søndag den 30. oktober 2011

Også en slags landskab

Da jeg i ugens løb var på kundebesøg i København opstod ufrivilligt en lille pause i det mest fantastiske miljø omkring Christianshavns kanal. Jeg er uhyggelig vandskræk og angst for at falde i havnen, jeg lærte først at svømme for 10 år siden, men miljøet i en bådehavn kalder på en underlig længsel efter at være en del af dette miljø, sidde der en sommeraften og mærke livet.

Der er fundet plads til et lille blomsterbed nede ved kanalen og så er der selvfølgelig de stædige selvsåede som stokrosen helt nede ved kajen

Kvarteret er utrolig charmerende, husene der ligger tæt ned til kanalen for slet ikke at tale om bådene der ligger i det blikstille vand denne kolde tågede formiddag.


Smukt birketræ

Udenom denne oase raser hverdagen i København på sit højeste

Mens jeg venter her på kajen er det umuligt at lukke af for den sang der kører i mit baghovede - Kim Larsens "Skibet hedder Christianhavns kanal"

Tilbage på arbejdet senere på dagen falder jeg også for lindetræerne som har tabt bladene på de yderste spidser af grenene. Grafikken træder kraftigt frem på denne årstid og de visuelle indtryk er så anderledes om efteråret.


- og hvad mon jeg ellers får tiden til at gå med hjemme i haven? 

Jeg er igang med at klippe bøgehække i min forhave - det blev glemt i sommer, men nu får de så til gengæld med ørnenæbbet i toppen. Når man klipper hæk om sommeren (grøn klipning) lægger man automatisk lidt på hver gang og resultatet er en masse små stabbe. Så engang imellem med års mellemrum er det sundt at beskære til et rent snit. Især bøggehæk har tendens til Cinnobersvamp i de små stabbe. 

Og så er mit hovede meget optaget af at anlægge forhaven og jeg håber at det skal føres ud i virkeligheden til næste år, jeg drømmer om den helt perfekte velkomst og jeg har MANGE ideer, men jeg tror at jeg må have hjælp til at få alle ønskerne rettet ind. Det er ikke så dårligt at have vinteren foran sig så det kan planlægges ordentligt.


Farverne i bøgehækken er uovertrufne lige nu så jeg beskærer ikke siderne - det må vente.


Rigtig god søndag til jer alle, jeg må ud og forsætte med ørnenæbbet.

17 kommentarer:

  1. Hej Lisbeth
    Kim Larsens melodi "Skibet heddder Christianshavnskanal" dukkede op for mit indre øje, så snart jeg begyndte at læse dit indlæg - sjovt at læse længere inde i indlægget og du også gik med den for ørerne.
    Fortryllende havnemiljø - tak fordi du tog os med :o)
    God søndag med ørnenæbbet i bøgehækken.

    SvarSlet
  2. Smukke billeder der kan komme ud af en ellers grå dag, godt fanget :o)

    Glæder mig til at høre om dit forbed, jeg har selv planer i den retning (hvis strimlen foran mit hus kan kaldes et forbed) og vil spændt følge med i hvad du finder på.

    SvarSlet
  3. Sødeste Lisbeth....det er da bestemt et landskab :0) Et meget smukt et af slagsen oven i købet.

    Var på canalrundfart i september efter vores træf ;0) sammen med mand og børn - der er fantastisk smukt og så hviler der en særlig hyggelig stemning over Christianshavn. Tak for den smukke tur i tågen ;0)

    Testede også selv mine egne buksbom i sensommeren efter netdokterens posetest......og pjuha.....jeg var også heldig :0)

    Knus Dorthe
    der sidder og venter på tørvejr:0)

    SvarSlet
  4. Your photos of the boats in the fog were food for the soul. Although I live on the coast, the landscape and the port atmosphere are different from yours. I truly enjoyed that little tour.
    Our boxwood hedges are relatively new, but I will go to the link when I am at home, to find out how to check them....and then I will give the chore to my husband!

    SvarSlet
  5. Smukke tåge-billeder. God fornøjelse med dit planlægge-forhave-projekt ;-)

    SvarSlet
  6. En forhave er ikke det nemmeste, så det bliver spændende at se hvad planlægningen munder ud i. Flotte tågebilleder.

    SvarSlet
  7. Herligt sådan lige at komme en tur med til Christianshavn - tak for smukke billeder. Tågen har en meget speciel virkning.

    SvarSlet
  8. Smukke billeder, og det er en fantastik stemning der er over billederne med kanalen og bådene.
    tak for turen
    Knus Annette

    SvarSlet
  9. Tak for rundvisning i tåge på Christianshavn og held og lykke med forhaveprojektet, som jeg glæder mig til at følge med i.

    SvarSlet
  10. Jeg er så heldig, at jeg har arbejdet på Christianshavn ad flere omgange og ja, der er helt specielt dejligt. Man finder ikke noget lignende andre steder i Kbh. Tak for lige at minde mig om det. Nu kommer jeg der nemlig ikke længere så ofte. Op på cyklen i morgen ;-)

    Dejligt med en hel vinter til at planlægge forhave. Det kommer der helt sikkert mange fornøjelige timer ud af.

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  11. Sikke smukke billeder fra havnen. Tågen gør dem helt eventyrlige, og måske lidt uhyggelige :-)
    Det bliver spændende med din forhave. Det er godt med et solidt vinterprojekt til planlægning :-)

    SvarSlet
  12. Flotte billeder. Sådanne man kunne hænge op på væggen. De er jo ren fotokunst.

    Jeg læste dit indlæg om svampetest. Må jeg linke til dit site med testen?
    Jeg synes alle skal læse dette, hvis de er interesserede i at tjekke om deres elskede buksbom har fået svamp.

    hej fra
    Eva

    SvarSlet
  13. Kære navne søster..:-)

    Skønne billeder fra det smukke Christianshavn...selv i Sherlock Holmes vejr som jeg kalder tågen.
    Jeg elsker efterårets farver og med det milde vejr vi har nu kan man rigtig nyde dem...når tågen letter..:-)
    Hvor er dit spejlbassin blevet flot.
    Jeg følger jo med selv om jeg ikke skriver så tit.

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  14. Sikke nogle vidunderlige billeder - hold da helt op, hvor er det smukt. Jeg var på Christianshavn for et par måneder siden, men i tåge er det en helt anden oplevelse.

    Ja, bøgehække er bare så smukke i øjeblikket, som de står med deres grønne, gule og brune farver og de blanke blade.

    SvarSlet
  15. Smukke, smukke billeder.....

    Så får jeg lyst til at flytte til 'byen' igen....Altså med stor have lige ned til kanalen, forstås. Jeg spiller lige en lotto på lørdag.
    Eller la' hellere være, for jeg ved at jeg ikke har lyst i længden, så jeg holder mig herude på landet :)

    SvarSlet
  16. Smukke stemningsfulde billeder. Skibene i tågen er lige til en fotokonkurrence :-)

    SvarSlet
  17. hej Lisbet..smukke billeder .super flot stemning med alt tågen..god dag til dig..Diana

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails