Allerede da jeg mødte de første havebloggere fik jeg at vide, at Anne Mette havde planter til mig og det var dejligt at hun selv havde taget turen til Lyngby sammen  med manden, så hun og jeg kunne få en lille snak.

Hos Ina (Annas Plads) fandt jeg Bjergmynte som har ønsket mig siden jeg læste om den på hendes blog sidste år. Derudover faldt jeg for en fin lyserød Monarda som hun havde sået i år - dette var den eneste som jeg ikke kendte på forhånd og derfor ikke stod på nogen af mine lister, men jeg kunne slet ikke stå for den så fin den var.

Nu lyder det som om jeg drog afsted med lange lister, men sådan er det ikke. Jeg har planter som jeg ønsker mig og har en plads til og de er skrevet bag øret. Og når jeg er afsted som idag er det dem jeg kikker efter.

Med hjem kom også - 5 stk Geranium Patricia til en super pris, lyserød Katost og en stor hvid Astrantia.


Endelig har jeg igen kunne tage mine hunde i skoven og vi har nydt det alle 3. Luffe min snart 11 år gamle blanding har haft problemer med at gå og vi har skånet ham for lange ture. Nu er han heldigvis bedre og kan igen gå skoven rundt og det er Vilmer (Westien) også glad for.

Luffe og Vilmer (jo, han skal snart trimmes)

Skoven er stadig grøn og det virker næsten som en sommerdag når solens stråler skinner ned gennem det grønne løv. 




- meeeen noget løv er dog begyndt at drysse.


Jeg har allerede hentet en stor pose mos og inspireret af denne uges gevinst skal jeg igang med nogle efterårsdekorationer.

Ha en dejlig uge.

20 kommentarer:

  1. Dejlige billeder ...
    tak for de pæne ord - dejligt du er glad for dine hjerter ;0)

    SvarSlet
  2. Sikke en fin gevinst, det er en rigtig dejlig bog. Tillykke med den og alle de herligheder, du har fået med hjem fra plantemarkedet!

    SvarSlet
  3. Åh, ja, jeg ville gerne have været med på Kornagervej. Men var jo optaget andetsteds. Tak for din personllige besked, Lisbeth!

    Tillykke med det hele. Både give away (lækkert) og planterne og de gode oplevelser i skoven.

    Og tak for de lækre fotos! Næsten som selv at være der.

    SvarSlet
  4. Dejligt at møde andre bloggere på plantemarkeder, og det er fine planter, du har fået fat i.
    Jeg hæftede mig mest ved billedet af hundene, jeg har nemlig også haft en Westi før, de er så søde, men du har ret, den trænger til at blive trimmet, og det er godt nok dyrt, hvis man skal i hundesalon. Jeg har prøvet selv, men det er svært og hårdt ved hænderne. Så vidt jeg husker, har du problemer med en hånd eller arm, så det er ikke nemt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg har slidgigt i hånden og den ville ikke kunne trimme Vilmer så jeg lukker øjnene og betaler;) Jeg har helt glemt om du stadig har hund?

      Slet
    2. Jo jo jeg har også to. En hund kan man ikke undvære, og to ja det er jo dejligt, så har de selskab. Mine er ved at være ældre, de er 11 og 13 år, så vi må se, hvor længe jeg har dem endnu.

      Slet
  5. Tillykke med de dejlige gevinster, Lisbeth - hjerterne på pinde er vel nok fine! Og hvor lyder det spændende med plantemarkedet og de mange planter, du fik med hjem. Jeg kan slet ikke stå for Luffe og Vilmer - I har rigtig hygget jer i skoven, og det er godt at høre, at Luffe har det bedre!

    SvarSlet
  6. Jeg er ked af at jeg skulle så hurtigt hjem fra Lyngby, men du kender jo årsagen :).
    Jeg ville gerne have haft fat i Patricia og den lyserøde Monarda; jeg må have fat i Ina!

    SvarSlet
  7. Heldige dig.... Fine præmier fra andre skønne havefolk, og så plantemarked!!! Bare det var mig... :-) Jeg ville have elsket at være på plantemarked... for sikke mange skønne ting jeg kan se og høre om.
    Og sikke et par skønne følgesvende du har dig... dejlige ser de ud dine hunde. Jeg kender det - dét med en ældre hund som man så gerne vil have med. Dejligt at han er bedre så han kunne komme med i skoven.
    mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
  8. Skønne præmier og skønne bekendtskaber og ikke mindst skønne skovtursfølgere. Et dejligt indlæg :o)

    SvarSlet
  9. Dejlige gaver, du har vundet. Den bog er bare fyldt med smukke fotos.
    Det lyder rigtig hyggeligt med plantemarkedet. Ærgerligt, at jeg ikke var der, men jeg var nødt til at få ordnet lidt i haven.
    Skønne planter, du fik med hjem.
    Tak for skovturen. Hvor ser dine hunde søde ud :o)

    SvarSlet
  10. What a lovely weekend you've had - gifts, a trip to buy plants and then a lovely walk with the dogs - perfect! I hope you'll show us what you do with the moss.
    Over here I've been kayaking on this perfect fall day. The lake was like glass and the only sound was that of my paddle and the birds overhead.

    SvarSlet
  11. Hyggeligt at mødes med dig, Lisbeth. Som altid god for en plantesnak, og vi to var begge heldige med den stinkende nyserod. Jubii!! Og tak Anne Mette (Cuginak) fordi du reserverede til os! ;0)
    Dejlige billeder af både præmier og en herlig skovtur med vufferne!

    SvarSlet
  12. Godaften Lisbeth.Jeg siger som Bente.Dejligt at mødes med dig igen.
    Gode ting du fik med hjem.Jeg købte også en manarda hos Ina.Er spændt på hvordan den ser ud til foråret.
    Flotte hjerter-kan godt forstå at du er så glad for dem.
    Og tillykke med bogen.Har den selv-dejlig bog.
    Godnat herfra Jette.

    SvarSlet
  13. Det var nemlig super dejligt i går, Lisbeth, tusinde tak fra mig.
    Jeg håber 'de små' får krudt i r...n og snart bliver større. Det var heldigt at lige havde skrevet, for der var godt nok rift om dem.

    SvarSlet
  14. Sikke dejlig præmier du har vundet. Plantemarked lyder hyggeligt, ærgerligt jeg ikke kunne komme med, det ville have været hyggeligt at hilse på dig igen.
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  15. Hej Lisbeth.
    Dejlig bog du har vundet.
    Der er ikke noget så skønt som en tur i skoven med de små "vuffer" ;))))
    Skønne planter du har købt.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  16. Sikke en hyggelig lille beretning fra dig i dag (øh i går) - dejlig læsning :)

    SvarSlet
  17. Kære Lisbeth

    Hvor dejligt for dig at du vandt den dejlige bog. Jeg har lige haft fødselsdag og havde sat den på ønskelisten - og sørme - om ikke min søn gav mig den i fødselsdagsgave! Jeg har endnu kun fået bladret i den. Smuk er den.

    Kan godt ærgre mig gevaldigt over, at jeg ikke havde opdaget, at der var plantemarked, for så var jeg da kommet, da det er tæt på, hvor jeg bor. Øv og æv.

    Dejlig skovbilleder. Jeg kan stadigt godt vræle over, at jeg ikke længere har min lille vapse. Savner hende gevaldigt og de mange gode traveture.

    Dejlige planter du har erhvervet dig. Du har jo MASSER af plads endnu i din have. For sikke meget græs, der stadig er ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Nette, jeg har masser af græs og dermed basis for at købe MANGE planter i de næste mange år, det er egentlig en dejlig tanke:o) Du ved at jeg gerne komme og hjælper dig med spaden engang imellem.

      Slet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails