søndag den 1. april 2012

3 raske dage.

Arbejde pågår og jeg har knoklet så meget og ikke taget billeder af det færdige bed, men de kommer helt sikkert. Det er efterhånden en del år siden bedene bagerst i haven blev planlagt, men det er først nu jeg er ved at færdiggøre hjørnet ved pavillonen.

I fredags begynte jeg at udvide bedet som jeg anlagde for 2 år siden. Jeg hader simpelthen at grave græstørv, men de ekstra D-vitaminer som jeg nu har indtaget i 1/2 år har haft en forrygende effekt så jeg gik igang med krum hals.


2 timer fredag og 2 timer lørdag så var bedet gravet og ryggen stiv og øm og belønningen var et dejligt bad i Spabadekarret. 

Idag har jeg plantet 1 træ på hver side af pavillonen - Prunus Cerasifera Nigra (Blodblomme) og i det nye bed yderligere Rosa ''Rapsody in Blue,  Cotinus coggygria ´Royal Purple' (Parykbusk).

Bedet er langt fra færdigt, men helt sikkert er at Syringa 'Beauty of Moscov' skal plantes i nærheden af Rapsody in Blue.


I bedet forestiller jeg mig også Echinacae Pallida (Solhat), Ophiopogon Planiscarpus (slangeskæg) Agastache (Indianermynte), Monarda (Hestemynte), Talictrum Hewitts Double (frøstjerne) og Alchemilla mollis (Lodden Løvefod). OK når jeg nu ser collagen er det måske lige lovlig meget tone i tone og romantik, jeg havde egentlig forestillet mig lidt mere Piet Oudolf, men jeres forslag er velkomne.



Indendøre har jeg taget forskud på Magnoliaens blomstring - et par grene i vand pyntet med fugle.




Jeg ønsker jer alle en rigtig god påske.

30 kommentarer:

  1. Sikken et arbejde, du har haft, jeg kan godt forstå, du blev stiv i ryggen af at grave græstørv af, men du er allerede nået langt. Det skal nok blive et flot bed, jeg synes det er fine ting, du vil sætte sammen i det.
    Held og lykke med bedet og god påske
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  2. Sikken et arbejde, du har haft, jeg kan godt forstå, du blev stiv i ryggen af at grave græstørv af, men du er allerede nået langt. Det skal nok blive et flot bed, jeg synes det er fine ting, du vil sætte sammen i det.
    Held og lykke med bedet og god påske
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  3. Hold da op, hvor har du været flittig Lisbeth. Nu er jeg jo en gammel romantiker, så jeg synes, dine planteforslag ser helt fantastiske ud. Jeg ønsker mig ogsa 'Beauty of Moscov' (de billeder, jeg har set, er helt fortryllende) og Pallidaen er min yndlingssolhat, så det kan vist ikke gøres meget bedre, hvis du spørger mig :-)
    Glæder mig til at se det færdige resultat på et tidspunkt.
    Knus Signe

    SvarSlet
  4. Åh, hvor har jeg det lige som dig, bortset fra at jeg indtagerD i pilleform, fordi staudebedet og gravningen stadig ligger foran mig. Ikke bag, som dit.

    Du har vel nok givet den gas, Lisbeth. Det kommer der helt sikkert noget godt ud af. Bliver spændende at følge med i. Jeg har ikke lige nogle forslag.... Det skulle da lige være noget med bunddække. Tone i tone -javel ja, men det er også skønt især i den farveskala, du bevæger dig i!

    SvarSlet
  5. Hvor bliver det flot, Lisbeth! Din billedcollage er utrolig smuk, men jeg kan tænke mig, at det har været en hård omgang at grave ud til bedet. Godt at du kunne belønne dig selv med et dejligt bad i spabadekarret. Jeg glæder mig til at følge dit nye bed. Ha' en rigtig god påske.

    SvarSlet
  6. Hvor har du været flittig.
    Her er lige et forslag til dit bed : Russisk mandstro, "Erngium planum" Jernurt Verbena "Bonariesis",Dahlia "Eveline" og masser af Allium "sensation.
    Beauty af Moscov`er bare så flot har selv et.

    Kh Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Glemte at skrive det var noget du kunne tilføje til dem du i forvejen har valgt. Noget af det osser da lidt af Peit Oudolf.
      Dahlia Eveline minder i farven Beauty Moscov´. men blomster senere.

      Kh Margrethe.

      Slet
    2. Tak for de gode forslag Margrethe jeg har sået både russisk mandstro og verbena. Dahlia Eveline er yndig, men jeg er lidt forbeholden over Dahlia da de har lokket en del dræbersnegle inden for hækken og selv om jeg kun havde Dahlia i potter sidste år kravlede sneglene op ad andre planter og hoppede over i potterne for at gufle;(

      Slet
  7. Uha det ser hammer godt ud på collagen. Slet ikke så tosset endda, synes der er fint variation på blomsternes størrelse. Både spir, pletter, duske, højde, fylde og forskelligt bladvækst. S-U-P-E-R :D

    God dag til dig!

    SvarSlet
  8. Ih, hvor jeg misunder dig din energi. Det bliver helt sikkert et flot bed.

    Hilsen Ina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ina, jeg kan anbefale D-vitamin, det har virkelig givet mig et boost:)

      Slet
    2. Jeg er begyndt på vitaminpiller for tre uger siden. Har ikke taget det i årevis, men nu er jeg nød til at gøre noget. Jeg har en kollega, som også sværger til D-vitamin, så måske skulle jeg opprioritere den ;-)

      Slet
  9. Kære søde Lisbeth
    Det ser forrygende ud!!
    Du skal ikke lave det om, det er rigtig smukt selv om det er tone i tone! :-)
    Godt grave arbejde! , det er nemlig ikke det sjoveste ;-)
    rigtig god dag
    Knus Gro

    SvarSlet
  10. Puha ja, græstørv kan være slemt at have med at gøre.
    Bedet bliver rigtig flot med gode afstemte farver.
    Ha en god dag

    SvarSlet
  11. Kære Lisbeth. Hold da helt op en energi. Godt gået og det skal nok blive rigtig flot. Ser mig lige lidt lun på den pavillon. Har ikke noget overdækket, sådan en flot en kunne måske stå på vores terasse, når nu vi ikke har en havestue.

    Ha´ en smuk dag.

    Hilsen Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er også meget glade for pavillonen som man stadig kan købe både nyt "tag" og sidegardiner til. Sidste år satte vi stolper og rionet bag de 3 fag i 6-kanten, her skal vokse Efeu og slyngroser og Akebia.
      Vi har købt den hos Casavirve.dk

      Slet
  12. Hold da op, det kan da kun blive super flot med det plantevalg. Er selv helt tosset med syrenen. Hvis du mangler nogle bunddække er geranium x magnificum også i den lilla tone...
    Hilsen Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for forslaget, jeg vil helt sikkert have Geranium også:)

      Slet
  13. Uha hvor det bliver godt og med dén syren som blomstrende tag.....så er det lige i skabet......rosa romantik er som du ved lige mig så jeg er helt salig over din collage.

    Hvis du har tålmodighed så har jeg en håndfuld pallida du kan få.......de blomstrer jo godt nok ikke i år men næste år. Det er dem jeg har sået i år og indtil videre ser det da ud til at de trives.....jeg kan ikke huske lige nu om du kommer til Kolding???? For hvis du gør så vil jeg meget gerne tage nogle med til dig og dit skønne nye bed ;0)

    knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Dorthe
      Jeg siger tusind tak til dine Pallida-børn, det vil jeg mægtig gerne og jeg kan sagtens vente. Jo jeg kommer til Kolding og glæder mig:) Knus

      Slet
    2. Det er en deal Lisbeth......nu skal jeg så bare forsøge at holde dem i live til dig ;0)

      Knus Dorthe

      Slet
  14. Det bliver rigtig godt.
    Smuk collage.
    Tak for kigget.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
  15. Puha, det er hårdt arbejde med de græstørv... been there, done that. Hvor er det skønt for dig at D-vitaminerne har givet dig så meget overskud :-)
    Dit plantevalg er perfekt synes jeg, tone i tone er jo heller ikke at foragte :-)
    Jeg har også Blodblommen, foreløbig i to eksemplarer, og jeg elsker det træ, så det tror jeg ikke at du fortryder.

    SvarSlet
  16. Du har helt ret. At grave i græstørv er hårdt arbejde og ikke særlig spændende, men belønningen er god= et nyt bed.
    Jeg synes, de limegrønne/gule farver kombineret med de lilla toner ser smukt ud. Det skal nok blive godt. I øvrigt er det sjældent, at bede er færdige fra starten. Der skal også være grund til at flytte lidt rundt på planterne siden hen. Held og lykke med de nye bede.

    SvarSlet
  17. Helt enig; at fjerne græstørv er virkelig ikke en tjans, jeg er glad for - det er hårdt arbejde. Skal selv til det nu (hvornår er det, jeg får den minigraver???).

    Flot bed du får lavet - men også et sikkert bed mht. farvevalg. Selvom det limegrønne giver en kontrast. Hvad med sartgule stauder?

    'Beauty of Moscow' står også på indkøbssedlen hos mig i år.

    Rigtig god påske :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  18. Fantastisk collage, jeg glæder mig til at se billeder af bedet, når det hele blomstrer. Er meget ærefrygtig over for folk der kan holde sig til en plan, jeg er bange for at jeg er en impulskøber.... det må der arbejdes med :-)

    SvarSlet
  19. Uha det er hårdt arbejde at grave tørv, men det skal være skidt før det bliver godt, og godt bliver det, for det bliver da fantastisk flot med det farvevalg.
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  20. My, but you have been busy! I am quite envious of your spring weather. We have had only a day or two of sunshine - and I have run outside to take photos and write about them - and then it rains again!

    SvarSlet
  21. De har været ret effektive de D-vitaminer :-). Lysten til at plante nyt har måske også hjulpet til :-). Jeg er jo lidt små romantisk så jeg har ingen "vilde" forslag, men synes bare det ser skønt ud.

    Rigtig god påske
    Birgitte

    SvarSlet
  22. Wow Lisbeth, det bliver flot. Lad dog være med at lave om på de planer. Beauty of Moscow ville jeg så inderligt gerne finde plads til i min have. Skal lige love for, at du er gået til den. Håber du får nydt påsken, selvom vi kunne have ønsket os bedre vejr.

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails