torsdag den 29. december 2011

Et hjem med køkkenhave


Som I måske husker er jeg vokset op i et hjem med køkkenhave. Og da jeg som ganske ung blev haveejer gik jeg som det sig hør og bør i gang med at dyrke egne grøntsager i et stort areal i baghaven. I fødselsdagsgave fik jeg af mine forældre en ganske fremragende bog ”Køkkenhaven”. Og selvom jeg ikke har haft køkkenhave i de sidste 3-4 år nyder jeg såmænd stadig at læse i den, for den indeholder fine dyrknings- og opbevarings vejledninger til alle slags grøntsager.




Jeg er dybt fascineret af den kunst det er at dyrke egne grøntsager så de giver et udbytte der står mål med den kæmpe arbejdsindsats der skal ydes og jeg er dybt imponeret over folk der dyrker grøntsager og er selvforsynende en hel vinter. Jeg vil ikke sige at min egen grøntsagsdyrkning slog fejl – bevares, jeg havde da lækre friske ærter som jeg kunne spise fra planten, kunne høste friske løg og gulerødder og jeg havde altid så stort udbytte af Haricos verts at der var nok til adskillige portioner til fryseren, men altså…….

I forhold til prisen på grøntsager – også økologiske, tror jeg ikke der er meget at hente – det er ikke nok at smide en pose frø i noget jord. Der skal tilføres kompost og gødning af den rigtige slags, der skal udtyndes og luges skærmes mod utøj og snegle og der skal høstes i rette tid. Efterfølgende skal der plukkes, nippes, blancheres, fryses, syltes, graves kule og lignende så udbyttet holder sig optimalt til de skal anvendes – og efter mange år med det sjov, følte jeg større glæde over at høste blomster til egne buketter end nogle poser bønner.


I sommer havde jeg mange dejlige haveoplevelser og en af dem var da jeg så kongeparrets køkkenhave ved Fredensborg slot.




Urtehaven linger bag muren

I perioden 1-31 juli er den private del af slotshaven ”Den reserverede have” åben for publikum og der er rundvisninger i urtehaven og orangeriet. Da orangeriet blev bygget var jeg teknisk tegner i et ingeniørfirma som projekterede elinstallationerne, så jeg har arbejdet med tegningerne af det i sin tid og selvfølgelig også set billeder derfra og jeg synes at det ville være morsomt at se det i virkeligheden. Det var flot og en oplevelse, men det blev urtehaven der ligger udenfor orangeriet der tog prisen.

Glimt inde fra det smukke orangeri



Høje mure omkranser urtehaven og fra den lille låge som vi blev lukket ind ad kikkede vi op mod orangeriet gennem en lang rosenbuegang. På hver side af denne ligger store hækomkransede bede med alle mulige grøntsager samt blomster til afskæring. Op ad murene vokser espalierede frugttræer.

Urtehaven dyrkes økologisk og forsyner både Dronningen og Prins Henrik og  kronprinseparret med grønsager og afskårne blomster til slottene det meste af året. Selv når de kongelige er på togt med Kongeskibet Dannebrog bliver de forsynet med grønsager herfra også hvis de er i Grønland.



Store frodige Squash, majs og se lige artiskokkerne...

I bedet bagerst til højre er plantet vinstokke som leverer druer til en lille produktion af vine.

Årets forbrug af løg og kål er vidst dækket her

Udvalget af urter og grønt bestemmes af Prins Henrik som også har æren for at eksotiske urter som f.eks. en krydderurt der smager som oliven er hentet hertil fra udlandet.

Der er som nævnt kun åbent for publikum og rundvisninger i juli måned, til gengæld er gæstfriheden i top. Jeg blev utrolig overrasket da gartneren ved rundvisningens slutning sagde: ”Nu forlader jeg jer, men I er velkomne til at blive her og nyde det smukke orangeri”.  Jeg tror ikke der er mange steder i verden hvor det er muligt at opholde sig i kongehusets ejendomme uden synligt opsyn, det gjorde mig virkelig glad.


Fra lågen ved urtehaven ser slottet sådan ud


Udsigt mod slottet fra Barokhaven

Fredensborg slot i solskin 2011


27 kommentarer:

  1. Jeg har været rundt om slottet et par gange, men har aldrig været der, når haven var åben - trods et meget stort ønske om at se den.

    Skøn beretning du kommer med derfra - det øger kun lysten til at se haven. Jeg tror, at jeg vil have det som et mål i 2012 :-)

    SvarSlet
  2. Jeg har set urtehaven og orangeriet ved Fredensborg. Meget flot og frodigt. Kan også huske jeg var dybt imponeret af de helt snorlige små hække, der var virkelig ikke det mindste, der var overladt til tilfældigheder :-)

    Sjovt med bogen om køkkenhaven, den har jeg i også i reolen, har aldrig brugt den så meget, men har en drøm om køkkenhave, når vi flytter på landet, hvis der ikke er for mange snegle. Så bogen vil nok blive brugt flittigt fremover :-)

    SvarSlet
  3. Et dejligt indlæg! Jeg drømmer om en muromkranset køkkenhave, men det kræver vist en større grund ;-)

    Selvfølgelig kan det ikke betale sig økonomisk at få sine grønsager fra egen have, men det giver mulighed for at få helt friske grønsager og dyrke nogle som ikke lige er tilgængelige i supermarkedet. Det er det som er attraktionen for mig og derfor jeg elsker min køkkenhave.

    Din bog om køkkenhaven er jeg ret overbevist om er et tidligere oplag af min. Den er jeg meget glad for. Den svarer oftest på mine spørgsmål ;-)

    Og, så må jeg da lægge en udflugt til Fredensborg ind i juli 2012.

    /Birgitte

    SvarSlet
  4. Jeg har samme erfaring som du med køkkenhave. Det var også det første jeg anlagde hér i min have. En fjerdedel af min baghave fyldte den. Men jeg mistede lysten fordi så meget drillede. Senere har jeg også prøvet med minder og hævede bede. Men mit hjerte banker også mest for blomsterne. Idag har jeg faktisk kun grønkål til at fodre mine kaniner med :-D
    Det ser helt fantastisk ud på slottet på dine billeder. Jeg synes jeg har set noget i tv derfra. Der var jeg også meget fascineret. Jeg beundrer folk som dyrker mange grøntsager, og kan godt se det fornuftige i at få sunde og sjældne ting. Men i min have fungerer det bare ikke for mig :-)

    SvarSlet
  5. Hvor herligt et indlæg. Dejlig læsning. Jeg får sådan lyst til at lave urtehave igen, når jeg læser med :-) Skønne billeder også.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  6. Kære Lisbeth

    Hele slotsparken er dejlig. Da min søn var lille boede jeg i et par måneder i et hus, som lå på en lille blind grusvej, hvor der for enden af vejen var en indgang til slotsparken. Har ikke været inde i urtehaven, men det vil jeg overveje.

    Jeg kommer aldrig til at lave en "rigtig" køkkenhave i min lille have, men den måde hvorpå Geoff Hamilton inkoporere køkkenhave mellem blomsterhave er noget for mig. Det kunne jeg måske finde på. Måske. Geoff's The Ornamental Kitchengarden er dejlig.

    SvarSlet
  7. I have enjoyed wandering on the castle grounds but have never been in the orangery or that garden - what a treat that must have been for you.
    I think that a walled garden would be the greatest luxury!

    SvarSlet
  8. ......suk hvor ser det fantastisk ud og med dine levende beskrivelser får man helt lyst til et lille besøg i Fredensborg.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  9. Grønsager lader jeg grønsagsavlerne på øen om at dyrke, jeg holder mig til blomsterne ligesom dig :o)
    Smukke billeder.

    SvarSlet
  10. Ser flot ud i Fredensborg. Mine jordbær vil jeg ikke undvære.

    SvarSlet
  11. Nu har jeg en aftale med mig selv i juli måned - hvor var det spændende at læse, Lisbeth! Jeg var ikke klar over, at man kan få lov til at se koneparrets private urtehave. Da sønnike var teenager, havde han urtehave i en del af vores have og gik op i arbejdet med liv og sjæl. Men det er et stort arbejde, og jeg orker det ikke mere.

    SvarSlet
  12. Wow. Det ville jeg gerne opleve engang. Måske man skulle et smut til hovedstaden til sommer - og kuø få det til at passe ind.. Det ser rigtig spændende ud!

    SvarSlet
  13. Jeg er også forelsket i tanken om en stor frodig og smuk køkkenhave. Men du kan nok have ret i at der ikke er så meget at hente rent økonomisk og tidsmæssigt.
    Smukke smukke billeder - jeg har aldrig været der selv, men det skal da nås.
    Rigtig godt nytår

    SvarSlet
  14. Hej Lisbeth.
    Ja - det kender jeg. Hvert år ved denne tid får jeg de skønneste fantasier om bugnende grøntsagsbede, men det står aldrig mål med virkeligheden ;O)Jeg har så mange fiaskoer med grøntsager at det er et under at jeg stadig forsøger!Enten bliver de ædt af hare eller snegle eller jeg får ikke gødet og vandet nok....resten af historien er til fri fantasi :O)
    Løg, hvidløg, salat, persille og ærter har jeg dog succe med, men det kan jeg jo ikke spise hele året - vel?


    Rigtig godt nytår til dig og dine.

    SvarSlet
  15. Jeg troede jeg var kommet ind på den forkerte blog, du har jo fået nyt design. Smukt ser det ud.
    Vi fik også set haven på Fredensborg slot, smuk smuk smuk og også køkkenhaven. Jeg var misundelig over størrelsen.
    Godt nytår til dig og dine ;)

    SvarSlet
  16. Skønt at læse om dit besøg hos de kongelige... :-)
    Og bestemt også skønt at læse lidt om køkkenhave... det er en plan for os i det nye år ... vi vil forsøge os med lidt køkkenhave i højbede.
    Tak for skøn inspiration i året der snart er gået.
    Rigtig godt nytår.
    Mange hilsner Susan

    SvarSlet
  17. Skønt indlæg om Fredensborg. Jeg har desværre ikke været der endnu.

    Godt nytår til dig og dine :-)

    SvarSlet
  18. Åh skønne billeder, jeg har været på rundvisning i urtehaven og orangeriet et par gange og det er en nydelse at se.
    Godt nytår
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  19. Hi hi - den urtehavebog har vi også fået i gave, en gang for mange år siden - den har nu ikke rigtig været brugt så meget. Vores lille urtehave rummer efterhånden kun kartofler og løg (og nogen gange porre)- urtehaven er blevet mindre år for år, blomsterne har fået overtaget - og i år bliver det nok kun til et par rækker kartofler - helt nyopgravede unge kartofler vil jeg nødigt undvære - uhm, smask, smask. Jeg ønsker dig et rigtig godt (have-)Nytår.

    SvarSlet
  20. Kære Lisbeth.

    Skønne billeder fra Fredensborg, endnu et sted vi må besøge på en skøn sommerdag :o)

    Din køkkenhavebog har jeg langet nogle stykker af over disken, i mine boghandlerår, men har nu ikke selv været så udøvende i køkkenhavekunsten.

    Tak for et herligt blogår, tak for skønne og inspirerende indlæg og søde kommentarer og tak for dit selskab på en forrygende tur. Håber vi også ses i det nye år.

    Masser af haveknus fra fru friis

    SvarSlet
  21. - og selv om jeg glemte at skrive GODT NYTÅR, så er det jo det jeg mener... :o)

    SvarSlet
  22. Dejlige billeder fra Fredensborg. Helt sikkert et sted som kommer på listen over haver der skal have et fremtidigt besøg.

    Godt nytår.

    SvarSlet
  23. Jeg synes nu ikke der er noget skønnere end friske grønsager lige fra jorden. Men jeg er enig i, at det er et stor arbejde, for som du skriver, så er det ikke nok at smide en pose frø ud.

    Tak for dejlige billeder og en dejlig blog.

    Rigtig godt nytår til dig og dine :-)

    SvarSlet
  24. Kære Lisbeth,

    tusind tak fordi du tog os med på en smuk og vidunderlig sommerudflugt til Fredensborg. Tror efterhånden det er ved at være 14 år siden, jeg sidst forvildede mig derover. Det var dagen før Præsident Bill Clintons (ham med cigaren, du ved!:o))besøg, så det vrimlede med mørkklædte sikkerhedsfolk med mørke solbriller, der gik og talte ned i deres jakkelommer:o)

    Haven, orangeriet etc er virkelig en skønhedsåbenbaring af de helt store.

    Det må være fantastisk at dyrke sine egne grøntsager. Men min blomsterpassion er så stor, at jeg er NØDT til at bruge hver dyrebar kvadratmeter jord til blomsterdyrkning.

    Tusind tak for alle dine dejlige blogindlæg i 2011. Det er en stor glæde at kunne følge med i dit haveliv, søde Lisbeth.

    Glæder mig til at se hele Tourbotøseholdet til en ny gang fnis og latin til forår/sommer. Hvor har I været hele mit liv???

    De kærligste nytårshilsner og ønsket om at du og dine kære må få et forrygende og fantastisk nytår

    SvarSlet
  25. Kære Lisbeth
    Dejlig rundvisning i Fredensborg. Der har jeg aldrig været. Tænk at bo så tæt på, og så ikke have været der.
    Ved hjælp af dig har jeg så fået set lidt derfra. Tak for det. Tak for din inspiration igennem året der er gået. Havebogen du viste i starten, har jeg også haft. Men min yngste datter har hapset den. Jeg har ikke køkkenhave mere, og hun har. Så det er fair nok.
    Jeg var en tur i Hareskoven i dag - luften havde godt af mig. Der er jo også skønt, men på en anden måde, selvfølgelig. Tak for flyvende grise og meget mere i året der er gået!
    Vil se frem til mange nye billeder fra din hånd.

    SvarSlet
  26. Hej søde Lisbeth :)

    Hvor var det en dejlig guidet tur rundt, steder hvor jeg ikke har været før, mange tak :)'

    Rigtig godt nytår til dig Lisbeth.

    Iben

    SvarSlet
  27. Endnu engang bliver jeg mindet om køkkenhaven på Fredensborg Slot - tak :-) Desværre kommer vi sjældent afsted i sæsonen, da der er nok at se til herhjemme, og måske er jeg også lidt mættet plantemæssigt. Men i år MÅ jeg altså derover :-)

    Du har ret i, at hvis man indregner tiden i køkkenhaven, så kan det nok ikke betale sig, men økonomisk helt sikkert, da jeg siden 1994 har købt økologiske grøntsager, og godt nok er de blevet billigere, men de mere specielle er stadig meget dyre. Vi bruger ikke mange penge til mad i den tid, vi kan hente grøntsager ude i køkkenhaven, og det er egentlig noget, jeg har lagt mærke til gennem de sidste par år :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails