søndag den 11. september 2011

Haveblogger træf

Jo jeg var også med til Havebloggertræf i Universitetshaverne på Frederiksberg igår og som flere andre fik jeg heller ikke taget så mange billeder af blomster og bede, men prioriterede hygge og havesnak i stedet.

Vi startede med at se bedene med stauder og sommerblomster og efter en times tid slog vi os ned i græsset og spiste sludrede og hyggede. Derefter var der frø- og plantebytte:

Der blev byttet frø og planter

- og udvekslet erfaringer

Bagefter gik vi igen ud og kikkede på haverne og her faldt jeg især for de skønne tæppebede i græsplænen ned mod søen - i år er temaet for disse bede engblomster og det var helt eventyrligt at se disse smukke lette bede her i september.

Hvem der bare havde dette smukke bed hjemme i haven

I nabobedet var det de gule der dominerede.

Tusind tak for en skøn eftermiddag det var så hyggeligt at møde jer alle og tak for et fantastisk arrangement til InaBirgitte og Berit 

22 kommentarer:

  1. Selv tak for en fantastisk og fornøjelig eftermiddag. Hvor var det hyggeligt, at møde jer andre IRL. Det bliver vi vist nødt til at gentage :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det spændende at se billeder fra jeres dag, Lisbeth, og I var jo heldige med vejret. Tæppebedene i græsplænen er helt vidunderlige - sikke en fin idé.

    SvarSlet
  3. Hvor var det hyggeligt at møde dig og herligt at skrive en kommentar, når vi har mødtes IRL :-)

    SvarSlet
  4. Det ser hyggeligt ud, jeg kan se at der er masser af poser med spændende bytteting, sikke en god ide.

    SvarSlet
  5. Kan forestille mig det har været en rigtig dejlig dag, og I var tilmed heldige med vejret. Håber det bliver gentaget en anden god gang.

    SvarSlet
  6. Tusind tak for kigget. Det lyder godt nok til at have været en helt fantastisk tur. Forhåbentlig bliver der en ny lejlighed, så vi der var forhindrede denne gang, kan komme med næste gang!

    SvarSlet
  7. Det ser ud til, I har hygget jer, jeg kan godt forstå, der ikke var tid til at tage fotos, det tænker man jo slet ikke på, når man snakker have og hygger sig.

    SvarSlet
  8. Selv tak for en fantastisk dejlig dag og skønt at møde dig.

    Ingen tvivl om, at der bliver flere haveblogtræf.

    Bedste havehilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  9. Tusind tak også til dig for en hyggelig dag. Det var en fantastisk oplevelse at møde jer allesammen i virkeligheden :-)
    Ja, jeg kunne også godt tænke mig sådan en tæppe-bed i min have. Måske kan man lave et med blomstrende ukrudt :-D
    Kh Hanne

    SvarSlet
  10. It looks like you had a great day, Lisbeth. There's nothing as good as sunshine, plants and happy gardeners!

    SvarSlet
  11. Selv tak for en rigtig dejlig eftermiddag, og hyggeligt at møde dig i virkeligheden. Jeg glemte helt at få kameraet op af tasken:o)

    SvarSlet
  12. JA en dejlig dag, der stadig sidder i smilehullerne!

    Vi ses igen snart til plantebyttedag.

    Bedste have-hilsner
    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  13. Selv tak sødeste Lisbeth......det var simpelthen en fantastisk oplevelse at møde dig og alle de andre haveentuciaster lige der midt i al den skønhed.Det var hele turen over bæltet værd......og som Marianne så fint udtrykker det - jeg smiler også endnu ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  14. Kæreste Lisbeth,

    åååh hvor ser det hyggeligt ud. Plante- og frøbytte lyder absolut heller ikke dårligt. Hvor det glæder mig - fra flere blogs- at høre, at I allesammen har sådan en uforglemmelig dejlig dag. Selv vejrguderne ville jer det godt.

    Lisbeth, jeg vil give dig ret i, at engblomst-bedet er fuldstændig uimodståeligt. Så fint og poetisk. Gad vide, hvad det er for en skærmblomst, der blomstrer på dette sene tidspunkt? De hvidlige prikker på billedet ligner ihvertfald en skærmblomst?!?:o)

    Hav en hyggelig aften. Her i det nordvestjyske er det virkelig gustent vejr med skybrud og heftig blæst (meterologerne truer med kuling og vindstød af stormstyrke inat!) og nu starter der en dyr sæson, hvad stearinlysindkøb angår:o)

    Knus fra ruskomsnuskvejret

    SvarSlet
  15. Kære Tante Grøn det er en skærmblomst der er i bedet og jeg ville ønske at jeg vidste hvad det er for en. Frk. Solhat, Anette og jeg funderede godt og grundigt over det - jeg tænkte at man må kunne spørge et eller andet sted for den er simpelthen så skøn:)
    Der må være en fidus til hvordan de får både valmuer og skærmene til at blomstre nu, der er jo ren midsommerblomstring.

    SvarSlet
  16. Hej igen Lisbeth
    Jeg tror at den der skærmblomst er en Ammi Majus, kongekommen, som blomstre fra juli til november. Prøv at se på dette link, der kan man købe blandinger til engblomster
    http://www.florum.dk/blomsterfro-blandinger/etarige-blandinger.html
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  17. Kære Anette sørme ja (he-he hørte du at jeg foreslog at det kunne være den?) Tusind tak for linket jeg tænker som en gal hvor jeg kunne placere sådan en lille egn:) Knus Lisbeth

    SvarSlet
  18. Kære Anette,

    mange tak fordi du opklarede mysteriet for os:o) Jeg MÅ simpelthen eje alle de skærmblomster, jeg ser. Har noteret ned i min lille havebog, at jeg skal huske at så kongekommen næste forår. Den er pragtfuld.

    Jeg bliver altid lidt melankolsk, når sensommeren glider over i efterår. Derfor er det skønt at kunne sidde indendøre, mens regnen pisker mod ruderne og drømme om alt det skønne, der skal såes til foråret. Jeg har også mange spændende staudefrø liggende, som jeg har fået foræret , men jeg er ikke ret god til staudefrø, desværre.

    Kære Lisbeth...jeg er sikker på, at du nok skal få fundet en smuk plads til dit engblomsterbed. Det bliver forrygende:o) Glæder mig allerede til at se det på din blog, søde.

    Stormende hilsner

    SvarSlet
  19. Hvor ser det hyggeligt ud :-) Hvor mange var egentlig meldt til?

    Jeg er enig; et fantastisk flot, let bed med skærmblomster og valmuer :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  20. Kære Marlene, jeg tror vi var 15-20 stykker og det var virkelig hyggeligt:)

    SvarSlet
  21. Ja, det lyder superhyggeligt. Jeg havde dog troet, at der ville være mange flere med. Det var også nævnt i ISABELLAS - ret flot, synes jeg :-)

    SvarSlet
  22. Dejlige billeder (her står jeg i det mindste ikke med hænderne i lommerne :)

    Tak for sidst, det var rigtigt hyggeligt at hilse på dig. Glæder mig til drejeblomsterne.

    Kongekommen har jeg forsøgt mig med et år. Det gik ikke så godt. Måske endnu en gang....

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails