onsdag den 28. april 2010

En anden have

Idag har jeg fejret en helt speciel mærkedag i selskab med min mand.  Det var det dejligste solskinsvejr og vi gik sammen i København da vi besluttede at gå i Tivoli og spise frokost.
Tivoli har en helt speciel betydning for mig - det var her jeg som nyudlært gartner i 1978 blev ansat og igennem denne sommersæson oplevede den helt specielle stemning der hersker i haven - det er også her jeg i mange år mødtes med min elskelige mor, hvor vi arm i arm skiftevis gik og sad og nød haven og hinandens selskab. Idag har bare været så dejlig....

Og hvem sad så lige der mens hendes storesøster er i Kina?

Særlig glad er jeg for Parterrehaven som ligger ved søen. Det er en staudehave der inden for de senere år er blevet lavet tilbage til som den var oprindelig.


Parterrehaven med de karakteristiske kar som de tog sig ud idag.

Tivoli har altid været kendt for sine overdådige tulipanbede - jeg ved ikke om det er økonomien eller hvad, men på det punkt ligner haven absolut ikke sig selv fra tidligere tider, der var ikke mange tulipanbede og de er heller ikke så kæmpestore og overdådige som de var engang. I parterrehaven var der få mindre klynger tulipaner - og jeg der ellers tænker varmt på Tivoli når jeg ser billederne på Claus Dalbys blog

Her er til gengæld et rigtig sødt "Tivoli bed" i min forstand - det er mørkerøde Bellis og lyserøde forglemmigej samt kantbæger og også tulipaner.

5 kommentarer:

  1. Åh ja en gå tur i den smukke have, det ville ikke være dårligt.Og tillykke med jeres mærkedag.
    Annette.

    SvarSlet
  2. Hvor skønne minder at have Lisbeth, når I går sammen der arm i arm og tillykke med mærkedagen :0) Det lyder godt nok til at I har været velsignet med rigtig forårsvejr......her i det midtjydske leger solen kispus :0)

    SvarSlet
  3. Tillykke med mærkedagen..:-o)

    Ja det er dejligt i Tivoli og det ser ud til at vejret var godt og at der ikke var så mange på besøg.
    Jeg må indrømme at jeg fik en klump i halsen for det mindede mig om mange gode slentreture arm i arm med min afdøde mand i den dejlige have.
    Men også mange herlige ture med børn og børnebørn.

    Kh...Lisbeth

    SvarSlet
  4. Så kosleig å se! Jeg var der for 3 år siden med sønnen og kameraten og tok noen bilder jeg også. Men helt andre enn dine :) Du kan se dem hos meg under etiketten Natur på tur

    SvarSlet
  5. Tak for jeres søde hilsner, jeg endte faktisk med at købe et årskort igår - helt abonnine bliver jeg ikke, men i år vil jeg følge bedene i Tivoli hen over sæsonen;)
    Ninni - det foto du har fra den japanske have tog jeg også igår der er en lille forskel for på mit ligger en hvid and og sover jeg glemte dog at få det med i artiklen:o)

    SvarSlet

Tusind tak fordi du tager dig tid til at lægge en kommentar hos mig:o)

You might also like:

Related Posts with Thumbnails