søndag den 23. januar 2011

Selvhøst af pil

Jeg fik en fantastisk mulighed for at komme på selvhøst af pil og det har jeg været idag. Jeg havde lokket Flemming med mig til Kaldred som ligger 1 times kørsel fra Bagsværd. Vejret idag har været typisk dansk januarvejr, diset og råkoldt, men faktisk ganske udemærket arbejdsvejr!
Da først vi kom igang med at klippe gik det bare derudaf, men efter en times tid kunne jeg mærke både min højre tommelfinger (slidgigt) og min lænd som brokkede sig og det var fantastisk dejligt at blive budt indenfor på hjemmebagte boller og kaffe. 

Jeg er vild med de forskellige farver pilen byder på og med hjem kom en grøn- en rødbrun samt guldpil. Nu skal jeg så igang med at lave stativer til krukkerne, jeg har aldrig flettet pil og det bliver heller ikke det avancerede jeg kaster mig ud i, men der skal nok blive noget godt ud af det!

Forleden dag så jeg en hyggelig forårs opstilling hos Monica som jeg absolut måtte kopiere og selvom den her hos mig ser lidt mere kold ud med hvide tulipaner, så nyder jeg det alligevel når jeg sidder i sofaen, mørket er faldet på udenfor og sterinlysene er tændt rundt omkring. Magnoliagrenene i baggrunden har stået inde i en uge og udvikler sig - jeg er spændt på hvor længe de er om at springe ude.

Det er utroligt så hurtigt en weekend kan gå, jeg ønsker dig en rigtig god uge!

16 kommentarer:

  1. Hvilken svir at få lov til at høste egen pil. Det er et smukt materiale og bliver sikkert sjovt at kaste sig ud i at flette. God fornøjelse med det.

    Bedste søndagshilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  2. Det der med at begynde at flette stativer, kan meget hurtig gribe om sig. Held og lykke med fletteriet.
    Husk at du helst skal bruge tørrede pil til at sætte i jorden. Mere så de ikke begynder at skyde. Alternativ kan man eftersigende sætte toppen ned i potten.

    Ha en dejlig aften.

    SvarSlet
  3. Hvor er det nogle flotte pil, god fornøjelse med projektet. Regner selvfølgelig med at se resultatet :o)
    kh fra fru friis

    SvarSlet
  4. Vackert med de olika nyanserna av pil!
    Eva

    SvarSlet
  5. Hej
    Spændende at høste sin egen pil og sikke nogle flotte farver..Glæder mig til at se hvad du får ud af pilen - er også vild med pil og vil også gerne lave noget men har endnu ikke fået det gjort. Så følger dit projekt med spænding.
    Mange hilsener Karina/Lindelyst

    SvarSlet
  6. Ser meget spændende ud med de forskellige farver, holder disse eller bliver de ens efterhånden.
    Vintertid er rette tid at kaste sig ud i et nyt projekt. Ser frem tid resultatet.
    Henrik

    SvarSlet
  7. Hei Lisbeth!
    Så spennende med pil- jeg visste ikke at pil hadde forskjellige farger. Håper du viser oss resultatet av det du lager?!
    Hyggelig å tenke på at jeg med min blogg i Norge kan vere til inspirasjon for en dame i Danmark! Takker for den tilbakemeldingen Lisbeth- nå ble jeg glad!
    Jeg kommer etterhvert til å legge ned den gamle bloggen og bruke bare den nye.
    Ønsker deg en flott ny uke!
    Mvh Monica

    SvarSlet
  8. Jeg eeeelsker sådan et billede af pil i forskellige farver, meget inspirerende :)
    Og et mega hyggeligt billede af dig :)

    Iben

    SvarSlet
  9. Sikke nogle smukke pilestabler, du har fået høstet:o) De er jo meget dekorative i sigselv. Håber vi får at se, hvad du får kreeret af alle disse skønne pil, om tommeltotten vil:o)

    Hvor er dine sølv-høns dog smukke:o)

    Hav en dejlig søndag aften og nyd din flotte opstilling i stearinlysets skær:o)

    SvarSlet
  10. Så moro med egenhøstet pil:) Lykke til med flettingen:)

    SvarSlet
  11. Det bliver spændende at se have du nu finder på. Dejlig søndag i har haft.

    SvarSlet
  12. Go fornøjelse med flettearbejdet, glæder mig til at se stativerne og hvad du ellers finder på.
    Annette

    SvarSlet
  13. Det lyder fantastisk med sådan en søndag i pilemarken Lisbeth.....jeg er sikker på at du nok skal få noget rigtig godt ud af dem. Jeg har aldrig selv prøvet mig ud i i pileflet.....men smukt og naturligt er det i haven.

    Dorthe

    SvarSlet
  14. The tulip arrangement is lovely - so calm and restful a scene to contemplate.

    SvarSlet
  15. Det er spændende at læse, at du har høstet pil, Lisbeth - jeg synes det må være sjovt at flette selv, og har altid været betaget af dette håndværk. God fornøjelse!

    SvarSlet
  16. jeg glæder mig også til at se, hvad du kan få ud af pileflet'ningen. Det bliver sikkert fint.

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails