tirsdag den 26. juli 2011

Endelig faldt omstændighederne tørvejr og ok helbred sammen så jeg fik mulighed for at komme i haven. Jeg har klippet og bundet op så det er en lyst og stauderne igen står nogenlunde - i hvertfald ligger de ikke hulter til bulder ud over græsplænen.
Har jeg sagt at jeg ikke ville så stauder og toårige mere? Hm, altså der skete det at jeg i min feberhvilelse i sidste uge og surfede på min iPad, og her faldt jeg så over Plant World Seeds (se link ude i højre side) og der var altså nogle frø til planter som jeg mægtig gerne ville eje heriblandt staudedigitalis og en næsten sort studenternellike og så tænkte jeg at der ikke kunne ske så meget ved at prøve igen..... der gik kun 3 dage så lå disse frø i posten og idag er de sået allesammen.
Dette indlæg er mit nr. 101 og idag fik jeg faste følger nr. 95 - det er da nogle fine tal synes jeg. Jeg har jo allerede for nylig fortalt om min glæde ved at blogge og ved at dele interessen og hverdagen med ligesindede så så jeg holder mig til plan A og poster lidt billeder fra krukkerne som er så fine og frodige.
På "hyldestativet" er det lyserøde blomster og planter med gråt løv. Cleome, Maguritter, Pelargonie 'Dronning Ingrid', Helichrysum Petiolara og Helichrysum italicum.

Her er de fra en anden vinkel -  i kurven på øverste hylde står nye hjemmelavede småplanter bl.a. min første vellykkede stiklingeformerede rose Ghislaine de feligonde.

På hver side af drivhusdøren står en lyserød rose Easy Cover de står der året rundt. Derudover står der Tragtsnerle Ipomea purpurea og nogle lyserøde Dahlia. Jeg har kun Dahlia i krukker i år for sneglene strømmer til hvis de er plantet i bedene - alligevel kan jeg hver dag plukke snegle fra bladene. 
Ipomea purpurea 'Kniolas black Knight'

På modsatte side af bænken vokser Hvid klokkeranke (Cobea) den er endnu ikke begyndt at blomstre, men der er afsat mange knopper så med lidt sol og varme så..., i bakkebordet står pelargoniaen Prins Nikolaj som jeg synes er mere yndig end Dronning Ingrid, her står også en rosengeranie og et par Nepeta (Katteurt) på fliserne foran står Voksurt, Hosta, Lodden løvefod og en mørk rød Dahlia.
På træterrassen er der ikke meget farve endnu . Tagetes Creme Vanilla står på spring og Voksurt Cerinthe er også først lige begyndt at sende sine blå dråber afsted. På bordet står denne yndige plante Lindernia grandiflora og de dejlige roser i jern(?) som jeg købte hos frkiberis da jeg var på Tour de blog
Voksurt Cerinthe major Purpurascens


Og så er der Lathyrus, Nepeta, Heliotrop og en mælkebøtte der trives i regnvejret.

Lathyrus Wiltshire Ripple

19 kommentarer:

  1. Your garden is so lush and full of colour! All your work in the spring has certainly proven worthwhile. I'm glad to read that you are feeling better. It's just not fair when one is ill on holiday!

    SvarSlet
  2. Hvor ser det smukt og frodigt ud med din potter og dit flettede piletræ er rigtig flot. Plant world seed er en farlig side at komme ind på, der er jeg også "kommet til" at købe en masse frø, jeg tør næsten ikke gå ind og se hvad det er du har bestilt:o) Håber de lykkes for dig denne gang.
    Knus
    Annette

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig flot ud, rigtig frodigt.
    Jeg syntes at det er spændende at se andres haver, min er jo lidt anderledes,idet jeg har mange rhododendron, men ingen eller kun " et meget lille staudebed".
    Jeg har dog sået lathyrus for første gang i mit liv, men har placeret dem forkert så udbyttet er ikke så godt.
    Ha´en god dag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  4. Dejlig, dejlig frodighed. Tak for skønne billeder.

    SvarSlet
  5. Skønne blomstrende krukker :-)
    Jeg måtte da lige prøve linket og kan godt se, at det kunne gå hen og blive småfarligt.

    SvarSlet
  6. Lisbeth det ser da bare skønt ud!
    JEg er lidt midundelig, for jeg syntes ikke det fungere helt hos mig. Nok mest fordi der er så mange projekter i gang. Jeg må se at få nogle af dem lukkede ;-)
    K. Gro

    SvarSlet
  7. Sikke nogle skønne billeder, det er en stor inspiration at se den frodighed du har i dine krukker og i din have :-)
    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  8. Hvor er det dog en smuk have du har! Tillykke med er dit indlæg nr. 101 og 95 faste følgere - du er en til meget stor inspiration med din viden om planter. Din snerle Ipomea purpurea 'Kniolas black Knight' er helt vidunderlig - mere dyb lilla i farven end min Ipomoea Clarks Blue.

    SvarSlet
  9. Øøøj, hvor ser det dejligt frodigt ud! Jeg skal love for, at du giver den gas med krukkerne. Tænk jeg kan slet ikke huske, at I havde et drivhus, men vi ragede også rundt i buldermørke, da jeg var på "havevisit" hos dig. Dejligt når ting lykkes. Min have har udviklet sig til en rodebunke denne sommer, og der er desværre ikke så meget styring på det vilde, men det får du at se i morgen. Ses :-)

    SvarSlet
  10. Hvor ser det bare skønt ud hos idg. Virkelig frodigt.

    Tak fordi du nævnte Plant World Seeds - jeg var derinde på siden for et par uger siden, da jeg fandt en skærmplante, jeg gerne ville have, men glemte så alt om det senere... Og nu har jeg glemt, hvilke frø det var ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  11. Hvor er det nogen fine krukker - jeg skulle vist have nøjedes med krukker i år - min så-have har udviklet sig i en uheldig retning, de er vokset vildt i min ferie - og har lagt sig på hinanden - øv, og sygdom har de fået. Nå, sådan går det jo nogen gange :-)

    SvarSlet
  12. Dejlige billeder. Tillykke med indlæg nr. 101 og med nu 96 faste følgere :-)

    SvarSlet
  13. Jeg er hel paf over alle de plante navne du kan:-)
    Smuk, smuk have du har og så alsidig den er, rummer næsten alle slags blomster.

    SvarSlet
  14. Hvor er der flot og frodigt hos dig :-) Du kan da også bare det der med krukkehave.
    Det link til Plant World Seeds er da også temmelig spændende :-) Jeg har ikke sået så mange stauder de seneste år, men måske skulle man forsøge sig igen :-D

    SvarSlet
  15. Kære navnesøster...:-)

    Sikken dog det blomstrer hos dig.
    Jeg er absolut til krukker i haven. Synes det er meget mere overskueligt en bed der hele tiden skal luges..:)
    Du er jo ikke gartner for ingen ting sådan som det gror hos dig.
    Du har en meget smuk have.
    Her er det meget varmt idag og det lover de resten af weekenden.
    Håber at de har ret i det...nu gidder vi ikke mere regn.

    Ønsker dig en rigtig god weekend..:)

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  16. Kære Lisbeth, Det ser super skønt ud,dejlige farver og kombinationer, skøn have :)

    Knus

    Iben

    SvarSlet
  17. Hej Lisbeth.
    Lige en hilsen herfra.

    PS: Jeg har fået ny adresse til min blog.
    www.finus.dk.- dette pga. at jeg havde en overflødig hjemmeside jeg ville have slettet.
    Ha´en god mandag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  18. Kære Lisbeth,

    sikke nogle dejlige stemnings- og farvemættede billeder, du forkæler os med dennegang. Du er virkelig helt dalbysk dygtig til plantesammensætninger og farvekombinationer i dine krukker. Hvor er det vidunderligt med al den frodighed og hulestemning, jeg synes der er over de scenarier, du viser.

    Synd for dig, at du skulle bruge en ferieuge i sygesengen, men så fik din krop måske i virkeligheden den hvile, som den trængte til, ikke? Og du fik ladet havebatterierne lidt op, så du kunne give den fuld skrue, da det gode vejr endelig kom:o)

    Vi har lige grillet ude på terrassen. Det er en vidunderlig stille og lun aften. August er også en dejlig månded rent have- og plantemæssigt. Der er så mange sensommerstauder, der står i kø for at springe ud lige nu og roserne kommer snart igen med en ny stor blomstring. Håber de får lov, at være i fred for regnen under deres næste optræden, som havens dronninger. Den megen juliregn ødelagde det første rosenflor totalt.

    Nu vil jeg atter bevæge mig ud i haven og snuse til aftenduftene til soundtracket af de mange høstmaskiner, der høster korn på livet løs her i mit landlige "hood":o)

    Nyd nu sensommeren alt, hvad du kan Lisbeth og jeg skulle hilse fra Bloody Mary og sige, at hun har det rigtig godt i "Rødbedebedet" og at hun vokser og trives her i den lerede jord. Jeg er simpelthen SÅ glad for den skønhed, Lisbeth:o) Tusind tak fordi jeg måtte adoptere hende:o)

    De kærligste sensommerhilsner og varme tanker

    SvarSlet
  19. Jeg glæder mig helt vildt til at se din have. Den ser skøn ud :)

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails