fredag den 20. januar 2012

Barndom min mor og kirkegården


Staudefeen Marlene opfordrer os til at fortælle lidt om vores barndoms have og jeg har allerede fortalt om haven i mit barndomshjem og min fars indflydelse på min haveglæde. Haven var helt og holdent min fars domæne og han bestemte hvilke planter og hvilken udformning den skulle have, min mor styrede tropperne i køkkenet.

Her er vi i 1985 på en af vores utallige Tivoliture

Da jeg som barn nr. 4 kom dumpende godt 4 år efter huset var bygget måtte min mor ud på arbejdsmarkedet og på et tidspunkt kom kirkegården ind i hendes liv (vi blev 5 søskende i alt). Arbejdet blev på en måde et frirum for hende, selv om det uden tvivl har været hårdt, men hun var glad for fællesskabet med kolleger og egen indtægt.

Luftfoto over Østre kirkegård lånt fra kirkegårdens hjemmeside

I sommerhalvåret arbejdede min mor på Østre Kirkegård i Roskilde her var ansat et hold damer til at vedligeholde gravstederne. Gartnerne - altså mændene stod for det grove arbejde, alt det der skulle maskiner til. Da jeg var stor nok til at færdes omkring på cykel, kørte jeg flere gange om ugen de 3 km til kirkegården og gik her snakkede med min mor, imens hun passede sit arbejde. Jeg så  hende ordne gravstederne, klippe visne blomster af roser og stauder, skuffe ukrudtet i perlegruset, rive og til sidst feje trædestenene. Jeg fik lov at gå lidt foran hende med saksen for at klippe visne roser af, hente vand ved nærmeste vandpost og vande hvis der var noget der trængte. Her havde jeg hende for mig selv og jeg elskede at være sammen med hende.






Jeg var fascineret af gravstederne - små haver med en lav og fint klippet hæk, de små buxbomblade, små stedsegrønne buske, en lille hængebirk m.m. – dette var meget ofte motivet i mine barndomstegninger.


En ring af Avnbøg tv. giver fornemmelsen af at stå i en katedral når man står ved vandposten og kikker op.

På et tidspunkt skiftede min mor job til at gøre rent i kontor, frokoststue og omklædningsrum for medarbejderne på kirkegården og hun blev i jobbet som hun elskede til hun fyldte 67 år. Hvis jeg havde mulighed for det lagde jeg vejen gennem kirkegården når jeg skulle besøge mine forældre i Roskilde og jeg kommer der stadig for at lægge blomster ved monumentet ved den anonyme fælles urnegrav hvor begge mine forældre er begravet. Jeg holder utrolig meget af den fornemmelse af fred  der hersker her, at gå i de lange alléer og at slå et smut ind ad en sti og kikke på gravstederne. Her føler jeg mig meget tæt på min mor.

Monumentet ved den anonyme fællesgrav er virkelig smukt ved solnedgang


Udsigt fra monumentet er for mig noget af det smukkeste. Spirene på Roskilde Domkirke kunne vi også se fra mit barndomshjem og synet af disse er indbegrebet af hvor jeg har rod.

Østre kirkegård er et fantastisk flot anlæg, jeg ved ikke hvem der har tegnet planen, men som man kan ane på det lånte luftfoto går en ”hovedvej” op gennem kirkegården og denne vej afbrydes undervejs af en plads ved Kapellet, senere ved mandskabshusene, derefter af en mindre rund plads, igen af en stor rundkørsel og videre op til Monumentet ved den anonyme askegrav. Fra de runde pladser udspringer veje og stier i lange symmetriske akser. 
Langs vejene er plantet allétræer – hver vej sin art – Guldregn, Magnolia, Lindetræer, Cypress o.s.v.


Kapellet bag kirsebærtræerne er tegnet af Arkitekt Henning Larsen.

Alle billederne har jeg taget en dejlig solskinsdag i april 2011.



31 kommentarer:

  1. Det var meget smukt at læse! Jeg kan godt forstå, at kirkegården er kommet til at betyde noget helt specielt for dig med minderne om jeres hyggelige timer sammen.
    Jeg var som barn med på Søllerød Kirkegård, men nu kommer jeg mest på Lyngby Parkkirkegård, hvor begge mine forældre ligger i den anonyme fælles urnegrav.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har et forsæt om at se besøge nogle flere kirkegårde og tror jeg vil begynde med de to du nævner

      Slet
  2. Det var en god historie om din mors virke på kirkegården, og som nummer 4 af 5 søskende, kan jeg godt forstå, at du nød at have hende for dig selv, når du tog derhen. Det lyder også som om det gav endnu mere haveinteresse. Det er skønt at gå rundt på en kirkegård og se, hvordan gravene er passet og pyntet så smukt. Det oplevede jeg lige sidste weekend, da vi var i Sønderjylland. Tak for historien.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja min mor har også skubbet til haveinteressen, mere end jeg tidligere var bevidst om.

      Slet
  3. Dejligt med fortsættelsen! Hyggeligt med barndommens land. Tænker også at din mor fik sin helt »egen« have, at ordne på denne måde. Netop at du kunne tage over på hendes arbejdsplads, og have hende lidt for dig selv er en sød historie! Tak

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har nok ret i at hun havde sin "egen" have her og ja det var rart at jeg kunne besøge hende på arbejdet.

      Slet
  4. Hvor lyder det bare som hyggelige stunder med din mor. Sådan et par timer som enebarn er guld værd, når man er mange søskende. (Jeg har selv 3 brødre). Jeg har også altid været fascineret af kirkegårde med alle deres små 'haver'. Og det er så spændende at læse på gravstenene, og forestille sig de forskelliges liv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har altid tidligere fået respons om at det var sørgeligt at færdes på en kirkegård, men jeg kan se at flere der ser anderledes på det. Jeg synes også at det er spændende at læse på gamle gravstene med alle de fine navne og betegnelser.

      Slet
  5. Kære Lisbeth.
    Smuk historie du fortæller :-)
    Jeg kender Østre kirkegård særdeles godt. Begge mine svigerforældre er begravet der. Utrolig smukt sted.... Ja det er hele Roskilde faktisk.
    Ha' en dejlig weekend.
    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone, Tak:-) Det er utroligt som vores veje krydses, at du kender Østre kirkegård .... tænk altså.
      Roskilde er virkelig en dejlig by.

      Slet
  6. Sikke en dejlig historie, ikke noget at sige til at du blev gartner :o)
    Som barn blev jeg altid slæbt med på kirkegården når vi besøgte min fars familie på Lolland. Jeg fattede ikke hvad vi skulle sådan et kedsommeligt sted... idag går jeg altid ind og kigger på både kirken og kirkegården når vi kommer omkring, netop al den historie, smukke beplantninger samt fred og ro nyder jeg. Sjovt som man kan ændre mening eller også er det igen de input som vi fik som børn.

    Tak for din fortælling :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også at jeg dengang ville have kedet mig, hvis jeg kun var der for at besøge et gravsted. Ja det er sjovt som man pludselig får øjnene op for noget man aldrig havde troet og heldigvis, vil jeg sige:o)

      Slet
  7. That was lovely, Lisbeth. I like to walk in cemeteries too. I have to say that Danish cemeteries are much nicer than Canadian, although in smaller towns they are still places of peace and beauty. Lovely memories of your mother - you are so fortunate to have such a place to go to remember your parents and contemplate your roots.

    SvarSlet
  8. Jeg kører forbi Østre Kirkegård hver dag, med toget, og selv fra toget kan man se at det er en smuk kirkegård. Når vi er på kirkegården med blomster til vores kære, går vi altid en smut rundt og kikker på gravstederne, mange af gravstederne får meget opmærksomhed fra deres efterlevende, mens andre tilsyneladende er glemt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på historierne bag gravstederne. Mine egne forældre er "sat ned" på de ukendtes, de ønskede ikke at være årsag til dårlig samvittighed og besvær for deres børn, det er selvfølgeig en fin tanke, men engang imellem ville jeg ønske at de havde fået en lille plads med en sten (som mine svigerforældre), så der ligesom var et bestemt sted, hvor jeg kunne besøge dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt følge dig i dit ønske om at der var en grav hvor du kunne besøge dine forældre. Da min far døde fik min mor at vide fra en af hendes tidligere kolleger hvor i græsset hans aske var lagt og hun fortalte mig hvordan man kunne se hvilken plads de var nået til. Derfor har jeg en anelse om hvor hendes aske blev placeret og det er jeg glad for at vide.

      Slet
  9. En smuk historie.
    Kirkegårde er lig med ro og tid til eftertanke. Jeg kan godt forstå du nød dine timer der sammen med din mor.

    Ha' en god weekend.
    Ina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er noget helt særligt over kirkegårde. God weekend til dig også.

      Slet
  10. Hej Lisbeth, det er da en smuk historie.Jeg kender desværre ikke stedet men billederne taler for sig selv, sikke en utrolig udsigt :-)
    Der er noget helt specielt over kirkegårde. Jeg har selv kommet meget på vores lokale kirke gård lige siden jeg var barn med først min mormor og nu min mor for at passe familie gravstedet.
    Knus Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det mon på Ordrup kirkegård I har familiegravsted? Det er også en dejlig kirkegård, som ovenikøbet har et Mausoleum - det er jeg ret imponeret af. Ja, udsigten til Roskilde Domkirke er fantastisk:) Knus.

      Slet
  11. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  12. Hej Lisbeth

    Tak for en fin og personlig beretning. Det er lidt mærkeligt, at flere af jer bringer det faktum op, at I ofte blev "slæbt" med på kirkegården. Det gjorde jeg også. Min far døde, da jeg var 10, og jeg husker mange ture til kirkegården på Frederiksberg. Siden jeg blev voksen, er jeg kun sjældent kommet der. Jeg kører faktisk rundt med forskellige ting til den kirkegård, hvor min mor blev begravet for 2 år siden. Der ligger min elskede mormor, morfar og niece også, men se om jeg kan få min søn på 16 med. Han kan ganske enkelt ikke se, hvad han dog skal der. Suk.

    SvarSlet
  13. Kære Lisbeth,

    hvor er det skønt, at du fortæller om din mor også :-) En skøn og rørende historie og prøv at tænk på, hvor meget hendes arbejde på kirkegården og det, at du var med, har betydet for dig senere i livet. Det er ikke sådan at kimse af :-)))

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  14. Skøn skøn læsning søde Lisbeth.....skønt som barndommens spor sætter aftryk langt op i livet og at jo ældre vi bliver jo mere betyder disse spor i erindringen. Min bedstemor tog os altid med på kirkegården så det er også for meget blevet et naturligt sted at færdes med mine børn.......den ro og andægtighed der hviler over kirkegården er fantastisk.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  15. Hej Lisbeth.
    Smuk fortælling om din kære mor, og om din spirende haveinteresse, der jo allerede blev vakt tidligt. Jeg fik en hel film op inde i hovedet da jeg læste din historie om dig der gik og klippede visne roser af og vandede.

    Forresten....du spurte for lidt siden, hvilket billedbehandlingsprogram jeg bruger. Det er Photoshop.
    hej fra Eva.

    SvarSlet
  16. Tak for de dejlige billeder og din smukke fortælling.

    SvarSlet
  17. Tak for de dejlige billeder og din smukke fortælling.

    SvarSlet
  18. Tak for de dejlige billeder og din smukke fortælling.

    SvarSlet
  19. Tak for de dejlige billeder og din smukke fortælling.

    SvarSlet
  20. Ups. Her er sket en fejl. Det selv samme hele fire gange.
    Hvem kan fortælle mig, hvordan jeg kan slette de 3 overflødige???
    Jeg kan ikke finde ud af at slettte dem.

    SvarSlet
  21. Kære Lisbeth, hvor var det fint skrevet, dejligt at du delte det med vi andre.

    Iben

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails