lørdag den 5. marts 2011

Vinderne er fundet!

Så blev det dagen for udtrækning af vindere til min Give away og jeg vil først takke for jeres dejlige kommentarer vedr. min ”bog” som jo altså er et hæfte, men never mind! Jeg har glædet mig til at udtrække vinderne og hyggede mig med at lave lapper med jeres navne på.......

Og vinderene er Nette og Merete  - jeg tillader mig at ønske jer tillykke og ser frem til at modtage en mail fra jer med jeres adresser.
Flere af jer har spurgt til og været interesserede i projektet og derfor vil jeg fortælle lidt nærmere om min erfaring med at lave en billedbog. Der findes efterhånden en del steder hvor man kan lave fotobøger, men jeg fandt ikke mange hvor mit ønske om at skabe en notatbog eller en lommekalender med plads til at skrive i kunne opfyldes, de fleste udbyder kun deciderede fotoalbum hvor man skriver lidt tekst til billederne.

I første omgang gik jeg via Picasa (gratis fotoredigeringsprogram) som jeg bruger til at organisere og redigere mine billeder i p.t. Når man trykker på knappen ”køb” (nederst i vinduet) dirigeres man til en internetside med en masse udbydere og her valgte jeg Photobox.com fordi jeg her havde mulighed for at vælge et lommekalender-layout.

Efter adskillige vinteraftener hvor jeg havde siddet og organiseret og tilpasset de fotos jeg ville have med, oploaded billederne og sat dem ind i layoutet, skulle jeg til at bestille produktet og inden køb tjekker man om det hele er ok – det er der en knap til – her fik jeg at vide, at over halvdelen af fotografierne var i for dårlig opløsning til at blive udskrevet!!
Om igen! Slette alle fotos som jeg havde oploaded – finde billederne i deres originale format (raw-filer og  taget over flere år) – eksportere til jpeg i bedste opløsning – oploade igen (det tager rigtig lang tid), vælge hvilket produkt jeg ville købe og så igang igen med at sætte billeder ind!!

MEN inden jeg fik bestilt denne gang var der kommet en Mac ind i huset her og med den et andet Foto browser- redigerings-program ved navn Aperture (koster 469 kr. i App-Store) heri så jeg netop layoutet som jeg ønskede mig og ikke kunne finde hos andre udbydere – notat-sider med plads til flere billeder og i en passende håndvenlig størrelse og derfor droppede jeg Photobox!

Jeg er ikke en ørn til at bruge en Mac, men Aperture er nemt at bruge og det er en stor fordel at man ikke først skal oploade billeder til en server ude i byen, men skaber sit produkt lokalt på sin computer, man zoomer og beskærer fotoet når det er placeret i bogen og til sidst oploader man det færdige produkt til køb, MEN man kan også gemme filen i pdf-format og selv udskrive det. Jeg trykkede på KØB en onsdag aften og fredag morgen i samme uge modtog jeg pakken fra England.

Priserne ligger i nogenlunde samme niveau hos de 2 udbydere når man bor i Danmark – rabatter og forsendelse o.s.v. men hos Photobox skal man være opmærksom på at vælge deres tilbud inden man går igang med produktet ellers er løbet kørt og man skal begynde forfra.
Jeg synes at det er genialt at man kan få udskrevet sine billeder på så flot vis og da jeg stadig er meget glad for at sidde med et album i hænderne frem for udelukkende at have alle fotografier liggende digitalt så skal jeg igang med flere fotobøger af forskellig slags og det vil jeg også opfordre jer til at gøre - og hvis man ikke har mulighed for at bruge Aperture så har min søster lavet nogle rigtig fine fotoalbum hos Photobox. 
  
I søndags gik jeg igang med pilegrenene, som jeg høstede for 1 måned siden - det er jo friske pil og en del af dem skal blive til flettede piletræer. Jeg har aldrig prøvet dette før og har selvfølgelig været på biblioteket og låne bøger om emnet. Det første træ er Belgisk flet af Laurbærpil.
Rigtig god weekend allesammen!

17 kommentarer:

  1. Stort tillykke til vinderne af din notesbog. Sikke da et arbejde, det må have været at lave den... men man må vel være en anelse stolt, når man står med det færdige produkt i hånden?
    Spændende med dit pileflet - jeg er med på en kigger ;-)
    God weekend

    SvarSlet
  2. Det lyder spændende med notsbogen, men sikke dog et arbejde. Kommer der lidt smagsprøver til alle os stakler som ikke var så heldige? ;-)

    SvarSlet
  3. Congratulations to the winners!...and thank you for the good explanation about how your created the book.
    I will watch with interest, to see what you do with the willow branches.

    SvarSlet
  4. Litt av et arbeid - og heldige vinnere!
    Så spennende med pilefletting! Gleder meg til å følge med på fortsettelsen!
    Ønsker deg en fortsatt flott lørdagskveld!
    Mvh Monica

    SvarSlet
  5. Stor tillykke til de heldige vinder. Bogen ser bare så skøn ud, så jeg håber, at I får meget glæde af den.

    Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
  6. Orv, hvor er I heldige!!!! Stort tillykke med gevinsten og må I have mangen god notatstund i haven denne sommer :o)

    SvarSlet
  7. Lisbeth altså, jeg syntes bare det er vildt sejt at du har givet dig i kast med sådan et projekt, hvor er det flot :)
    Sejt sejt

    Knus

    Iben

    SvarSlet
  8. Kære Lisbeth

    Jeg blev så forvirret og glad, da jeg fandt ud af, at jeg havde vundet dit billed-barn, at jeg satte en kommentar ind det forkerte sted.

    Jeg aner ikke, om jeg har fået sendt dig en mail -..-, da jeg ikke er sikker på, at jeg har brugt "systemet" rigtigt. Hvis ikke må du lade mig det vide. Hahahaha det er jo ikke hver dag, at man bliver vinder. STORT, STORT, STORT TAK!

    SvarSlet
  9. til lykke til vinderne og tak fordi du viste os andre hvordan du har lavet dem...
    det bliver spændende at følge dine pile-planer

    Hilsen Lone.g

    SvarSlet
  10. Hjertelig tillykke til lykkens pamfiliuser og rigtig god fornøjelse med notaterne. Og, tak for tippene omkring fotosider og -programmer. Jeg bruger picnik.com til at redigere i. Det er nemt og overskueligt, hvis man har et helt almindeligt behov for lidt småjusteringer. Det er straks en helt anden jungle når det kommer til fotoalbum og lignende.

    Bedste søndagshilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  11. Ihh.... hvor spændende - glæder mig til at se den - tak ;0)

    SvarSlet
  12. Hvorfor var det lige at jeg var fraværende da dette gik igang ?
    Rigtig mange gange tillykke til vinderne! :-)
    Super skønt med sådan en bog. Jeg må da vist låne datterens MAC når jeg skal igang med sådan en bog. (flere projekter he he )
    Mange hilsner Gro

    SvarSlet
  13. Tillykke til Nette og Merete!
    Det var spændende at læse, hvordan du har lavet hæftet, Lisbeth, og hvilke udfordringer, du stødte ind i undervejs. Jeg bruger selv Photoshop Elements til at redigere billeder i.
    Jeg er meget spændt på at læse mere om dit pileflet!

    SvarSlet
  14. Supersmart idé og rigtig flot bog :-)

    Lisbeth, jeg har lagt din blog på min blogliste - ok?

    SvarSlet
  15. Jeg håber at I kan bruge nogle af mine erfaringer, hvis I skulle give jer i kast med en fotobog - I skal under alle omstændigheder bruge højere opløsning på billederne end den I bruger når de lægges på nettet! Det er et stort arbejde men det er også en rigtig god (og lidt dyr)måde at få udskrevet sine favoritbilleder på og jo Tante Tulle det er virkelig morsomt at "udgive sin egen bog";)
    Staudefe: ja tak jeg vil meget gerne på din blogliste - du er allerede på min:)

    SvarSlet
  16. Ja, og min. 300 dpi og CMYK- farver. Ved ikke, om du allerede har skrevet det i ovenstående - har ikke læst det hele endnu.

    Det kunne jeg se - tusind tak :-) Du er lagt på min liste.

    SvarSlet
  17. Tak for en god fotobog guide, jeg plejer selv at bruge www.pixum.dk når jeg laver mine fotobøger, men kan virkelig bruge nogen af dine tip, til at få lavet endnu flottere fotobøger, til glæde for familie og venner :-)

    Mvh Lise

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails